fbpx

18-07-2025 14:24
Danskernes levetid stiger – mændene fører an

Danskerne lever længere end nogensinde før.

En ny opgørelse fra ATP viser, at levealderen for 67-årige mænd er steget med fem måneder i 2024 – det største hop i 15 år.

Kvinderne lever stadig længst, med en forventet levealder på 86,7 år, mens mænd når 84,2.

Ifølge ATP skyldes udviklingen sundere livsstil og bedre lægevidenskab.
Af: Marianne Thorø

18-07-2025 14:19
Rekordmange migranter i Danmark er i arbejde

Danmark klarer sig bedre end de fleste EU-lande, når det gælder integration af ikke-EU-migranter på arbejdsmarkedet.

Ifølge nye tal fra Eurostat har 71,4 procent af migranterne i Danmark job – det er markant over EU-gennemsnittet på 65,3 procent, viser en analyse fra Rockwool Fonden.

Der er dog stor forskel mellem kønnene – kun 56,6 procent af kvinderne er i arbejde. Til sammenligning er beskæftigelsen blandt danskfødte kvinder 77,6 procent.
Af: Marianne Thorø

18-07-2025 13:14
Købmænd konstaterer faldende omsætning pga vægttabsmedicin

Købmændene i Danmark er begyndt at mærke bivirkningerne af den populære slankemedicin Wegovy – dog ikke på kroppen, men på bundlinjen.

Ifølge De Samvirkende Købmænd kan vægttabsmedicinen koste dagligvarehandlen omsætning, fordi brugerne simpelthen lægger færre varer i kurven.

Beregninger viser, at brugere af vægttabsmedicin i gennemsnit kan komme til at bruge mellem 1.800 og 2.600 kroner mindre om året på dagligvarer.

Altså kigger man ind i et samlet omsætningstab på mellem 0,6 og 1,2 milliarder kroner.

Af: Marianne Thorø

18-07-2025 12:44
Ung mands død i 2023 undersøges igen

Sagen om den 26-årige Mads Ehmsens død i Varde Å i 2023 er igen kommet i fokus.

Politiet har ifølge Jydske Vestkysten ransaget flere unges telefoner i jagten på en video, der angiveligt kan have forbindelse til sagen.

Politiet bekræfter, at nye henvendelser er undersøgt, men efterforskningen er ikke genoptaget.

Dødsårsagen er stadig ikke offentliggjort.
Af: Marianne Thorø

18-07-2025 12:00
Minister: Ukendte droner skal bare skydes ned

Transportminister Thomas Danielsen vil give landets lufthavne, havne og broforvaltere lov til at nedskyde droner, der udgør en potentiel trussel.

Ifølge ministeren ser mange droner som et legetøj, men bruges faktisk også til spionage eller terror.

Derfor er der sat gang i et nyt lovforslag, der skal give myndigheder og infrastrukturforvaltere ret til at neutralisere dét der kaldes “ikke-samarbejdsvillige droner” i særligt udpegede områder.
Af: Marianne Thorø

18-07-2025 11:54
Fornemt EU-besøg i Esbjerg

Esbjerg fik i går fornemt besøg, da 100 EU-ambassadører lagde vejen forbi energivirksomheden European Energy i Måde.

Her så de, hvordan virksomheden omdanner vind og sol til grøn brint og metanol.

Den danske EU-ambassadør, Søren Jacobsen, kalder besøget vigtigt for bedre beslutninger i Bruxelles – og for at vise, at grøn energi og økonomi godt kan gå hånd i hånd.
Af: Marianne Thorø

18-07-2025 06:15
Gul trøje er langt væk for Vingegaard

Tadej Pogacar har sat kurs mod sin fjerde triumf i Tour de France.

Sloveneren vandt i går det første store bjergslag i overlegen stil, efter at have angrebet 12 kilometer fra mål.

Jonas Vingegaard sled sig i mål over to minutter efter Pogacar, som overtager førertrøjen fra irske Ben Healy.

Thyboen er toer i klassementet - 3 minutter og 31 sekunder efter Pogacar.
Af: Marianne Thorø

18-07-2025 05:55
Fald i antallet af indbrud i flere sydjyske kommuner

Antallet af indbrud i Syd- og Sønderjylland er faldet markant det seneste halve år – fra 988 sidste år til 854 i år.

Kolding og Esbjerg skiller sig positivt ud med en halvering af indbrud, mens Varde går den modsatte vej med en stigning.

Politiet peger på lokale anholdelser og omrejsende kriminelle som årsag til forskellene mellem kommunerne.
Af: Marianne Thorø

18-07-2025 05:47
COOP-ansatte skal tjekke banankasser en ekstra gang

Coop-butikker over hele landet er nu blevet bedt om at tjekke deres banankasser ekstra grundigt.

Det sker, efter at der i flere sjællandske butikker er fundet kokain skjult blandt bananerne.

Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet.

Coop har sendt en skrivelse ud til alle butikker med instrukser om, hvordan man skal reagere, hvis man finder noget mistænkeligt i frugtkasserne.
Af: Marianne Thorø

18-07-2025 05:37
Skagen-brand blussede op igen

Branden i Skagen Klitplantage blussede op igen i går og sendte brandfolkene på arbejde igen.

Der blev sat massivt ind men branden nåede at brede sig 100 gange 100 meter, inden der kom styr på sagerne igen, melder indsatslederen.

Natten over har 23 ledere og brandfolk fra Nordjyllands Beredskab og Beredskabsstyrelsen været på stedet for hurtigt at kunne sætte ind, hvis det blev nødvendigt.
Af: Marianne Thorø

18-07-2025 05:12
Baumgartner død i ulykke

Den østrigske basejumper Felix Baumgartner er omkommet i en paragliderulykke i Italien.

Du husker sikkert Baumgartner for sit spektakulære udspring tilbage i 2012, hvor han sprang ud fra 39 km højde og susede mod Jorden for at blive den første nogensinde til at bryde lydmuren i et frit fald.

Baumgartner mistede i går kontrollen over sin motoriserede paraglider og styrtede i døden - 56 år gammel.
Af: Marianne Thorø

17-07-2025 13:09
Sigtet efter at have smidt skod ud af vinduet

Det er nok lidt dumt at smide et cigaret-skod ud af vinduet, når man kører bil.

Og det er da især dumt at gøre det lige i det område af klitplantagen ved Skagen, hvor der i forvejen lige er brændt et kæmpe areal - og da endnu mere at gøre det når politiet kører lige bagved.

Således fik en yngre mand i går en sigtelse for overtrædelse af naturbeskyttelsesloven for at smide skoddet ud af vinduet.
Af: Marianne Thorø

17-07-2025 12:48
Regeringspartier vil igen forsøge at forbyde Hizb ut-Tahrir

Regeringspartierne vil igen undersøge, om den islamiske organisation Hizb ut-Tahrir kan forbydes i Danmark.

Rigsadvokaten har tidligere afvist det tre gange, senest i 2015.

Men Venstre, Moderaterne og Socialdemokratiet mener, at organisationen modarbejder danske demokratiske værdier i en grad så de bør forbydes.

Hizb ut-Tahrir er allerede forbudt i flere europæiske lande.
Af: Marianne Thorø

17-07-2025 12:40
Anklagemyndighed anker dom på 12 års fængsel

12 års fængsel for drab og voldtægt på en 13-årig pige i Hjallerup var ikke nok for anklagemyndigheden.

Straffen fra Byretten er nu anket, og anklageren går i stedet efter forvaring fremfor fængsel.

Et mindretal i nævningetinget stemte for forvaring, sådan som Retslægerådet havde indstillet.

Et flertal pegede imidlertid på de 12 års fængsel, og det er dét Anklageren går efter at få ændret.
Af: Marianne Thorø

17-07-2025 12:26
Truende passagerer anholdt i lufthavnen

Sydøstjyllands Politi måtte to gange i går gribe ind i Billund Lufthavn.

Tidligt på morgenen blev en 47-årig mand anholdt og sigtet efter at have opført sig truende ved check-in.

Senere på dagen blev en beruset 41-årig brite nægtet adgang til sit fly og hentet af politiet.

Han er nu uønsket i lufthavnen.
Af: Marianne Thorø

17-07-2025 12:16
Godt gang i salget af sommerhuse lokalt

Markedet for danske sommerhuse er glohedt.

Ifølge dugfriske tal fra Boligsiden er der i de første seks måneder af året blevet solgt 5388 sommerhuse i Danmark - en stigning på 18 pct sammenlignet med samme periode sidste år.

Blandt andet har der været godt gang i handlerne i Varde kommune, hvor der i første halvdel af 2024 blev solgt 88 sommerhuse - i år er tallet steget til 105.
Af: Marianne Thorø

17-07-2025 12:15
700 brevduer eftersøgt i Jylland

700 brevduer er forsvundet efter et væddeløb fra Vejen til Aalborg.

Dårligt vejr fik dem ud af kurs, og nu eftersøges de i Sydvestjylland.

En større redningsaktion sættes i gang i dag for at bringe duerne hjem til Aalborg.
Af: Marianne Thorø

17-07-2025 12:07
Flere tilfælde af mulig drugging ved Ringriderfest

Seks anmeldelser om mulig drugging er nu indgivet efter weekendens Ringriderfest i Sønderborg.

Syd- og Sønderjyllands Politi bekræfter, at flere gæster blev akut dårlige efter at have drukket – og mistænker, at der er tilsat stoffer i deres drinks.

Politiet opfordrer vidner eller andre berørte til at kontakte dem på 114.
Af: Marianne Thorø

17-07-2025 06:10
Trump hævder at have fået Coca-Cola til at ændre opskrift

USA’s præsident Donald Trump hævder, at han har overbevist Coca-Cola om at bruge rørsukker i stedet for majssirup i deres amerikanske sodavand.

Det skriver han på sit eget medie, Truth Social, hvor han kalder det en forbedring i smagen.

Coca-Cola har dog endnu ikke bekræftet, at der kommer ændringer i opskriften.
Af: Marianne Thorø

17-07-2025 06:06
Grøn advarer om mulig billetsvindel

I dag skydes rækken af Grøn-koncerter i gang - og eftersom der er udsolgt til dem alle, advarer arrangørerne nu om mulig svindel med billetterne.

Det er nemlig let for svindlerne at indfange naive danskere med tilbud om billetter til de udsolgte koncerter.

Derfor opfordrer Grøn til, at man kun videresælger billetter til koncerterne gennem deres officielle videresalgsplatform.

Grøn spiller i år i blandt andet Kolding og Esbjerg med navne som Gilli, Medina, Suspekt og Benjamin Hav på plakaten.
Af: Marianne Thorø

17-07-2025 06:03
Historiske kvinder skal hædres med statue

Hvilke historiske kvinder skal hædres i dit lokalområde?

Dét vil kulturminister Jakob Engel-Schmidt gerne vide i bestræbelserne på at hædre flere historiske kvinder i det offentlige rum.

Ifølge ministeren er der flere statuer af fabeldyr end af kvinder - og det er jo helt skævt, mener Jakob Engel-Schmidt.

På borgerbidrag.dk kan man komme med forslag til hvilke kvinder der skal hædres med en statue.
Af: Marianne Thorø

17-07-2025 05:49
Kolding kommune sender hele regningen til dømt lodsejerpar

Et ægtepar fra Vester Nebel skal betale hele regningen for deres omfattende naturødelæggelser ved Donssøerne – også selvom størstedelen er sket på kommunal jord.

Kolding Kommune har givet påbud om at genskabe naturen og vil sende regningen videre til parret.

Hvis de nægter at betale, varsler kommunen civilt søgsmål.

Ødelæggelserne omfatter blandt andet en sjælden hængesæk og store dele af beskyttet mose.
Af: Marianne Thorø

17-07-2025 05:47
Kolding bygger mur mod vandet

Kolding Havn får nu en fast højvandsmur i stedet for de midlertidige watertubes.

Kolding Kommune er i gang med at opføre en 1,2 kilometer lang mur langs Sydkajen – 900 meter bliver i beton, mens 300 meter bliver en flytbar løsning.

Det fortæller TV SYD.

Muren kan beskytte mod vandstande op til kote 2,5 – altså 2,5 meter over normalen. Til sammenligning nåede stormfloden i 2023 kote 2.
Af: Marianne Thorø

17-07-2025 05:37
Kabeltyve går efter samme virksomhed

En virksomhedsejer i Måde ved Esbjerg er ret frustreret.

Han har henover de seneste fem år oplevet gentagne tyverier af kabler fra sin virksomhed, hvor tyvene klipper kablerne med kobbertråde fra maskinerne på virksomheden - noget der løber op i mange penge i ødelagt udstyr.

De mange ødelæggelser har ifølge TV SYD efterhånden kostet ham 2,5 mio kroner, men hver gang han anmelder et tyveri går der kun få dage inden han får melding retur fra politiet, at sagen er droppet.

Syd- og Sønderjyllands Politi bekræfter at de henover de seneste par år har modtaget flere anmeldelser fra virksomheden i Måde.
Af: Marianne Thorø

17-07-2025 05:32
Spøgelsesbilist risikerer sigtelse for vanvidsbilisme

Den 79-årige mand fra Haderslev kommune, som måtte påkøres for at blive standset som spøgelsesbilist på motorvejen tidligere på ugen, sigtes muligvis for vanvidsbilisme.

I første omgang har politiet taget både mandens bil og kørekort efter han i tirsdags kørte i sydlig retning i det nordgående spor på Sønderjyske Motorvej.

Han er sigtet for at forvolde fare for andres liv eller førlighed og risikerer op til otte års fængsel, men ifølge jv.dk overvejes det at tilføje en sigtelse for vanvidsbilisme.
Af: Marianne Thorø

17-07-2025 05:21
Kvinde sigtet efter biljagt fra Vejle

En 43-årig kvinde fra Vejle blev ved et grundlovsforhør i går varetægtsfængslet i fire uger.

Kvinden blev anholdt tirsdag aften efter en længere biljagt mellem Vejle og Bredsten efter hun havde nægtet at standse inde i Vejle, da en patrulje bad hende om det.

I stedet udviklede det sig til en hektisk eftersættelse, som først sluttede ved Bredsten, hvor kvinden blev anholdt.

Hun er sigtet for en række forhold, herunder fareforvoldelse, tyveri af bilen samt kørsel uden førerret.
Af: Marianne Thorø

17-07-2025 05:20
Indvandrere får i snit lavere løn end etniske danskere

Indvandrere i både Europa og Nordamerika tjener i gennemsnit 18 procent mindre end personer, der er født i de lande, de arbejder i.

Det fremgår af en ny, omfattende undersøgelse offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Studiet viser også, at indvandrere generelt har vanskeligere adgang til stillinger med høj løn.

I Danmark er lønforskellen i gennemsnit 9,2 procent.
Af: Marianne Thorø

17-07-2025 05:09
Højgaard i fint selskab

Den danske golfspiller Nicolai Højgaard fra Billund er tidligt oppe i dag.

Han skulle allerede kl. 6.35 slå ud på Royal Portrush-banen i Nordirland ved den britiske majorturnering The Open.

Og dét i fornemt selskab - Højgaard åbnede nemlig sammen med den tidligere dobbelte The Open-vinder Padraig Harrington fra Irland.

Der er samlet 116 mio kroner at hente i præmier ved The Open - med omkring 21 mio alene til vinderen.
Af: Marianne Thorø

16-07-2025 12:59
Fanø foreslår igen turistskat

Turisterne skal bidrage til den slitage de medvirker til under deres ferie i Danmark - derfor bør der indføres en turistskat, mener flere politikere på Fanø.

Blandt andet Enhedslistens byrådsmedlem på Fanø, Lasse Harder Schousboe, der bakkes op af de konservatives Christian Lorenzen.

Lorenzen peger ifølge DR på, at det i dag er de 3.300 fastboende, der skal betale for den infrastruktur, som turister også slider på.

Ifølge Fanø Kommune stod turismen på øen for knap 900.000 overnatninger sidste år, så bare med en 10'er per overnatning, kunne de generere ni mio ekstra i kommunekassen på vadehavsøen.
Af: Marianne Thorø

16-07-2025 12:44
Politi lukker efterforskning i brandsag

Der var ikke en kriminel handling bag en stor brand i Aabenraa i slutningen af juni. Det er meldingen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Her brændte en historisk bygning ved Sønderport, hvor husgavlen kollapsede og beboerne blev evakueret.

Ifølge Jydske Vestkysten er politiet nu nået frem til at der ikke er skal efterforskes videre i sagen ligesom der heller ikke skal laves en brandteknisk undersøgelse grundet den brændte bygnings forfatning.
Af: Marianne Thorø

16-07-2025 12:34
Kommunalt ansat solgte adresseoplysninger til kriminelle

En tidligere ansat hos København Kommune er anholdt - sigtet for at have misbrugt opslag i CPR-registeret til brug for planlægning af drab.

Gennem opslagene skulle den 27-årige mand have fundet frem til adresserne på konkrete personer og solgt oplysningerne til kriminelle, der efter politiets opfattelse har anvendt disse til planlægning af afpresning og drab i bandemiljøet.

Den 27-årige fremstilles i dag i grundlovsforhør, melder National enhed for Særlig Kriminalitet.
Af: Marianne Thorø

16-07-2025 11:49
Wild card til Leon Madsen

Holsted-speedwaykører Leon Madsen har fået et wild card til Speedway Grand Prix Challenge i Holsted den 9. august.

Den rutinerede dansker, der blandt andet har vundet flere Grand Prix’er og to gange er blevet nummer to i VM-serien, får dermed chancen for at kæmpe sig tilbage i det fornemmeste selskab – og det med opbakning fra et dansk publikum i Holsted.

Leon Madsen slutter sig til tre allerede kvalificerede danskere: Rasmus Jensen, Anders Thomsen og Michael Jepsen Jensen.
Af: Marianne Thorø

16-07-2025 08:17
Dansk formandskab sikrer principaftale

EU er på vej til at bruge flere penge på forsvar – og det kan mærkes.

En ny aftale, som Danmark har stået i spidsen for, gør det muligt at tage penge fra EU’s støtte til udsatte regioner og i stedet bruge dem på militær og europæiske virksomheder.

Ifølge Europaminister Marie Bjerre er det nødvendigt, fordi Europa skal kunne forsvare sig selv. Men for borgerne kan det betyde færre penge til lokale projekter – og flere til oprustning.
Af: Marianne Thorø

16-07-2025 07:13
Slut med timepriser på strømmen

Fra 1. oktober kan elprisen skifte hvert kvarter i stedet for hver time – altså op til 96 gange i døgnet.

Det sker som led i en ny europæisk prisstruktur, der skal afspejle sol og vind bedre.

Ifølge Green Power Denmark vil ændringen især gavne store elforbrugere, mens det for de fleste danskere vil få begrænset betydning – medmindre man har variabelt abonnement og moderne elmåler.
Af: Marianne Thorø

16-07-2025 07:11
To mænd skal i fængsel for at fælde træ

I Storbritannien har to mænd fået fire år og tre måneders fængsel for at fælde et træ.

Det var dog ikke et hvilket som helst træ, men det kendte Sycamore Gap-træ ved Hadrian’s Wall.

Træet, der var med i en Hollywoodfilm om Robin Hood i 1990'erne, blev savet ned med motorsav en nat i september 2023.

De to mænd blev kendt skyldige i hærværk mod træet og muren ved siden af, som er en del af et Unesco-verdensarvssted.
Af: Marianne Thorø

16-07-2025 05:55
Naturbrand kan snart være slukket

Branden i Skagen Klitplantage er godt under kontrol og kan være slukket inden i morgen.

Det er meldingen fra indsatslederen på stedet som i aftes begyndte at sende folk hjem fra opgaven, fordi der ikke længere var risiko for at ilden spredte sig.

Dermed er antallet af folk reduceret fra 90 til 50 - blandt andet fastansatte, frivillige og værnepligtige fra Beredskabsstyrelsen Nordjylland, Midtjylland, Sydjylland, Sjælland og Bornholm.
Af: Marianne Thorø

16-07-2025 05:46
Ny fisketegnsapp er blevet et hit

Den nye app MitFisketegn er blevet et hit blandt danske lystfiskere.

Over 30.000 har allerede downloadet appen, der blev lanceret i maj og gør det nemt at købe og fremvise sit fisketegn digitalt.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen glæder sig over den store interesse og håber, at appen vil få endnu flere til at kaste snøren ud – med gyldigt fisketegn i lommen.
Af: Marianne Thorø

16-07-2025 05:36
Havn forkælede direktør til jubilæum

Aabenraa Havn, der er en kommunal selvstyrehavn, brugte over 130.000 kroner på receptionen for direktørens 10-års jubilæum.

Det svarer til næsten 900 kroner pr. gæst, hvilket ifølge en professor ligger i gråzonen for offentligt forbrug, skriver TV SYD.

Jubilæet er blot ét eksempel på Aabenraa Havns usædvanligt høje udgifter sammenlignet med andre havne i Sydjylland – herunder store sponsorater og gaver.

Havnen skal ifølge loven forvalte midler som andre offentlige myndigheder – med måde.
Af: Marianne Thorø

16-07-2025 05:28
18-årig lærling død i ulykke

Det var en 18-årig lærling, der i går mistede livet i en ulykke ved Janderup.

Den 18-årige havde egentlig ferie fra sit skoleophold, men valgte at bruge dagen sammen med en 47-årig kollega for at se hvordan en lastbilchaufførs dagligdag foregår.

Af uvisse årsager kørte lastbilen i grøften på Hannevangsvej og ramte nogle træer, som altså kostede den 18-årige mand livet.

Den 47-årige chauffør slap med nogle knubs, melder jv.dk.
Af: Marianne Thorø

16-07-2025 05:24
Tre sydjyske kommuner ramt af skybrud

Varde, Fredericia og Vejle var blandt de 22 kommuner i landet, der i går blev ramt af skybrud.

Det er meget forskelligt, hvor stort et område af kommunerne, der er ramt af skybrud, oplyser DMI.

Et skybrud er defineret ved, at der falder 15 millimeter nedbør på en halv time.
Af: Marianne Thorø

16-07-2025 04:46
79-årig var spøgelsesbilist

Det var en 79-årig mand fra Haderslev, der i går kørte som spøgelsesbilist på E45 Sønderjyske Motorvej.

Politiet måtte standse manden, der kørte mod syd i det nordgående spor, ved at påkøre ham, så han langt om længe fik standset.

Den 79-årige er nu sigtet for at bringe andre liv og førlighed i fare.

Syd- og Sønderjyllands Politi vil i forbindelse med sagen gerne tale med ejeren af en hvid Tesla, som måtte bremse hårdt op, da politiet foretog påkørslen af spøgelsesbilisten. Videomaterialet fra Teslaen kan nemlig være godt at bruge i sagen.
Af: Marianne Thorø

15-07-2025 13:41
Borgmester: Folkemødet er vigtig at deltage i

Det er meget muligt det er dyrt, men det er en god investering for Kolding kommune at sende en delegation afsted til Folkemødet på Bornholm.

Det mener borgmester Knud Erik Langhoff efter det er kommet frem at der blev brugt 112.000 skattekroner på at sende syv mand afsted til solskinsøen.

Han kalder overfor jv.dk alene netværksplejen, som man får ved at være til folkemødet for meget værd for kommunen, fordi man under afslappede og uformelle former, møder nogle af dem, som skal være med til at finansiere udviklingen af Kolding Kommune - eksempelvis Nordea-fonden, Realdania og A.P. Møller Fonden.
Af: Marianne Thorø

15-07-2025 13:40
Ingen sammenhæng mellem vacciner og 50 lidelser

Der er ingen sammenhæng mellem aluminium i børnevacciner og 50 forskellige lidelser - som eksempelvis autisme eller astma.

Det er konklusionen på et stort dansk registerstudie, hvor forskere fra Statens Serum Institut via sundhedsregistre har fulgt over en million danske børn født mellem 1997 og 2018.

- Studiet bekræfter den høje sikkerhed ved de vacciner, vi har anvendt i årtier, siger læge hos SSI Niklas Andersson.

Små mængder aluminium indgår i visse vacciner for at forstærke effekten.
Af: Marianne Thorø

15-07-2025 13:29
Område svarende til 100 fodboldbaner i brand

Det er endnu uklart, hvad der har forårsaget den voldsomme naturbrand i Skagen Klitplantage.

Til gengæld ligger det fast at der har været eller er ild i henved 75 hektar - eller hvad der svarer til et areal på 100 fodboldbaner.

Ifølge indsatslederen brænder det 50 år gamle nålelag i skovområdet som krudt og med blæsten i går tog flammerne hurtigt fart.

Branden i området ved Den Tilsandede Kirke opstod i går eftermiddags og meget tyder på at brandfolkene bliver på stedet i hvert fald indtil i morgen.
Af: Marianne Thorø

15-07-2025 13:06
Massiv mangel på sosu’er udfordrer fremtidens ældrepleje i Syddanmark

Syddanske kommuner risikerer om få år at stå med alvorlig mangel på social- og sundhedsansatte.

En ny fremskrivning fra FOA viser, at der i 2034 vil mangle over 2.600 fuldtidspersoner i regionen.

Fredericia og Vejle er hårdest ramt med op mod 28 procent færre hænder, mens Haderslev slipper billigst.

FOA kalder det en bombe under ældreplejen og opfordrer til bedre arbejdsvilkår, flere fuldtidsstillinger og langt flere sosu-studerende.
Af: Marianne Thorø

15-07-2025 13:00
Kritik af optikerkæde for vildledende markedsføring

Optikerkæden Profil Optik har fået kritik af Forbrugerombudsmanden for vildledende markedsføring.

Brilleserien "Fellepini x Sea2See" blev markedsført som bæredygtig og fremstillet af 100 % genanvendt havplast, men dokumentationen for plastens oprindelse kunne ikke verificeres.

Ifølge Forbrugerombudsmanden var der ikke tilstrækkelig bevis for, at plasten reelt stammede fra havet, som påstået.

Derudover kunne Profil Optik ikke dokumentere, hvordan leverandøren havde anskaffet de brugte fiskenet - derfor vurderes det, at markedsføringen var i strid med markedsføringsloven.
Af: Marianne Thorø

15-07-2025 12:43
Spøgelsesbilist på E45 Sønderjyske Motorvej

En spøgelsesbilist var i formiddag på spil på E45 Sønderjyske Motorvej nær Haderslev.

Politiet fik standset bilisten syv minutter efter den første henvendelse om bilen, der var på vej sydpå i det nordgående spor.

Politiets arbejde på stedet i kølvandet på standsningen af spøgelsesbilisten betød, at kun det ene spor var farbart mellem Haderslev S og Ulstrup.
Af: Marianne Thorø

15-07-2025 12:32
Bad aldrig i tordenvejr

Selvom sommervejret i de kommende dage byder på både sol og varme, advarer livredderne mod at bade under tordenvejr.

Ifølge DMI kan der lokalt forekomme kraftige byger og torden, og det øger risikoen ved ophold i vandet.

Man er nemlig særligt udsat i vandet, hvor et lynnedslag kan slå dig bevidstløs, og så risikerer man at drukne.

Rådet er derfor at man ved tordenvejr søger på land - helst indendørs eller i en bil med lukkede vinduer.
Af: Marianne Thorø

15-07-2025 06:02
Regeringsparti forlader Israels regering

Opbakningen til Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har lidt et alvorligt knæk i det israelske parlament.

Et af regeringspartierne, det ultraortodokse United Torah Judaism, forlod nemlig i aftes den israelske regering i utilfredshed over at det ikke lykkedes at lande en aftale om at fritage yeshiva-studerende for værnepligt.

Regeringen har nu opbakning fra 61 ud af parlamentets 120 medlemmer.
Af: Marianne Thorø

15-07-2025 05:59
SF: Ny naturhærværkssag i Kolding kalder på flere politiske initiativer

Det kan simpelthen ikke passe at folk ikke kan forstå, at de ikke bare kan skalte og valte med naturen.

Det siger SFs lokale folketingsmedlem Karina Lorentzen efter seneste naturhærværkssag på Kolding kommunes bord, hvor et grundejerpar ved Vamdrup har drænet en sø.

Derfor hilser Karina Lorentzen det velkomment at det i seneste strafreform lykkedes at få hævet bødestraffen på området til det dobbelte og sikre fængselsstraf i de groveste sager om naturhærværk.

Hun ville dog gerne have strammerammen sat op til fem års fængsel.
Af: Marianne Thorø

15-07-2025 05:59
Kolding kommune brugte 112.000 kroner på Folkemødet

Folkemødet på Bornholm blev en dyr fornøjelse for Kolding Kommune – og dermed for skatteborgerne.

En delegation på syv politikere og embedsmænd brugte over 112.000 kroner på blot to døgn, hvoraf hotelopholdene alene løb op i over 55.000 kroner.

Prisen for et enkeltværelse var over fire gange så høj som normalt, melder Jydske Vestkysten.

Kommunen brugte desuden penge på fly, billeje og måltider – heriblandt fiskebuffet og bøf på Bornholms kendte spisesteder.
Af: Marianne Thorø

15-07-2025 05:37
Et årskort til fem museer

Ét årskort til fem forskellige museer - det er en løsning som Museum Vest arbejder på at indføre til næste år.

Kortet skal give adgang til Fiskeri- og Søfartsmuseet, Museet Ribes Vikinger, HEX! Museum of Witch Hunt, Jacob A. Riis Museum og Esbjerg Museum.

Dermed skulle de besøgende ved ét museum gerne blive mere interesserede i at besøge et af de andre tilbud.

Årskortet til alle fem museer er lidt billigere end hvis man har årskort til både Fiskeri- og Søfartsmuseet og Museet Ribes Vikinger.
Af: Marianne Thorø

15-07-2025 05:27
Varde kommune skulle have fortalt om plejemors ansættelse

Den plejemor, der er fængslet i en sag om en toårig drengs død, er ansat i Børn og Familieafdelingen i Varde kommune - og dét burde kommunen selv straks have fortalt.

Det mener professor i forvaltningsret Frederik Waage ifølge Jydske Vestkysten, der via aktindsigt selv har gravet det frem.

I det mindst skulle både borgmester og byråd have været informeret om så grov en sag, mener professoren, fordi der er stor risiko for, at offentligheden kan miste tillid til forvaltningen.

Samme professor mener også at Varde kommunes praksis med at anbringe børn ved egne medarbejdere i Børn og Familie-afdelingen er ulovlig.
Af: Marianne Thorø

15-07-2025 05:15
Minister glæder sig til at lovgive om dansk aldersgrænse for sociale medie

Digitaliseringsminister Caroline Stage glæder sig over nye EU-retningslinjer, der åbner for en dansk aldersgrænse på sociale medier.

Ministeren foreslår selv 15 år, men understreger overfor DR, at beslutningen ligger hos Folketinget.

Regeringen går nu i gang med lovforberedelserne til at fastsætte en national aldersgrænse for at være på sociale medier.
Af: Marianne Thorø
Kilde: DR

15-07-2025 05:05
Brand i Skagen blussede op sent i aftes

Branden i Skagen Klitplantage blussede sent i aftes op og kom igen ud af kontrol.

Ifølge indsatslederen på stedet drejede vinden, så branden igen tog fart i den sydlige del af området.

Meldingen om den voldsomme brand i nærheden af Den Tilsandede Kirke kom i går eftermiddag og siden da har henved 60 brandfolk været involveret i slukningsarbejdet.
Af: Marianne Thorø

15-07-2025 05:00
Højesteret nedlægger amerikansk ministerium

USA's højesteret har givet præsident Trumps administration grønt lys til at fortsætte planerne om at nedlægge Undervisningsministeriet.

Afgørelsen, som de tre liberale dommere i Højesteret stemte imod, betyder at 1400 fyrede medarbejdere IKKE skal genansættes.

Trump har kaldt ministeriet ineffektivt og spild af penge og vil indfri sit valgløfte om at nedlægge det.

Ministeriet, der blev oprettet i 1979, støtter blandt andet specialundervisning og kunstprogrammer økonomisk.
Af: Marianne Thorø

14-07-2025 15:12
Team Danmark advarer atleter mod brug af snus og nikotinposer

Røgfri nikotinprodukter som snus og nikotinposer har en negativ effekt på restitution og præstationsevne.

Sådan lyder advarslen fra Team Danmark, efter at organisationen har registreret et øget brug af produkterne blandt atleter.

Brugen af nikotinprodukter kan øge fokus og skarphed, men ifølge Team Danmark viser forskning, at det "primært gælder personer, der allerede er afhængige", lyder det i en pressemeddelelse.
Af: Marianne Thorø

14-07-2025 14:23
Borgmester afviser overturisme i Blåvand

Blåvand er ikke ramt af overturisme – sådan lyder det fra Vardes borgmester Mads Sørensen.

Han erkender, at byen er populær i sommermånederne, men afviser, at det er et problem.

Tværtimod bør borgerne glæde sig over den store interesse, mener Mads Sørensen, der overfor jv.dk kalder borgernes klager for "lidt forkælede" og siger at "når man vælger at bo i en turistby, følger der trafik og gæster med".
Af: Marianne Thorø

14-07-2025 14:18
Halvdelen af unge med belastet barndom får ingen uddannelse

Halvdelen af de unge, der vokser op under svære sociale vilkår, får aldrig en ungdomsuddannelse – og to ud af tre ender senere med lange perioder på sociale ydelser.

Det viser en ny analyse fra Københavns Universitet og ROCKWOOL Fonden.

Ifølge forskerne skyldes det blandt andet dårligt helbred, manglende netværk og lavt uddannelsesniveau.

Studiet bygger på data fra over 370.000 danskere født i 80’erne.
Af: Marianne Thorø

14-07-2025 14:14
Heunicke med kritik af manglende handling

Ligestillingsminister Magnus Heunicke kalder stigningen i kvindedrab for et “dybt samfundsproblem” og erkender, at problemet er blevet overset alt for længe.

Han mener ifølge TV2 at der langt tidligere skal reageres på advarselstegn som fysisk og psykisk vold, stalking og trusler, overvågning og til slut drab.

Vi har ikke været gode nok til at hjælpe kvinder fri af voldelige forhold, lyder det fra Magnus Heunicke, der også kritiserer tidligere tiders omtale af “familietragedier” i stedet for kvindedrab.
Af: Marianne Thorø

14-07-2025 14:14
17-årig standset alene i bil i nattetimerne

En 17-årig kvinde blev natten til lørdag standset alene i en bil ved Tinglev.

For nylig blev reglerne ændret så 17-årge gerne må køre bil uden en ledsager - men kun mellem kl. 5 og 20.

Ved kørsel i aften- og nattetimerne, skal der stadig være en ledsager på mindst 24 år, som har kørekort og er ædru.

Den 17-årige kvinde får en bøde på 3000 kr for forseelsen i weekenden, melder TV SYD.
Af: Marianne Thorø

14-07-2025 13:59
Lånetilbud boomer i juni

Boligmarkedet er i fremgang, og interessen for at købe bolig er stadig høj.

Nye tal fra Finans Danmark viser, at der i juni blev indhentet over 6.100 lånetilbud – en stigning på 25 procent i forhold til samme måned sidste år.

Det tyder på, at købelysten blandt danskerne fortsætter, lyder det i en pressemeddelelse i dag.
Af: Marianne Thorø

14-07-2025 13:13
Blåvandborgere: Voldsomt at gå fra 300 til 30.000 besøgende dagligt

Blåvand drukner i turister – sådan lyder det fra frustrerede borgere i den populære ferieby.

Ifølge Varde Kommune kan der i højsæsonen være over 30.000 besøgende om dagen, selvom byen kun har knap 300 faste indbyggere.

Det betyder trafik, trængsel og ødelagt natur, lyder det ifølge jv.dk fra Blåvand Grundejerforening, som kalder situationen voldsom.

To turismeforskere vurderer, at byen kan være ramt af det, man kalder overturisme.
Af: Marianne Thorø

14-07-2025 12:47
Ung mand straffet for falsk røverianmeldelse

Det koster nu en 17-årig ung mand fra Esbjerg tre måneder betinget fængsel at han sidste sommer anmeldte sig udsat for hjemmerøveri.

Politiet nåede at anholde én af to navngivne mænd som værende røveren, men kort efter indrømmede den 17-årige at anmeldelsen var falsk.

Forleden i retten forklarede den unge mand, at han slet ikke kunne huske han havde anmeldt hjemmerøveriet, og nægtede sig derfor skyldig.

Alligevel idømt retten i Esbjerg ham 20 dages betinget fængsel og så skal han det næste års tid være under tilsyn af de sociale myndigheder, melder jv.dk.
Af: Marianne Thorø

14-07-2025 12:25
Havudsigt er luksus for danskerne

Hvad er luksus på ferien?

Det spørgsmål har rejseselskabet TUI stillet danskere i alderen 18-79 år i en ny Kantar Media undersøgelse.

Her mener 47 pct af havudsigten er luksus, 34 pct mener en balkon på værelset er luksus, 33 pct siger et stort værelse, mens 30 pct mener det er luksus at have privat pool.
Af: Marianne Thorø

14-07-2025 12:12
Medieomtale kan øge antallet af kvindedrab

Mediernes omtale af drab på kvinder kan virke smittende - og dermed en del af forklaringen på den markante stigning i drabene.

Det mener kriminalpsykolog Charlotte Kappel, fordi frustrerede og marginaliserede mænd kan spejle sig i historierne.

Samtidig overses vigtige advarselstegn: vold, trusler og kvælningsvold forud for drabene - noget, der ifølge forskning øger drabsrisikoen med 700 procent.

Eksperter opfordrer derfor til mere opsporing, bedre reaktioner og en partnerdrabskommission, der skal analysere hvert drab og finde mønstre.
Af: Marianne Thorø

14-07-2025 06:07
Markant stigning i drab på kvinder

Danmark har i første halvdel af 2025 oplevet 15 kvindedrab – det samme antal som i hele 2023 og mere end dobbelt så mange som i hele 2024.

Det viser nye tal fra Nationale enhed for Særlig Kriminalitet.

Særligt juni måned skilte sig ud med seks drab på én måned – noget politiet aldrig har set før.

Ni af de 15 drab er partnerdrab, hvor gerningsmanden er en nuværende eller tidligere partner.
Af: Marianne Thorø

14-07-2025 06:01
Gratis tandpleje til unge øger ventelisterne

Den gratis tandpleje til 18-21-årige, der blev indført for tre år siden, har givet længere ventelister hos børne- og ungdomstandplejen.

For pengene og personalet til at håndtere de knap 300.000 ekstra patienter i kommunerne rækker ikke, viser en ny undersøgelse fra Tandlægeforeningen.

De 18-21-årige har et langt større behandlingsbehov end de yngre børn og unge – mange af dem skal for eksempel have fjernet visdomstænder, og det har kommunerne ikke været gearet til fra starten, lyder det.
Af: Marianne Thorø
Kilde: PM

14-07-2025 05:41
Endnu en Højgaard klar til The Open

Den 23-årige golfspiller Nicolai Højgaard, der er opvokset i Billund, sikrede sig i går en plads i den traditionsrige turnering, The Open i Nordirland.

Det skete da han med en samlet score på 12 slag under par sluttede på en delt fjerdeplads ved Scottish Open.

Dermed slutter han sig til blandt andre sin tvillingebror Rasmus, Thorbjørn Olesen og flere andre danskere, der allerede er kvalificeret til The Open.
Af: Marianne Thorø

14-07-2025 05:29
Fanø bliver vigtigt stop på studietur

Når Folketingets Kulturudvalg drager på studietur til Vestjylland i september, bliver Fanø et vigtigt stop.

Her skal udvalget både overnatte og opleve øens særlige dragt- og musiktraditioner.

Det glæder ifølge EsbjergLiv.dk det lokale folketingsmedlem Anders Kronborg, som håber, besøget kan styrke arbejdet med at få Fanøs levende kulturarv optaget på UNESCOs liste over immateriel verdensarv.
Af: Marianne Thorø

14-07-2025 05:21
Dømt for svindel med hestesalg

En 31-årig kvinde fra Varde er idømt tre måneders betinget fængsel for svindel og bedrageri.

Retten i Esbjerg dømte hende for at have solgt en hest til en svensk kvinde - uden at levere varen.

Derfor skal den 31-årige kvinde betale omkring 40.000 svenske kroner til kvinden hun snød.

De tre måneders fængsel udløses kun hvis kvinden begår ny kriminalitet indenfor et år - og så skal hun også betale sagens omkostninger, melder jv.dk.
Af: Marianne Thorø

14-07-2025 05:01
Mand fængslet efter påsat brand

En mand i 50'erne er fængslet efter en brand i Fredericia i weekenden.

Manden sigtes for at have sat ild til sin egen lejlighed i Norgesgade hvor to beboere fra ejendommen måtte evakueres.

Manden tilstod ved grundlovsforhøret at have sat ild til lejligheden og derved have bragt andres liv i fare - og blev fængslet i foreløbig fire uger.
Af: Marianne Thorø

11-07-2025 13:28
Mind dine ældre om at drikke

Sommervarmen er over os, og især ældre skal huske at drikke rigeligt med væske.

Det advarer læge og ph.d. i ældremedicin, Mathias Brix Danielsen.

Dehydrering kan føre til forvirring, fald og øget risiko for sygdomme som lungebetændelse og blodpropper – og i værste fald død.

Mange ældre ender hvert år på hospitalet, hvor væskemangel ofte spiller en stor rolle.
Af: Marianne Thorø

11-07-2025 13:00
Esbjerg og Sønderborg indtager toppen af akutflyvninger

Esbjerg kommune er igen det sted akuthelikopteren oftest flyver til her i det sydjyske.

Det var det også året før og seneste opgørelse viser at lægehelikopteren sidste år fløj til Esbjerg kommune 148 gange for at hente en patient og 131 gange til Sønderborg kommune, der ligger på andenpladsen på listen.

I den anden ende finder vi Fredericia kommune, hvor der kun var 6 flyvninger til.

I alt fløj akuthelikopteren lige knap 1000 gange til en kommune i Region Syddanmark.
Af: Marianne Thorø

11-07-2025 12:55
Unge bijobber som narkobude

Flere og flere unge supplerer indkomsten ved at være narkobude.

Det er i hvert fald oplevelsen hos Københavns Politi, der ser flere af de her nye kriminelle, der måske læser ved siden af eller arbejder.

Hammeren falder dog hårdt, hvis man vælger at bijobbe som narkobud - sksempelvis takseres besiddelse med henblik på salg af 100 gram kokain i udgangspunktet med et års fængsel.
Af: Marianne Thorø

11-07-2025 11:51
Her er de aktuelt mest populære navne til nyfødte

Årets opgørelse fra Danmarks Statistik over navne til nyfødte er landet.

I toppen af listen finder man Emma og Oscar, der også var på førstepladsen for nogle år siden. Dermed skubber de Frida og Carl af sidste års førsteplads.

Årets højdespringer blandt pigenavnene er Kaja, som er ny på listen og direkte ind på en 21. plads, mens Atlas hos drengene, er sprunget fra nummer 75 til 42.
Af: Marianne Thorø

11-07-2025 11:46
6-årig pige genoplivet i svømmehal

En 6-årig pige måtte genoplives efter en episode i Fredericia Svømmehal og Badeland i går eftermiddag.

Pigen blev fundet liggende livløs i bassinet og blev reddet op hvorefter der blev udført hjertelunge-redning.

Genoplivningen lykkedes og pigen blev med det samme kørt til Kolding Sygehus.

Meldingen her fra er nu at pigen blev udskrevet igen i aftes og slipper fra det hele uden mén.
Af: Marianne Thorø

11-07-2025 06:58
Salmonella i polsk kyllingekød solgt i Danmark

Polsk kyllingekød, der er solgt i foråret i supermarkedskæderne Netto, Føtex og Bilka, har i nogle tilfælde indeholdt salmonella.

Det viser en undersøgelse foretaget af Landbrug & Fødevarer, skriver Jyllands-Posten.

En stikprøve viste salmonella i 9 ud af 25 pakker med polsk kyllingekød indkøbt i marts, april og maj forskellige steder i Danmark.
Af: Marianne Thorø

11-07-2025 06:42
Sporarbejde sender passagerer over i togbusser

Husk at pakke tålmodigheden med i tasken, hvis du skal rejse med toget den næste uges tid.

Banedanmark sætter nemlig fra i aften gang i sporarbejde, der sender passagererne over i togbusser på flere strækninger - blandt andet på turen mellem Slagelse og Korsør og turen mellem Odense og Fredericia.

Altså to gange busser på turen mellem Jylland og Hovedstaden - men det hele skulle være overstået den 20. juli.
Af: Marianne Thorø

11-07-2025 06:30
Danmark klar med yderligere støtte til Ukraine

Danmark er klar med endnu en stor pose penge til Ukraine.

Statsminister Mette Frederiksen offentliggjorde i aftes at den danske stat ender yderligere 2,6 mia i militær støtte til Ukraine.

Hun kalder i et opslag på X "forsvaret af Ukraine et forsvar af Europa" og at støtten skrues op nu, mens Rusland intensiverer sine angreb på Ukraine.

Af: Marianne Thorø

11-07-2025 05:50
Trump smider ny told på Canada

USA indfører fra 1. august en ny told på 35 procent på canadiske varer.

Det meddeler præsident Donald Trump i et brev til Canadas premierminister, Mark Carney.

Tolden begrundes blandt andet med Canadas rolle i USA’s fentanylkrise og høje canadiske toldsatser på amerikanske mælkevarer.

Trump advarer om at en evt gengældelsestold fra Canada vil blive lagt oven i de 35 pct.
Af: Marianne Thorø

11-07-2025 05:09
Ingen erstatning til tidligere Erritsøhus-beboere

Syv tidligere beboere fra børnehjemmet Erritsøhus ved Fredericia får ikke erstatning fra staten for de overgreb, som de ifølge egne udsagn blev udsat for.

Det står klart, efter at Københavns Byret i går frifandt staten i sagen, melder Ritzau.

Beboerne havde hver krævet 300.000 kroner i erstatning for påståede seksuelle overgreb, vold og omsorgssvigt, under deres ophold på Erritsøhus 1953 til 1977.

Staten afviste erstatningen med manglende beviser i sagen, og dét var retten altså enig i.
Af: Marianne Thorø

11-07-2025 04:54
Melding om drukneulykke ved Hejlsminde

Flere personer faldt over bord i forbindelse med en bådulykke ved Hejlsminde Strand ved 21-tiden i aftes.

TrekantBrand rykkede ud sammen med Joint Rescue and Coordination Center på meldingen om drukneulykke.

Båden var tippet omkring 600-700 meter fra kysten, men alle kom sikkert i land igen og JRCCs helikopter fløj en rundtur for at sikre ingen var blevet efterladt.
Af: Marianne Thorø

10-07-2025 14:00
Lodsejer skal genetablere skrænt

Hvis ikke lodsejeren ved Vejle Fjord i Brejning har genetableret skrænten ned til vandet inden 1. oktober, kommer der en politianmeldelse mod grundejeren.

Det har Kystdirektoratet bestemt.

Lodsejeren har uden tilladelse kørt hvad der svarer til 750 lastbilfulde jord væk fra en skrænt i Brejning ved Vejle Fjord.

Det har skabt fare for skred af den øvrige jord i området, fortæller TV SYD.
Af: Marianne Thorø

10-07-2025 14:00
Ny hjemmeside skal hjælpe voldsramte mænd

Med penge fra Offerfonden har Horsens Krisecenter for Mænd lanceret en ny hjemmeside til mænd, der lever i et voldeligt forhold.

På hjemmesiden kan voldsramte mænd finde råd og vejledning, ligesom de opfordres til at søge hjælp.

Ifølge krisecenteret lyder skønnet, at 20.000 mænd hvert år udsættes for fysisk vold af en partner.
Af: Marianne Thorø

10-07-2025 13:13
Nyt initiativ skal fjerne tusindvis i af gamle fiskenet

Op mod 50.000 spøgelsesnet ligger på havbunden i danske farvande og skader både dyr og miljø.

Men det skal en ny landsdækkende indsats med støtte fra Codan Fonden nu rette op på.

Codan Fonden har finansieret 1.000 bøjer i et landsdækkende projekt, som skal bruges til at markere, hvor de gamle fiskenet er i de danske farvande, så professionelle dykkere kan fjerne dem.

Projektet skal mindske mikroplast og beskytte havets biodiversitet.
Af: Marianne Thorø

10-07-2025 13:03
Antallet af beslaglagte skydevåben falder fortsat

Den danske Toldstyrelse finder færre våben i forbindelse med toldkontrol.

Det viser netop opgjorte tal fra 2024 ifølge en pressemeddelelse fra Skatteministeriet.

Helt præcist 1.946 våben blev tilbageholdt sidste år, og dermed fortsætter den tendens, som man har set siden 2020: at antallet af tilbageholdte våben falder.

Til gengæld viser andre tal, at flere bliver sigtet for at overtræde knivloven.
Af: Marianne Thorø

10-07-2025 12:52
Norlys havde problemer med telefonien

Energiselskabet Norlys, der for nylig overtog Telia, havde i går massive problemer med leveringen af både fastnet og mobiltelefoni.

Ifølge Norlys selv oplevede kunderne envejstale, manglende lyd og afbrudte opkald.

Ved 18-tiden i aftes lykkedes det at få rettet fejlen, men det vides ikke hvor mange kunder der var ramt.
Af: Marianne Thorø

10-07-2025 12:46
Ny uddannelse skal få flere buschauffører på vejene

Fra august bliver det muligt at tage buskørekort i Rødekro.

Det nye uddannelsestilbud skal bidrage til at løse den akutte mangel på buschauffører i Sydjylland, skriver JydskeVestkysten.

Bag det nye tilbud står DEKRA, der er landets største udbyder af transportuddannelser.

Manglen på buschauffører er også et problem andre steder i Danmark.
Af: Marianne Thorø

10-07-2025 11:29
Børns vægt ændrede sig under corona

Danske skolebørns vægt ændrede sig markant under coronanedlukningen i 2020 og 2021.

Det viser et omfattende studie fra Aarhus Universitet.

Således blev flere børn i 6. klasse undervægtige under nedlukningerne, mens der skete en stigning i andelen af børn med svær overvægt i landets 1. klasser.

Studiet melder ikke noget om årsagen til børnenes vægtændringer, men gættet er at børnene blev påvirket af at blive hevet ud deres hverdag, faste rammer og rutiner.
Af: Marianne Thorø

10-07-2025 06:41
5 års fængsel for fire års krænkelser af steddatter

En 46-årig mand fra Fredericia er ved Retten i Kolding idømt 5 års fængsel for igennem en årrække at have misbrugt sin steddatter seksuelt.

Overgrebene begyndte da pigen var 9 år og stod på mellem 2018 og 2022 - inden sagen blev meldt til politiet i juni sidste år.

Udover voldtægt, voldtægtsforsøg og anden seksuel krænkelse blev manden også dømt for at have taget billeder af seksuel karakter af steddatteren.
Af: Marianne Thorø

10-07-2025 05:32
Gravtyve er formentlig lokale

Politiet i Esbjerg mistænker nu, at det er lokale gerningsmænd, der står bag en bølge af tyverier fra kirkegårde i området.

Ifølge politikommissær Ole Hillerup er det nemlig kun i Esbjerg, man ser denne type metaltyverier – ikke i resten af landet, skriver jv.dk.

Politiet mangler afgørende spor og efterlyser vidner og opmærksomhed fra både borgere og skrothandlere, der får tilbudt metallerne fra gravstederne.

Der er i de seneste dage registreret og anmeldt ganske mange tyverier fra Jerne, Gormsgade, Gravlund og Guldager kirkegårde.
Af: Marianne Thorø

10-07-2025 05:05
Udbud skal fylde Danmarks gaslagre

De danske gaslagre er ikke så fyldte, som de gerne skulle være forud for fyringssæsonen til vinter.

Derfor sætter Energistyrelsen nu gang i et udbud, der skal skaffe Danmark mere gas på lager.

Danmarks adgang til gas er god, skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse og henviser til, at Danmark er "godt forbundet til nabolandene" og kan få gas fra Norge via rørføringen Baltic Pipe.
Af: Marianne Thorø

10-07-2025 05:02
Foreslår støjmærke i stil med energimærke

En forsker fra Aalborg Universitet foreslår nu et lydmærke på boliger – ligesom vi kender det med energimærker. Det skriver DR.

Seniorforsker Birgit Rasmussen mener, det skal være lettere at gennemskue støjniveauet i en lejlighed, før man flytter ind, for støj fra naboer og trafik kan nemlig give både søvnproblemer og stress.

Hun opfordrer til, at ansvaret ikke kun lægges hos naboerne – men også hos selve bygningen og dens lydisolering.
Af: Marianne Thorø
Kilde: DR

10-07-2025 04:54
Moderaterne vil mærke usund fabriksmad

Regeringspartiet Moderaterne vil hjælpe danskerne til at vælge de sunde produkter i supermarkedet.

Derfor vil partiet mærke ultraforarbejdede fødevarer - altså mad, som er industrielt fremstillede og ofte indeholder mange farvestoffer, emulgatorer og fortykningsmidler.

Ultraforarbejdet mad kobles til overvægt, hjerte-kar-sygdomme og kræft og medfører en større risiko for sundhedsproblemer.
Af: Marianne Thorø

09-07-2025 13:22
Vejen kommune med ny parkerings-kampagne

Tænk lige over hvordan du parkerer!

Den melding kommer Vejen kommune med i en ny kampagne "Stikker du snuden for langt frem?"

På flere lokale parkeringspladser holder bilerne nemlig så tæt på fortovet at forende stikker langt indover - så vejen spærres for fodgængere og gør det vanskeligt at komme forbi med rollator, barnevogn eller kørestol.

Den uhensigtsmæssige parkering skaber også udfordringer for kommunens drift, når der skal fejes, ryddes sne eller bekæmpes ukrudt.
Af: Marianne Thorø

09-07-2025 13:03
Bilist kørte ind i politimotorcykel

I første omgang gjorde en bilist som han skulle og holdt ind, da en motorcykelbetjent vinkede ham ind i Gørding i går eftermiddags.

Men netop som betjenten steg af motorcyklen, bakkede bilisten ind i motorcyklen og forsøgte herefter at stikke af, skriver jv.dk

Bilisten blev dog hurtigt standset igen og det viste sig at der var en rigtig god grund til at den 34-årige mand fra Holsted ikke ønskede at tale med politiet.

Bilen han kørte i var nemlig stjålet, så dét sigtes han for - OG for at have påkørt og potentielt skadet en betjent.
Af: Marianne Thorø

09-07-2025 12:22
Forbud mod produktion af fisk på Hjerting Laks

Polar Salmon Hjerting Laks må IKKE producere og sælge produkter med fisk.

Fødevarestyrelsen har nu nedlagt decideret forbud mod produktion på Esbjerg-virksomheden efter nyt fund af listeria.

I forrige uge blev der fundet listeria i røget hellefisk fra Hjerting Laks - forårsaget af kontaminering i produktionen.

Der er simpelthen ikke styr på sagerne, konstaterer Fødevarestyrelsen.
Af: Marianne Thorø

09-07-2025 10:42
Minister: Vi skal have flere kampfly

Danmark skal snart finde den store pengepung frem og få fat i yderligere F-35-kampfly.

Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen i et interview med TV 2.

Ministeren tænker minimum yderligere ti kampfly så flyparken når op omkring 40.

Vurderingen er at en bestilling lige nu kan gøre at Danmark kan få flyene leveret hurtigere, end hvis man venter flere år med at bestille dem.
Af: Marianne Thorø

09-07-2025 10:24
De fleste skader sker omkring frokostpausen

Hver dag oplever danske virksomheder i transportbranchen, at der sker skader på deres køretøjer, som kunne have været undgået.

Og det er oftest omkring frokostpausen det går galt, viser nye tal fra forsikringsselskabet Codan.

Der er ingen entydig forklaring på hvorfor de fleste skader sker der, men et gæt kunne være at koncentrationen daler omkring dét tidspunkt.

Skaderne er typisk mindre påkørsler i trafikken - skader, der ligger under selvrisikoen, hvilket betyder, at virksomhederne selv må betale regningen.
Af: Marianne Thorø

09-07-2025 09:25
Nu er lysdesigner til domkirken fundet

Efter grundige forberedelser, to studieture til Århus og København og dialog med tre forskellige lysdesignere, har en enig styregruppe for ny belysning af Ribe Domkirke nu valgt lysdesigner Iben Winther Orton fra designkollektivet Lightscapes til at stå for en ny, kunstnerisk belysning af Ribe Domkirke.

Designeren har stor erfaring med både indendørs og udendørs belysning og har blandt andet stået for lyssætningen på Bistrup Kirke og Glyptoteket i København.

Den nye belysning af domkirken indgår som et led i områdefornyelsen af Ribe.
Af: Marianne Thorø

09-07-2025 05:56
Tilbud til sårbare unge må lukke

Et vigtigt tilbud til sårbare unge i Esbjerg, Tønder, Fanø og Varde lukker med udgangen af august. Det melder jv.dk

Social- og Boligstyrelsen har nemlig skåret bevillingen til Behandlingstilbuddet Ballast, drevet af KFUM’s Sociale Arbejde, der hjælper børn og unge i familier med misbrug.

Her havde man ellers søgt ekstra midler for at udvide tilbuddet til yderligere tre kommuner, men i stedet må man altså fyre de ansatte og lukke ned.
Af: Marianne Thorø

09-07-2025 05:43
Til efteråret bliver det endnu dyrere at handle

Det har været dyrere for os forbrugere at tage ud at handle de senere år, men senere i år bliver det endnu dyrere.

Her træder nemlig et sæt nye miljøregler i kraft, hvor fødevareproducenter skal betale for den emballage de sender ud med fødevarerne i sidste ende ender som affald - det være sig pap, papir, plastik og glas.

Men når virksomhederne får øget produktionsomkostninger, er der kun ét sted at sende regningen hen - nemlig til os forbrugere.

Ordningen bliver allerede nu mødt af bekymring fra de tre store erhvervsorganisationer Dansk Industri, Dansk Erhverv samt Landbrug & Fødevarer.
Af: Marianne Thorø

09-07-2025 05:28
Kvinde dømt for rufferi af to teenagere

En 38-årig prostitueret kvinde er dømt for rufferi og menneskeudnyttelse af to piger på 15 og 17 år.

Pigerne skulle have været på et fynsk børnehjem, men kom i stedet i kontakt med den 38-årige kvinde der fik dem til at arbejde som prostitueret flere steder i landet - blandt andet på tre adresser i Vejle.

Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Kvinden er idømt ét års ubetinget fængsel, en tillægsbøde på 150.000 kroner og så skal hun betale de to piger hver en erstatning på 30.000 kroner.
Af: Marianne Thorø

09-07-2025 05:27
Beder om borgernes hjælp

Syd- og Sønderjyllands Politi beder nu borgerne om hjælp efter en række tyverier fra gravsteder i Esbjerg Kommune.

Metalgenstande som kæder og figurer er stjålet fra flere kirkegårde, og politiet efterforsker sagerne intensivt.

De opfordrer borgere til at melde mistænkelig adfærd på eller omkring kirkegårde, såsom personer, som bevæger sig anderledes rundt på kirkegården end normalt ligesom politiet også gerne hører om tabte effekter og andet.
Af: Marianne Thorø

09-07-2025 04:54
50-årig sigtet for klokketyveri

En 50-årig mand fra Aabenraa kommune blev i går anholdt og sigtet for at have stjålet klokker fra sønderjyske jernbaneoverkørsler.

Det sker efter en 24-årig mand i weekenden mistede livet efter et møde med et godstog ved en overkørsel ved Kliplev og efterfølgende blev det konstateret at klokkerne, der skulle have alarmeret om toget, ikke var der.

Derfor er den 50-årige sigtet for at have forvoldt fare for andres liv og førlighed, fordi de stjålne klokker er en del af sikkerheden ved en jernbaneoverkørsel.
Af: Marianne Thorø

08-07-2025 13:34
Kutter gået på grund

En bomtrawler er i løbet af i nat gået på grund på Houstrup Strand, der ligger mellem Henne strand og Nymindegab.

Ifølge VesselFinder er der tale om E4 Ho Bugt - et skib, der er hjemmehørende i Esbjerg.

Kystredningstjenesten forsøgte ved halv tre-tiden i nat at trække skibet fri, men efter ti timers kamp måtte man give fortabt og nu skal der stærkere kræfter til for at få kutteren fri af sandet.
Af: Marianne Thorø

08-07-2025 13:30
Færre konkurser - men mange jobs forsvandt samtidig

Færre virksomheder gik konkurs i juni i forhold til maj - men mere end 1000 jobs forsvandt.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Juni bød på 178 konkurser - 24,5 pct færre end i maj og opgør man konkurserne i antal tabte job, løber det op i 1145.

En stor del af dem stammer fra virksomheder i industrien eller byggeriet.
Af: Marianne Thorø

08-07-2025 13:15
Politiet igen til stede i ved Vejen og Brørup i drabssag

Politiet er i dag igen massivt til stede i området omkring Vejen og Brørup.

Hundepatruljer undersøger både gerningsstedet i Vejen og området ved en sø i det nordlige Brørup som led i efterforskningen af drabet på en 42-årig polsk mand, der blev fundet død i marts.

Der er tidligere fængslet tre mænd i sagen, og politiet understreger, at borgerne kan føle sig trygge.
Af: Marianne Thorø

08-07-2025 13:06
75-årig mand i længere biljagt fra politiet

En 75-årig mand fra Fredericia-området blev i aftes centrum i en længere biljagt fra Kolding til Rødekro. Det skriver jv.dk

Politiet forsøgte at standse manden på motorvejen ved Kolding Syd, men han valgte altså at tage flugten - og undervejs sydpå brugte han endda nødsporet for at overhale to lastbiler indenom.

Til sidst blev den 75-årige bilist fanget bag en lastbil og politiet kunne bringe ham til standsning - uden at nogen kom til skade.

Politiet skønnede at manden var påvirket af narko, og det skal en blodprøve nu af- eller bekræfte.
Af: Marianne Thorø

08-07-2025 13:02
Stor forskel på sydjyske kommuners forbrug på ældre

Der er op til 60.000 kroner i forskel på hvor meget de sydjyske kommuner bruger på deres ældre borgere.

I en ny FOA-undersøgelse ligger Fanø i top med i snit ca. 207.000 kr. pr. borger på 80 år eller derover. Herefter kommer Billund med ca. 184.700 kr. og Esbjerg med ca. 179.300 kr.

I bunden er Vejle med ca. 146.900 kr. sammen med Sønderborg, der bruger ca. 152.800 kr. pr. ældre og Varde med ca. 157.800 kr - altså 60.000 kroner i forskel mellem Fanø i top og Vejle i bund.
Af: Marianne Thorø

08-07-2025 12:57
PFAS-stoffer fundet i hobby-hønseæg

Der er fundet forhøjede niveauer af de skadelige PFAS-stoffer i æg fra hobbyhønsehold.

Fødevarestyrelsen har målt for høje værdier i 8 ud af 20 prøver.

Kilden er endnu ukendt, men fritgående høns kan optage PFAS fra planter og orme.

Styrelsen opfordrer derfor selvforsynende danskere til at begrænse forbruget af egne æg og supplere med købte for at mindske risikoen.
Af: Marianne Thorø

08-07-2025 11:04
Unge mener ikke kokain er hård narko

Flere danske unge opfatter ikke kokain som et hårdt stof.

Ifølge en ny rapport om stofsituationen i den danske festkultur opfatter danske unge i stigende grad kokain som et mildere og mindre skadeligt stof, end det egentligt er.

Det skriver Berlingske.

Det er særligt i sammenligningen med andre stoffer, at unge ikke betragter kokain som et hårdt stof, lyder det.
Af: Marianne Thorø

08-07-2025 10:01
Under hver anden anmodning om tilhold bliver imødekommet

Langt under halvdelen af alle anmodninger om et polititilhold mod en ekskæreste eller stalker fører rent faktisk til et tilhold.

Det viser data fra Rigsadvokaten, skriver Kristeligt Dagblad.

Sidste år blev der anmodet om 1256 tilhold, mens der blev udstedt 502.

Dansk Stalking Center vurderer, at de relativt mange afslag er udtryk for, at det er for omfattende at indsamle beviser på, at et tilhold er nødvendigt.
Af: Marianne Thorø

08-07-2025 07:05
Tag toget direkte fra Kolding til Prag eller Berlin

Hvis næste års sommerferie går til Berlin eller Prag kan du i ro og mag tage toget direkte fra Kolding.

DSB etablerer i samarbejde med de tyske og tjekkiske jernbaner en ny direkte togrute med to daglige afgange og en ekstra natlig afgang i sommermånederne.

Den nye forbindelse er en del af et EU-støttet pilotprojekt, der skal fremme bæredygtig transport på tværs af landegrænser.
Af: Marianne Thorø

08-07-2025 06:19
Venner til dræbt udlover dusør

Vennerne til den 24-årige mand der i weekenden blev dræbt i mødet med et tog i en jernbaneoverskæring ved Kliplev udlover nu en dusør.

55.000 kroner er der at hente for oplysninger der fører til den eller dem, som har stjålet klokkerne, der advarer med lyd, når et tog er på vej.

De var nemlig blevet stjålet forud for ulykken, som måske kunne være undgået hvis klokkerne havde været der.

Klokkerne må være blevet stjålet på et tidspunkt mellem fredag og lørdag aften, da de lige var blevet sat op for at erstatte nogle andre stjålne klokker.
Af: Marianne Thorø

08-07-2025 06:12
Nye tyverier fra gravsteder

Tyveknægte med ualmindelig dårlig moral har igen været på spil på esbjergensiske kirkegårde.

Sydjyllands Politi har fået anmeldelser om tyverier af kobberkæder og messingfugle fra gravpladser på kirkegårdene i Jerne, Gormsgade og Gravlund.

Der er ifølge jv.dk ikke mange spor at gå efter i sagen, men de der er indgår i den samlede efterforskning.
Af: Marianne Thorø

08-07-2025 06:09
25-timers regel droppes

Fra årsskiftet er det slut med 25-timers parkeringsreglen for lastbiler på landets motorvejsrastepladser.

Reglen, der blev indført i 2018 for at forhindre langtidsparkering, fjernes nu igen, fordi den både skævvrider konkurrencen for danske vognmænd og samtidig er alt for besværlig at håndhæve.

Transportminister Thomas Danielsen understreger dog at EUs regler om køre- og hviletid stadig gælder, så chaufførerne altså ikke kan tage deres ugentlige hvil på mindst 45 timer i lastbilen.
Af: Marianne Thorø

08-07-2025 05:57
Ny kampagne skal gøre det lettere at bede om ID

Sikkerhedsstyrelsen skød i går sammen med detailbranchen gang i en ny kampagne, der skal styrke ID-kontrollen ved køb af alkohol og nikotinprodukter.

Kampagnen skal gøre det mere naturligt for unge at blive spurgt om legitimation – og for kassemedarbejdere at bede om det.

Målet er at beskytte mindreårige og skabe en tryggere arbejdssituation i butikkerne.

Unge i Danmark er blandt de største alkoholforbrugere i verden, og brugen af nikotinprodukter vokser.
Af: Marianne Thorø

08-07-2025 05:52
90 procent af sexsælgere på nettet er udenlandske

For første gang er det nu dokumenteret, at størstedelen af de mennesker, der sælger sex via annoncer, er udenlandske.

Ifølge et nyt forskningsprojekt ledet af Aalborg Universitet har kun 11 pct af sex-sælgerne dansk etnicitet og det er langt færre end forventet.

Tidligere har man i andre skandinaviske lande set, at det var 20 procent af sexarbejderne, der kom fra det land, hvor de også arbejder.

Der er dog også mørketal i annoncesalget, hvor 20 procent ikke skriver, hvilket land de er fra - måske på grund af manglende opholdstilladelse.
Af: Marianne Thorø

08-07-2025 05:45
Glemte ting på stranden sætter to store redningsaktioner i gang

Flere efterladte genstande på stranden – som tøj og paddleboards – har i den seneste uge udløst store redningsaktioner ved vandet.

Det oplyser TrygFonden Kystlivredning.

Heldigvis var ingen i fare, men indsatsen krævede både politi, både og helikoptere.

Livredderne opfordrer nu strandgæster til at give besked, hvis de forlader deres ting – og til at melde det, hvis de mister et board på vandet.
Af: Marianne Thorø

08-07-2025 05:01
Landets første ulveværnsgruppe oprettet i Oksbøl

En nydannet borgergruppe i Oksbøl skal forhindre ulvene i at komme ind i byen.

Der er nemlig ifølge jv.dk oprettet en lokal ulveværnsgruppe - landets første af sin slags - som kommer til at høre under Oksbøl Borger- og Erhvervsforening.

Gruppen består i første omgang af 12 personer - både nogen der er for og imod ulvens tilstedeværelse i Danmark - og man vil gerne have en seks stykker mere i gruppen, der skal være klar til at rykke ud fra 1. november.
Af: Marianne Thorø

08-07-2025 04:56
Dømt læge må ikke behandle kvinder

En mandlig læge fra Esbjerg må stadig ikke have kvindelige patienter.

Retten i Esbjerg har stadfæstet sidste års sanktion fra Styrelsen for Patientsikkerhed i kølvandet på at lægen i 2023 fik 40 dages ubetinget fængsel for blufærdighedskrænkelse mod en kvindelig patient.

Lægen, der tidligere arbejdede hos Lægerne Nygårdsvej, modsatte sig ikke kravet om at han ikke må modtage kvindelige patienter - i første omgang i 2 år, skriver jv.dk.
Af: Marianne Thorø

07-07-2025 13:13
Sommersvindlerne er i fuld gang

Sydøstjyllands Politi advarer bilister på Esbjergmotorvejen mellem Kolding og Harte efter to svindelforsøg i weekenden.

En mand i en BMW stoppede bilister og bad om penge til diesel – men nægtede at tage imod et lift til nærmeste tankstation.

Politiet mistænker omrejsende svindlere og opfordrer trafikanter til at være opmærksomme og kontakte politiet ved den her slags mistænkelig adfærd.
Af: Marianne Thorø

07-07-2025 12:57
Færre kvote 1-ansøgninger til EASV

Erhvervsakademi SydVest har modtaget færre kvote 1-ansøgninger i år – primært på grund af lavere international rekruttering.

Til gengæld hitter både finansuddannelserne og bygningskonstruktøruddannelsen, der sætter rekord med 106 førsteprioritetsansøgere.

Der ses også stigende interesse for fleksible online- og top-up-uddannelser.

Til gengæld er flere tekniske uddannelser fortsat pressede, især uden for Esbjerg.
Af: Marianne Thorø

07-07-2025 12:55
Flere bliver kritiske overfor Israels fremfærd

Flere danskere er i løbet af de seneste ni måneder blevet mere kritiske over for Israels krigsførelse i Gaza.

Det fremgår af en meningsmåling, som Epinion har foretaget for DR.

Knap 57 procent af de adspurgte mener således, at Israels miltære operationer i Gaza har været "for vidtgående".

Det er en stigning fra 45 pct i oktober sidste år.
Af: Marianne Thorø

07-07-2025 12:32
Størstedelen af brevene kommer til tiden

Der er stor forskel på, hvor punktligt dit brev når frem – alt efter hvem der leverer det.

Både DAO og PostNord har en leveringsfrist på fem dage og det lykkedes i 99 pct af tilfældene for DAO.

Hos PostNord, der i øvrigt stopper med uddelingen af breve fra næste år, klarer det kun i 90 procent af tilfældene.
Af: Marianne Thorø

07-07-2025 12:27
Graffitimaler snuppet på fersk gerning

En graffitimaler blev i nat snuppet på fersk gerning ved Fredericia Banegård.

Den 28-årige fynbo var ved at dekorere et holdende godstog, da ordensmagten slog kløerne i ham - bogstavelig talt med spraymalingen i hånden.

Den 28-årige mand fra Odense kan se frem til en bøde - og en regning for rengøringen af godstoget, skriver SYD Avisen.
Af: Marianne Thorø

07-07-2025 12:01
Status over Esbjerg Festuge 2025

Esbjerg Festuge 2025 blev en sand folkefest!

Tællinger fra bl.a. Torvet og dronefotos viser, at mere end 35.000 mennesker lagde vejen forbi de mange koncerter, events og oplevelser rundt i hele byen.

Det var særligt de mange gratis koncerter på Torvet, der samlede flest gæster.

Eventchef i Esbjerg kommune Kirsten Bisgaard Kirchner kalder det en uge fyldt med liv, smil og sammenhold og at det gør hende både stolt og begejstret når Esbjerg Festuge på den måde viser, hvad man kan, når hele byen spiller sammen.
Af: Marianne Thorø

07-07-2025 11:50
Vi tisser i havet på ferien - særligt de unge

Hver tiende af os vælger at tisse i havet, når vi er på ferie.

Det afslører en Gallupundersøgelse foretaget af Kantar Media på vegne af rejseselskabet TUI, hvor der spørges ind til deres adfærdsændringer på ferien.

Her kom "tisse i havet" ind på en tredjeplads over adfærdsændringer - kun overgået af ”brugte mere tid med familie og venner væk fra skærme” og ”sov uden alarm”.

Ifølge undersøgelsen er det unge mellem 18 og 34 år, som er mest tilbøjelige til at tisse i havet på ferien.
Af: Marianne Thorø

07-07-2025 07:29
Dyrere at slutte branderten på McD

Flere McDonalds-restauranter har indført natpriser, så visse produkter er dyrere mellem midnat og klokken 6 om morgenen.

Det gælder blandt andet McDonalds på Torvet i Esbjerg og ved DTC i Vejle.

Ifølge McDonalds er det et ønske fra kunderne at holde længere åbnet om natten, hvilket koster mere i personale og sikkerhed, og derfor har man altså givet restauranterne mulighed for at sætte priserne op på udvalgte produkter.
Af: Marianne Thorø

07-07-2025 07:16
Kommunekasserne bugner af parkeringspenge

Aldrig før har bilister givet så meget for at parkere til kommunerne.

Flere kommuner har udvidet betalingszoner, hævet taksterne, og beboere må betale mere i licens for at have bilen stående nær deres hjem.

Resultatet er, at kommunerne sidste år fik knap 1,2 milliarder kroner i indtægter på parkering. Det er 114 millioner mere end året inden, og den største stigning i adskillige år, viser DR's analyse af kommunernes regnskaber.
Af: Marianne Thorø

07-07-2025 05:51
Minister i læserbrev: Det er ulovligt at sælge fisk fra forurenede områder

Fødevareminister Jacob Jensen afviser i et læserbrev kritikken af sin beslutning om at ophæve forbud mod fiskeri i forurenede områder som Grindsted Å.

Ministeren understreger, at det stadig er ulovligt at sælge forurenede fødevarer - som eksempelvis fisk fra Grindsted Å - og at beslutningen alene handler om at fjerne unødigt bureaukrati.

Han opfordrer lokale politikere til at sætte sig bedre ind i sagerne og undgå at skabe utryghed i medierne.
Af: Marianne Thorø

07-07-2025 05:39
Publikum valfarter til årets Vikingespil

Mere end 4200 publikummer har allerede lagt vejen forbi årets Jels Vikingespil - selvom forestillingen Skinkongen kun lige har haft premiere.

Både gæster og anmeldere har store roser til forestillingen, maden i Valhal og både lyd og musikken i forestillingen.

Skinkongen opføres hver aften kl. 20.00 frem til den 20. juli – dog med undtagelse af søndag den 13. juli, hvor der ikke er forestilling.

Traditionen tro er der en særlig senaftensforestilling kl. 21.00 på mandag den 14. juli.
Af: Marianne Thorø

07-07-2025 05:34
DGI Landsstævne sagde farvel til Vejle og på gensyn i Sønderborg

DGI Landsstævne fik i går sagt farvel til Vejle med et festfyrværkeri af et afslutningsshow.

Og her kunne DGI’s formand, Charlotte Bach Thomassen se tilbage på et både solrigt og særdeles regnvådt Landsstævne med deltagelse af mere end 22.200 deltagere - og besøg af Hans Majestæt Kong Frederik.

Ved Afslutningsshowet blev stævneflaget sænket, inden fire frivillige gav det videre til fire idrætsudøvere fra Sønderborg, som skal være vært for DGI Landsstævne i 2029.
Af: Marianne Thorø
Kilde: PM

07-07-2025 05:24
PLO: Sundhedsudspil vil forværre lægedækningen

Regeringens nye sundhedsudspil vil øge uligheden og forværre lægedækningen.

Sådan advarer formanden for Praktiserende Lægers Organisation, Jørgen Skadborg i en pressemeddelelse.

Skadborg kritiserer især, at staten vil bestemme over bl.a. åbningstider og honorarer – uden forhandling.

Det kan føre til flere private tilbud og færre praktiserende læger, lyder det og PLO truer nu med at trække sin opbakning til reformen.
Af: Marianne Thorø
Kilde: PM

07-07-2025 05:20
Ulven koster staten millioner

Ulvens tilstedeværelse i Danmark har siden 2012 kostet staten over 22 millioner kroner.

Det viser et svar til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg på et spørgsmål rejst af Dansk Folkepartis Peter Kofod.

De 22 mio dækker blandt andet kompensation til husdyrholdere, ulvesikre hegn og overvågning.

Først fra 2024 er der ført præcis registrering af administrative timer til ulveforvaltning.
Af: Marianne Thorø

07-07-2025 05:08
Signalklokke stjålet før dødsulykke

En 24-årig mand mistede i weekenden aften livet, da han i sin bil kolliderede med et lyntog på en jernbaneoverskæring ved Kliplev.

Nu viser det sig at Banedanmark et døgn forinden var ude ved netop den overskæring for at sætte en ny klokke op, som giver lyd, når toget kommer.

Der var nemlig stjålet seks kobberklokker ved flere jernbaneoverskæringer mellem Sønderborg og Tinglev, melder TV SYD.

Men ved lørdagens ulykke var den nyopsatte klokke ved Kliplev allerede blevet stjålet igen, melder Banedanmark.
Af: Marianne Thorø

04-07-2025 14:45
Ehlers scorer kæmpe kontrakt: Bliver holdkammerat med landsmand

Den danske ishockeystjerne Nikolaj Ehlers har fået fremtiden på plads.

Han har nemlig scoret en gigantisk kontrakt med NHL-klubben Carolina Hurricanes.

Dermed bliver 29-årige Ehlers holdkammerat med landsmanden Frederik Andersen, der siden 2021 har spillet i Hurricanes.


Af: Michael Ehrhorn

04-07-2025 14:34
Uenigheder udskyder vigtige forhandlinger

Forhandlingerne om nye bilafgifter er udskudt til efter sommer.

Det er de fordi regeringspartierne er uenige om blandt andet afgifter på dyre elbiler.

Regeringen vil fastholde lave priser på de billigste elbiler, men samtidig gøre det dyrere at bruge bilen og indføre nye ejer- og vejafgifter.
Af: Michael Ehrhorn

04-07-2025 14:25
En Flixbus fra Danmark er forulykket i Tyskland

En Flixbus fra Danmark er forulykket i Tyskland.

Det skriver avisen Bild, der oplyser, at der var 53 passagerer med bussen, hvoraf 20 er såret i ulykken.

Bussen var på vej mod Wien, da den kørte galt og væltede rundt.


Af: Michael Ehrhorn

04-07-2025 14:15
Vil have Kulturtræf til landsdelen

Region Syddanmark har godkendt en bevilling på op til 550.000 kroner til Kulturtræf 2026.

Arrangementet skal styrke kultursamarbejde og netværk i regionen og afholdes her i landsdelen.

Bevillingen gives under forudsætning af, at lokale kulturaktører vil lege med.
Af: Michael Ehrhorn

04-07-2025 14:00
Vi danskere dropper i stigende grad kirkebrylluppet

Vi danskere dropper i stigende grad kirkebrylluppet.

I Sønderborg, Haderslev og Vejen kommer der eksempelvis flere og flere borgerlige vielser.

Til gengæld ligger Aabenraa Kommune under landsgennemsnittet for borgerlige vielser.
Af: Michael Ehrhorn

04-07-2025 12:52
Flyselskabet Air France-KLM vil købe en stor del af SAS

Flyselskabet Air France-KLM vil købe en stor del af SAS.

Man vil nemlig gerne hæve sin ejerandel fra 19,9 procent til 60,5 procent.

Målet er at færdiggøre opkøbet i anden halvdel af 2026.
Af: Michael Ehrhorn

04-07-2025 12:40
Nyt center på vej mod opioidafhængighed

Sundhedsstyrelsen åbner for ansøgninger om at oprette Danmarks første nationale kompetencecenter for behandling af opioidafhængighed.

Centret skal sikre bedre og mere ensartet behandling, især for børn og unge, og styrke fagpersoners viden og efteruddannelse.

Det er en del af indsatsen Ungdom uden opioider, og der er afsat 19,5 millioner frem til 2028.
Af: Michael Ehrhorn

04-07-2025 12:23
Flere idrætsprojekter for socialt udsatte får støtte

Flere idrætsprojekter for socialt udsatte får støtte i årets idrætsaktstykke, hvor der samlet er afsat cirka 15 millioner kroner.

Over fem millioner går til indsatser som Sport for LIVET, OMBOLD, Idræt for Sindet og BROEN Danmark.

Der er også afsat én million til Anti Doping Danmark for at skabe sunde træningsmiljøer og forebygge doping.
Af: Michael Ehrhorn

04-07-2025 12:15
Vil have mindre tvang i regionerne

Region Syddanmark har godkendt en plan for at nedbringe brugen af tvang i psykiatrien som led i en national partnerskabsaftale mellem staten, regionerne og kommunerne.

Planen skal reducere tvangsepisoder med mindst 30 % frem mod 2030 og bygger videre på erfaringer fra tidligere indsatser.

En strategigruppe nedsat i 2024 har udarbejdet den overordnede plan, hvor første indsats i 2025 fokuserer på selvskadende adfærd.
Af: Michael Ehrhorn

04-07-2025 12:02
Kolding har stor succes med mad-forsøg

Kolding Kommune har gennem et fireårigt EU-projekt taget store skridt mod et bæredygtigt fødevaresystem og har reduceret CO₂-udledningen fra fødevareindkøb markant.

Det blandt andet med en 23 % nedgang i kantinernes klimaaftryk.

Projektet har ført til over 50 konkrete indsatser, som fx madfællesskaber, mindre madspild og skolebørns eksperimenter med fremtidens dyrkningsteknikker.
Af: Michael Ehrhorn

04-07-2025 12:01
Indsætter parkeringsguider

Sommerens gæster i Esbjerg midtby får ekstra hjælp til parkering.

Det sker når Esbjerg Kommune i juli og august sætter ind med parkeringsguider til at vejlede bilisterne og sikre en god oplevelse i byen.

De vil cirkulere rundt ved parkeringspladserne i Borgergade og parkeringshuset i Danmarksgade.
Af: Michael Ehrhorn

04-07-2025 12:00
Flertal vil forbyde autocampere på populær strand

Et flertal i Haderslev Kommune vil have autocampere væk fra en specifik strand.

Det er ved den populære Flovt Strand, at der ofte holder så mange autocampere, at badegæster har svært ved at finde parkering.

En lodsejer i området siger til TV Syd, at det er på tide, at politikerne reagerer på problematikken.
Af: Michael Ehrhorn

04-07-2025 08:45
Ikonisk kostume under hammeren i Danmark

Det originale Superman-kostume fra 1978 kommer under hammeren hos Bruun Rasmussen.

Kostumet blev båret af Christopher Reeve i filmens flyvescener.

Det er vurderet til mellem 800.000 og en million kroner og kan bydes på frem til 11. august.
Af: Michael Ehrhorn

04-07-2025 08:34
Flystrejke rammer tusinder

En strejke blandt franske flyveledere har fredag aflyst hundredvis af fly.

I Paris er hver fjerde afgang aflyst, og i Nice rammes halvdelen af flyene.

Ryanair har alene måtte aflyse over 170 fly, hvilket berører 30.000 passagerer.
Af: Michael Ehrhorn

04-07-2025 08:23
Danish Crown forventer flere slagtninger

Danish Crown opjusterer sin prognose for antal slagtninger i år.

De forventer nu at modtage op til 8,9 millioner grise, hvor det tidligere lød på 7,9 millioner.

Stigningen skyldes blandt andet større tilslutning fra danske landmænd.
Af: Michael Ehrhorn

04-07-2025 08:17
Melvin Kakooza køber sig ind i FC Fredericia

Det er ingen hemmelighed, at kendissen Melvin Kakooza er stor FC Fredericia-fan, og nu tager han det til næste niveau.

Melvin Kakooza melder nemlig på sine egne kanaler, at han er blevet medejer af FC Fredericia, der er nyoprykker til Superligaen.

– Jeg er stolt over at kunne sige, at jeg nu er medejer af min barndomsklub, FC Fredericia. En klub der har formet mig – og som nu er en historie som fortsætter, skriver han
Af: Michael Ehrhorn

04-07-2025 08:16
EfB scorer flot på klubsksifte

Casper Nielsens skifte fra Club Brügge til Standard LiegE giver økonomisk gevinst til EfB.

I hvert fald hvis man skal tro de belgiske medier, der mener at vide, at handlen har kostet Standard Liege en million euro, 7,5 millioner kroner.

EfB står til at få såkaldte solidaritetspenge, der ifølge jv.dk sikrer 360.000 kroner i klubkassen.
Af: Michael Ehrhorn

04-07-2025 08:15
Topkok til Alsik

Efter Jesper Kochs opsigelse har Alsik Hotel & Spa fundet en ny gastronomisk frontfigur. Mette Gassner tiltræder i en nyoprettet stilling som Food & Beverage Director.

Gassner er kendt fra Michelin-restauranten Ti trin ned i Fredericia, som hun drev i 25 år med sin mand Rainer.

Hun skal nu stå i spidsen for den daglige drift, udvikle madprofilen og sikre høj kvalitet på hele hotellet.
Af: Michael Ehrhorn

04-07-2025 08:02
Brand nær stævneplads

Midt under landsstævnets åbningsshow blev både politi og brandvæsenet kaldt ud til en hændelse nær stævnepladsen.

Begge parter kørte forvirret rundt i et område vest for pladsen, inden det lykkedes at finde frem til branden, der var opstået på en byggeplads en kilometer derfra i Slelde, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Branden blev hurtigt slukket.
Af: Michael Ehrhorn

04-07-2025 08:00
Mand dømt for 76 lovovertrædelser

En 34-årig mand er dømt ved Retten i Esbjerg for blandt andet vold, trusler, brandstiftelse og forsøg på røveri. Han fik tre års fængsel.

Et af forholdene var, at han truede tre mænd med kniv i Esbjerg og forsøgte at røve en person med en skruetrækker i Bramming.

Han blev også dømt for 12 indbrud og to brandstiftelser – samt spiritus- og narkokørsel uden førerret.
Af: Michael Ehrhorn

03-07-2025 14:44
Hilsnerne strømmer ind efter fodboldstjernes død

Fodboldens verden er i sorg i dag efter meldingen om, at Liverpool-spilleren Diogo Jota er død efter en trafikulykke i Spanien.

Rørende hyldestbeskeder kommer ind fra alle retninger i de her timer - Blandt andet fra Cristiano Ronaldo, det portugisiske fodboldforbund, Premier League-klubberne og vores danske DBU.

Jota og hans bror mistede livet, da deres bil forulykkede efter en punktering og brød i brand. Jota var nygift og efterlader sig også tre børn.
Af: Michael Ehrhorn

03-07-2025 14:33
Zelenskyj i Danmark: Skal mødes med Kongen

I dag overtager Danmark formandskabet for EU.

I den forbindelse landede Ukraines præsident Zelenskyj tidligere i dag i Danmark.

Han skal blandt andet i audiens hos Hans Majestæt Kongen, når de to mødes på Marselisborg Slot.
Af: Michael Ehrhorn

03-07-2025 14:15
I dag begynder Landsstævnet

I dag begynder DGI Landsstævne 2025, og tusindvis af deltagere har sat kursen mod Vejle.

Her fra lokalområdet er der også adskillige mennesker, der skal afsted til opvisning og som publikum.

Landsstævnet er Danmarks største idrætsfestival, og en del af det sendes direkte på DR.
Af: Michael Ehrhorn

03-07-2025 14:02
Lukket i mere end et år: Nu genåbner man tanken

En voldsom brand i marts 2024 lukkede tankstationen, butikken og vaskehallen i Sdr. Bjert.

I mere end 16 måneder har stedet stået stille på grund af forsikringssager og efterforskning.

Nu genåbner tankstationen som et ubemandet Shell Express-anlæg med opdaterede standere og betalingsautomater. Brændstofsalget er i gang, og bilvasken forventes klar i midten af juli.

Der planlægges en åbningsfest med tilbud, gaveposer og “gammeldags tankpassere”.

Af: Michael Ehrhorn

03-07-2025 14:01
Tabte valg: Jeg er skuffet men bakker op

Socialdemokratiets borgmesterkandidat bliver Michael Harbøll efter en tid med uro.

En af dem han slog i afstemningen var Frederik Vestergaard Jørgensen:

- Selvom jeg selvfølgelig er skuffet, er det fine ved vores måde at afgøre det på, at det netop er medlemmerne, der bestemmer. Jeg respekterer fuldt ud medlemmernes beslutning, og bakker op om vores nye spidskandidat, skriver Frederik Vestergaard Jørgensen på Facebook.
Af: Michael Ehrhorn

03-07-2025 14:00
Får bus tilbage efter vanvidskørsel

I april blev en sønderjysk buschauffør sigtet for vanvidskørsel, da han med for høj promille påkørte to personer, et skilt og et træ.

El-bussen blev efterfølgende beslaglagt, men nu har busselskabet Umove fået den tilbage.

Syd- og Sønderjyllands Politi har revurderet sagen efter at have modtaget dokumentation fra selskabet og vurderer, at Umove har gjort, hvad de kunne for at forhindre vanvidskørsel.

Ifølge Umoves regionschef, Johnny Bek, har bussen en værdi på over fire millioner kroner, og han har hele tiden ment, at beslaglæggelsen var en forkert afgørelse og satte straks en advokat på sagen.
Af: Michael Ehrhorn

03-07-2025 13:17
Flere områder i Kolding oplever i dag strømafbrydelser

Flere områder i Kolding oplever torsdag strømafbrydelser som følge af planlagt reparationsarbejde på elnettet, oplyser Trefor.

Mere end 100 husstande bliver berørt, blandt andet i Strandhuse, Lunderskov og Pinjeparken, hvor op mod 85 hjem mister strømmen i flere timer.

Arbejdet, der egentlig var planlagt til onsdag i Pinjeparken, er udskudt til i dag, og Trefor beklager de gener, afbrydelserne måtte medføre.
Af: Michael Ehrhorn

03-07-2025 13:16
Granly Gruppen forlænger hovedsponsoratet med Esbjerg Energy med tre år

Granly Gruppen forlænger hovedsponsoratet med Esbjerg Energy med tre år.

Det bekræfter klubben i dag.

Aftalen markerer en forlængelse af et mangeårigt partnerskab mellem to aktører, der deler stærke lokale rødder og værdier.
Af: Michael Ehrhorn

03-07-2025 13:15
12,5 milliarder skal gøre Kassø til et knudepunkt

En investering på 12,5 milliarder kroner skal gøre området ved Kassø i Aabenraa Kommune til et centralt knudepunkt i elnettet og klar til fremtidens grønne strøm.

Projektet indebærer blandt andet 190 kilometer luftledninger og 270 kilometer kabler mellem Trige ved Aarhus og Kassø og ventes sat i gang i 2028.

Etableringen er en del af en større politisk aftale fra 2024, der skal styrke elnettet og sikre plads til både øget forbrug og grøn energi.
Af: Michael Ehrhorn

03-07-2025 13:01
Socialdemokratiet har spidskandidat klar efter ballade

Efter stor uro og interne uenigheder står det nu klart, hvem der bliver borgmesterkandidat for Socialdemokratiet i Esbjerg Kommune.

Det bliver således Michael Harbøll, der skal være ny spidskandidat, efter at have fået 2/3 af stemmerne ved partiets urafstemning.

Den tidligere spidskandidat Jeanette Duvander trak sig efter ballade tilbage i maj.
Af: Michael Ehrhorn

03-07-2025 13:00
I dag markerer starten på DGI Landsstævne 2025 i Vejle

I dag markerer starten på DGI Landsstævne 2025 i Vejle, og tusindvis af deltagere rykker ind i byen.

Det ligner heldigvis, at regnen ikke bliver en faktor i dag, da DMI lover sol og op mod 20 grader.

Billister skal være opmærksomme på, at der kan være længere rejsetid og kødannelser grundet landsstævnet.
Af: Michael Ehrhorn

03-07-2025 11:17
Klubtilbud skaber kritik

Et nyt klubtilbud fra KIF Håndbold har skabt frustration på Sdr. Vang Skole, hvor både ledelse og bestyrelse nu har sendt en klage til kommunen.

Skolen kritiserer blandt andet manglende plan, dialog og klarhed om bemanding, mens KIF afviser kritikken og fastholder, at klubben starter efter sommerferien.

Sagen undersøges nu politisk, hvor både børne- og uddannelsesudvalget og sundheds- og fritidsudvalget er blevet involveret.
Af: Michael Ehrhorn

03-07-2025 10:45
Liverpool-stjernen Diogo Jota er død

Et gigantisk hjerteskærende chok har ramt fodboldens verden.

Liverpool-stjernen og den potugisiske landsholdsspiller Diogo Jota er død i en trafikulykke, hvor også hans bror mistede livet

Diogo Jota blev gift for nyligt, den 22. juni. Udover sin hustru efterlader han sig tre børn.
Af: Michael Ehrhorn

03-07-2025 09:15
Det er ved at være sidste chance for at søge om hurtigt net

Over 18.000 adresser i Danmark har mulighed for at søge støtte til hurtigere internet gennem Bredbåndspuljen, men fristen for enkeltadresser udløber allerede torsdag den 10. juli.

Ansøgningsprocessen er enkel, og med kun én uge tilbage opfordrer Sinal alle med dårlig forbindelse til at søge nu, før ferien tager over.

Puljen fortsætter i 2026 og 2027, og målet er, at 99 procent af danskerne skal have adgang til lynhurtigt internet senest i 2027.
Af: Michael Ehrhorn

03-07-2025 09:00
Skæbnekontrol for laksefirma

Polar Salmon Hjerting Laks har endnu en gang fundet listeria i deres produkter og måtte onsdag tilbagekalde røget hellefisk solgt i hele landet.

Fødevarestyrelsen bekræfter, at fundet stammer fra et kontrolbesøg den 25. juni, og nu venter endnu et besøg, som kan få alvorlige konsekvenser.

Chefen for rejseholdet advarer om, at hvis virksomheden igen fejler i håndteringen, kan det føre til et markedsføringsforbud.
Af: Michael Ehrhorn

03-07-2025 08:45
Vil stramme reglerne efter Løkke-finte

Et flertal i Folketingets udvalg vil forbyde betaling for at opgive sit mandat.

Det sker efter sagen om Lars Løkke og Mike Fonseca kom frem.

Fremover skal reglerne forhindre lignende aftaler mellem politikere.
Af: Michael Ehrhorn

03-07-2025 08:38
Polar Salmon Hjerting Laks tilbagekalder røget hellefisk solgt i Netto, Føtex og Bilka

Polar Salmon Hjerting Laks tilbagekalder røget hellefisk solgt i Netto, Føtex og Bilka.

Der er fundet listeria i produktet, som kan give alvorlige symptomer.

Forbrugere opfordres til at kassere fisken eller returnere den til butikken.

Det er ikke første gang, at den er helt gal hos Polar Salmon Hjerting Laks, der er i stor krise.
Af: Michael Ehrhorn

03-07-2025 08:28
Danmark vil sikre klimaaftale

Regeringen vil forsøge at lande en ny EU-klimaaftale på et ekstra møde i september.

Målet er at få fastlagt et fælles klimamål for 2040.

Det skal bane vejen for EU’s næste klimamelding til FN i 2035.
Af: Michael Ehrhorn

03-07-2025 08:15
Tyvene går efter ladekabler

Tyve stjæler i stigende grad kabler fra elbil-ladestandere – især om natten.

Hos energikoncernen OK er antallet af tyverier tredoblet på ét år.

Hvert kabel koster op mod 25.000 kroner, men sælges kun for få hundrede. Mange tror, at de er mere værd, end de reelt er.
Af: Michael Ehrhorn

03-07-2025 08:02
Forsøgte at kører traktorfører ned

En traktorfører på Seestvej i Kolding måtte springe for sit liv, da en bil forsøgte at køre ham ned.

Det efter de to parter havde haft en diskussion om, hvem der skulle flytte sig for hvem.

Den 71-årige billist, som kommer fra Kolding, er blevet sigtet for overtrædelse af straffeloven, efter at have forvoldt fare for liv eller førlighed mod traktorføreren.
Af: Michael Ehrhorn

03-07-2025 08:01
Strand plaget af affald

Jan Robert Pedersen fik et chok, da han mødte op ved Esbjerg Strand og så pizzabakker, dåser og redningsudstyr flyde overalt.

Han og andre fra saunaklubben hjalp med at rydde op, men kommunen måtte tilkalde ekstra folk.

Jan kalder det trist og håber, at folk næste gang kan finde ud af at rydde op efter sig selv.
Af: Michael Ehrhorn

03-07-2025 08:00
Vandet fossede ud i Vejen

Et brud på en stor vandledning lukkede for vandforsyningen i hele Vejen by i går.

Vandet fossede ud ved Præstevænget, men skaden er nu udbedret.

Der kan stadig forekomme misfarvet vand, men det burde forsvinde hurtigt.
Af: Michael Ehrhorn

02-07-2025 14:41
Omdiskuterede P-bøder er ulovlige

Private parkeringsselskaber må ikke længere sende såkaldte usynlige p-afgifter.

Afgifterne er kun gyldige, hvis de fysisk gives på bilen eller til føreren.

FDM roser ministerens præcisering og forventer, at selskaberne nu følger loven.
Af: Michael Ehrhorn

02-07-2025 14:39
Danske børne- og ungdomsfilm mister terræn

Danske børne- og ungdomsfilm mister terræn til udenlandsk indhold på streaming og sociale medier, advarer kulturministeren.

En ny strategi skal sikre, at børn og unge igen møder dansk kvalitetsindhold i øjenhøjde og på deres foretrukne platforme.

DR, TV 2 og DFI indleder nu et tæt samarbejde, og DFI har oprettet et nyt center for børn- og ungefilm.
Af: Michael Ehrhorn

02-07-2025 14:20
Kritiserer nyt forbud

Danmarks Fiskeriforening roser en politisk aftale omkring fiskeri – men advarer mod konsekvenser for kystfiskeri

Fiskeriforeningen glæder sig over, at CO₂-afgiften udskydes til 2029 og støtten til grøn omstilling

Man kritiserer dog trawlfiskeri-forbud i Bælthavet og Kattegat, som ifølge foreningen truer kystnært fiskeri og underminerer mangfoldigheden i erhvervet.
Af: Michael Ehrhorn

02-07-2025 14:16
Esbjerg Festuge vil gerne have feedback

Esbjerg Festuge 2025 er slut, og kommunen vil høre din mening om årets oplevelser.

Et spørgeskema er sendt ud for at gøre næste års festuge endnu bedre for alle.

Deltagernes input bruges direkte i planlægningen af programmet for 2026.
Af: Michael Ehrhorn

02-07-2025 14:16
Cykelsti fjernes

En 150 meter lang cykelsti i Bramming fjernes nu, selvom den har ligget der i 20 år.

Miljøstyrelsen har erklæret stien ulovlig, fordi den ligger i fredsskov, hvor asfalt ikke er tilladt.

Kommunen kalder beslutningen håbløs, men må alligevel følge loven og grave stien op.
Af: Michael Ehrhorn

02-07-2025 14:15
Kæmpe milliard-arbejde mellem Aarhus og Aabenraa

Elnettet mellem Aarhus og Aabenraa skal moderniseres for 12,5 milliarder kroner for at sikre grøn strøm til Øst- og Sydjylland.

Projektet skal fremtidssikre strømforsyningen med nye kabler, luftledninger og udvidede stationer, oplyser Energinet.

Arbejdet starter i 2028 og ventes færdigt i 2036, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Af: Michael Ehrhorn

02-07-2025 14:00
Dømt for at bortføre børn

Et syrisk ægtepar er dømt for at have bortført deres to børn fra et opholdssted ved Vejle og ført dem til Tyskland i februar 2024.

Retten i Kolding har idømt manden otte måneders fængsel og kvinden seks måneder – begge har også fået en advarsel om udvisning.

En tredje mand, der hjalp med flugten, blev dømt 30 dages fængsel og fik ligeledes en advarsel om udvisning.
Af: Michael Ehrhorn

02-07-2025 13:52
Rekordmange tager på højskole: Endnu flere vil have gavn af det

Rekordmange danskere tager en uge på højskole, viser nye tal.

Og mange flere ville have gavn af det.

LYD
Siger Mads Rykind-Eriksen, forstander på Rødding Højskole.
Lyt her
Af: Michael Ehrhorn

02-07-2025 13:17
Frifundet for drabsforsøg

En 28-årig dansk mand og en 17-årig svensk teenager er blevet frikendt for drabsforsøg på en ung mand, der sidste år i juli blev ramt af skud foran en opgang i Kolding.

Begge er fundet skyldige i besiddelse af skydevåbnet og for grov vold.

Der var stor uenighed i Retten, hvor Anklagemyndigheden krævede lange fængselsstraffe for drabsforsøg.
Af: Michael Ehrhorn

02-07-2025 13:16
Svenskere opkøber lokal virksomhed: Bliver Europas største

Den lokale virksomhed Jysk Skorstens Service er solgt til den svenske koncern ERAB.

Opkøbet gør ERAB til Europas største inden for skorstensløsninger til industri og energi.

Produktionen fortsætter i Jernved – nu som en del af en international koncern.
Af: Michael Ehrhorn

02-07-2025 13:15
Tip hjalp politiet til anholdelse

En 15-årig er sigtet for seks tilfælde af brandstiftelse i Padborg, og nu ved vi mere om, hvordan politiet kom på sporet af ham i Haderslev.

Politiet fandt nemlig frem til den unge med hjælp fra en borger, der så mistænkelig adfærd.

Ingen kom til skade, men en villa brændte ned – den 15-årige nægter sig skyldig.
Af: Michael Ehrhorn

02-07-2025 13:01
Stor profil forlænger med Energy

Den 24-årige center Oliver Kjær er klar til en ny sæson for Esbjerg Energy.

Oliver er en af holdets vigtigste spillere, og han har også potentiale til at blive en meget betydningsfuld spiller for det danske landshold.

Med sin gode teknik, sit stærke skøjteløb og sit blik for spillet, er vi meget spændte på at se, hvad Oliver kan bidrage med i den kommende sæson, fastslår cheftræner Markus Åkerblom fra Esbjerg Energy.

Af: Michael Ehrhorn

02-07-2025 13:00
Politiet: Intet tyder på kriminel handling

Politiet spærrede i dag Andreas Schous Vej i Kolding efter fundet af en død person.

Han blev fundet inde hos en virksomhed, og politiet melder nu, at det ikke umiddelbart tyder på, at der er sket en forbrydelse.

De kalder det ulykkelige omstændigheder, og de pårørende er underrettet.
Af: Michael Ehrhorn

02-07-2025 11:35
Over 1.000 unge har meldt sig som frivillige på Ungdommens Røde Kors’ sommerlejre

Over 1.000 unge har meldt sig som frivillige på Ungdommens Røde Kors’ sommerlejre – det er rekord.

De skal skabe ferie og fællesskab for 1.450 udsatte børn og unge over hele landet.

Lejrene giver både børn og frivillige minder og venskaber, der rækker langt ud over sommeren.


Af: Michael Ehrhorn

02-07-2025 09:02
Nu sendes medicinstuderende fra Esbjerg ud

For første gang får medicinstuderende i Esbjerg fast tilknytning til en praktiserende læge.

Ordningen starter i september og skal give de studerende praksiserfaring én dag om ugen i to år.

Målet er at ruste dem til virkeligheden – og få flere til at vælge almen praksis som speciale.
Af: Michael Ehrhorn

02-07-2025 09:01
Fundet død på åben gade

Politiet arbejder lige nu på højtryk, efter en person er fundet død på åben gade i Kolding lidt vest for bymidten.

Politiet kunne på X bekræfte, at man var til stede på Andreas Schous Vej, og at et område i den forbindelse var afspærret.

Man kan ikke sige så meget endnu, men de pårørende er underrettet.
Af: Michael Ehrhorn

02-07-2025 09:00
Støtte til tryghedsskabende projekter

TrygFonden har netop uddelt over 4,8 millioner kroner til tryghedsskabende projekter i Syd- og Sønderjylland.

Pengene går blandt andet til ferielejre, førstehjælpskurser, demensaktiviteter og fritidstilbud til børn og unge.

Donationen er en del af i alt knap 8 millioner kroner, som TryghedsGruppens regionale råd i Syddanmark har fordelt.
Af: Michael Ehrhorn

02-07-2025 08:47
Forældede tusindkronsedler indleveret i massevis

256 millioner kroner i forældede 1000-kronesedler blev indleveret til Nationalbanken alene i juni måned.

Der er dog fortsat udløbne 1000-kronesedler til en værdi af 1,1 milliard kroner i omløb i samfundet.

Seddeltypen blev ugyldig ved udgangen af maj.
Af: Michael Ehrhorn

02-07-2025 08:36
USA stopper nogle af deres våbenleverancer

USA stopper nogle af deres våbenleverancer til Ukraine.

Det bekræfter Det Hvide Hus.

Det sker, efter at anonyme kilder har fortalt flere internationale medier, at der er bekymringer for, at USA's egne lagre svinder ind.
Af: Michael Ehrhorn

02-07-2025 08:28
Billund Lufthavn har åbnet nye ruter

Billund Lufthavn har åbnet nye ruter til London Gatwick, Gdańsk og Vilnius.

De tre helårsruter giver tilsammen over 100.000 nye sæder i tredje kvartal.

Passagertallet stiger, og netværksselskaberne planlægger mere kapacitet til efteråret
Af: Michael Ehrhorn

02-07-2025 08:17
De første beboere er flyttet ind ved Dollerup Sø

Midt i det naturskønne område ved Dollerup Sø er de første beboere nu flyttet ind i nye, moderne almene boliger.

Her har de fået en hverdag helt tæt på skov, sø og grønne omgivelser.

Der er tale om grønne boliger, der er moderne og deligeholdelsesfri, og de ventes at blive et stort aktiv.
Af: Michael Ehrhorn

02-07-2025 08:16
Voldsomt vejr ser ud til at gå uden om os

DMI har i store dele af landet udsendt et varsel om heftigt vejr i aften med tordenbyger, hagl, kraftig vind og skybrudslignende regn.

Det ser dog heldigvis ud til, at det bevæger sig udenom Esbjerg og Varde Kommune.

I hvert fald er vores område ikke omfattet af det her varsel, selvom der lokalt godt kan være uvejr. Varslerne kan ændre sig i løbet af dagen.
Af: Michael Ehrhorn

02-07-2025 08:15
Tønder Festival får en million

Tønder Festival har fået én million kroner i støtte fra Kulturministeriet.

Pengene går til både Folk Spot Denmark og festivalens kontor for europæisk mindretalsmusik.

Støtten skal styrke folkemusikkens synlighed og sikre videre arbejde med talentudvikling og kulturarv.
Af: Michael Ehrhorn

02-07-2025 08:01
Kleveparken bliver en ny grøn oase midt i Esbjerg

Kleveparken bliver en ny grøn oase midt i Esbjerg, hvor der i dag ligger en parkeringsplads.

Parken skal forbinde byen med havnen og skabe nye stier, natur og opholdsrum.

P-pladserne flyttes til Adgangsvejen, så der fortsat er central parkering i byen.
Af: Michael Ehrhorn

02-07-2025 08:00
DMI med varsel

I dag forventes massiv varme over os, men DMI har udsendt et varsel for i aften.

Fra 18 til 23 er der nemlig risiko for tordenbyger, hagl og lokale skybrud, hvor der kan falde mellem 15 og 25 millimeter regn på en halv time.

Varslet gælder fra Sønderborg i syd, over Aabenraa til Haderslev, Kolding, Vejle og resten af Trekantsområdet.
Af: Michael Ehrhorn

02-07-2025 07:00
Danmark på kedelig andenplads: Du kan mærke det lokalt

Synes du også, at det er blevet tæskehamrende dyrt, når du står nede i dit lokale supermarked og skal handle ind?

Det gør du formentlig nok, og der er noget om det.

Generelt er fødevarepriser i Danmark de næsthøjeste i EU kun overgået af priserne i Luxembourg.

Den endnu dårligere nyhed er, at der ikke rigtig er nogen kæder, der forventer prisfald i den kommende periode.
Af: Michael Ehrhorn

01-07-2025 13:06
Tidligere minister Carina Christensen bliver ny rektor for Designskolen Kolding

Tidligere minister Carina Christensen bliver ny rektor for Designskolen Kolding.

Hun har haft tre ministerposter og lederstillinger i erhvervslivet siden sin politiske karriere.

Bestyrelsen forventer, at hun vil styrke skolens profil og samarbejdet med erhvervslivet.
Af: Michael Ehrhorn

01-07-2025 13:05
Esbjerg Kommune opretter ny parkering: Skal dæmpe konflikt

Esbjerg Kommune opretter ny parkering ved Vadehavscentret for traktorbusser.

Tiltaget skal dæmpe konflikten mellem Mandøbussen og Mandø Kro og Traktorbus.

Politiet bakker op og håber på bedre trafik og samarbejde fremover.
Af: Michael Ehrhorn

01-07-2025 13:04
Højskole meget tæt på at lukke

Et år med tre ledelsesskift, rod i administrationen, milliongæld og skærpet tilsyn fra Slots- og Kulturstyrelsen har sat Gram Højskole under pres.

Man har nu to uger til at finde en million, ellers er det slut, skriver jv.dk.

Alligevel holder både personale, bestyrelse og "venner af højskolen" fast i håbet om en fremtid for skolen.
Af: Michael Ehrhorn

01-07-2025 13:02
En sønderjysk værkstedsejer er dømt for manipulation

En sønderjysk værkstedsejer er dømt for manipulation af miljøudstyr på lastbiler.

Han får én million kroner i bøde og et års fængsel – tre måneder skal afsones.

Politiet fandt spor på 273 lastbiler efter et tip fra en rutinekontrol.
Af: Michael Ehrhorn

01-07-2025 12:41
Falck forventer i år at hjælpe 7.500 danske sommerferieturister

Falck forventer i år at hjælpe 7.500 danske sommerferieturister.

Det oplyser man i en pressemeddelelse.

Når vi tager turen på sommerferie, er det hyppigst den dårlige turistmave, der skaber udfordringer.
Af: Michael Ehrhorn

01-07-2025 12:29
Godt nyt fra travle livreddere

Vores lokale livreddere har haft travlt fra start, da der har været sol, mange badegæster men også en del vind.

Man kan dog glæde sig over, at der endnu ikke har været livreddende aktioner på strandene her i landsdelen.

Det er blevet til to førstehjælpsaktioner, et par yderligere forebyggende indsatser og masser af oplysning.

På landsplan har der indtil nu været en enkelt livreddende aktion samt 85 tilfælde, hvor der har været behov for førstehjælp. Pas på derude og orienter dig hos livredderne, hvis du er i tvivl om noget.
Af: Michael Ehrhorn

01-07-2025 12:17
Advarer mod tricktyve

Sydøstjyllands Politi advarer mod to kvinder, der udgiver sig for hjemmepleje og stjæler fra ældre i Horsens, Vejle, Kolding og Skanderborg.

De lokker sig ind og stjæler kreditkort, pinkoder og smykker.

Politiet har signalement på en kvinde i 30’erne, brun jakke og udenlandsk accent. Vær på vagt over for ukendte, og kontakt politiet på 1-1-4 ved mistanke.
Af: Michael Ehrhorn

01-07-2025 12:16
Hollændere opkøber Esbjerg-virksomhed

Royal Van Leeuwen fra Holland har købt Esbjerg-virksomheden Dan-Equip.

Dan-Equip leverer rør og ventiler til offshore- og petrokemisk industri. Købet skal styrke Van Leeuwens position i Danmark.

Royal Van Leeuwen har hovedkontor i Holland og over 2.500 ansatte. Med købet får de nu en stærk base i Esbjerg, Danmarks vigtigste offshoreby.
Af: Michael Ehrhorn

01-07-2025 12:15
Kæmpe projekt får millioner

Løgumkloster får Europas største klokkespil, når "Kong Frederiks IX’s Klokkespil" udvides med 24 nye klokker.

Renoveringen er finansieret med over 6,5 millioner kroner fra blandt andet A.P. Møller og Augustinus Fonden.

Projektet går i gang i næste uge, og klokkespillet ventes klar til genindvielse i august 2025.
Af: Michael Ehrhorn

01-07-2025 12:02
Kolding Kommune har haft succes med EU-projekt

Kolding Kommune har som den eneste i Danmark deltaget i et EU-projekt, der har reduceret CO₂-udledningen fra fødevareindkøb med op til 43 procent.

Madspildet er også faldet markant, og det vækker stor glæde.

Indsatsen fortsætter med en ny fødevarestrategi og flere grønne madprojekter, der skal gavne bredt.
Af: Michael Ehrhorn

01-07-2025 12:01
Esbjerg sætter rusmiddelområdet under lup

Esbjerg Kommune sætter nu tilbud og praksis på rusmiddelområdet under grundig lup for at sikre bedre drift og kvalitet.

Samtidig indføres en ny økonomisk værktøjskasse, der skal forbedre styringen af økonomien på det specialiserede voksenområde.

Processen involverer medarbejdere og samarbejdspartnere og sigter mod at skabe økonomisk balance og mere værdi for borgerne.
Af: Michael Ehrhorn

01-07-2025 12:00
15-årig havde intet med Aabenraa-brand at gøre

En 15-årig dreng er sigtet for at bringe andre i alvorlig fare i Padborg.

Han er nemlig sigtet for ildspåsættelse af skraldespande, mens en villa på Oldemorstoftvej brændte ned.

I alt er der seks brande, han er sigtet for. Han har dog intet at gøre med gårdsdagens brand i Aabenraa, som medierne ellers tidligere har beskrevet.
Af: Michael Ehrhorn

01-07-2025 11:53
Vilde tal for elbiler

Over 80 procent af alle nye personbiler til private var elbiler i første halvår af 2025.

Særligt i juni blev der sat rekord med næsten 86 procent elbiler blandt de private.

Mobility Denmark kalder udviklingen vigtig for den grønne omstilling.
Af: Michael Ehrhorn

01-07-2025 11:33
Ældrelov skal styrke: Men en ting bekymrer

Den nye ældrelov træder i kraft i dag med fokus på frihed, faglighed og nærhed.

FOA roser loven, men advarer om mangel på hænder i ældreplejen.

Der vil mangle op mod 25.000 SOSU-ansatte frem mod 2034, vurderer forbundet.
Af: Michael Ehrhorn

01-07-2025 11:22
Elprisen stiger markant i dag

Vindstille vejr og hedebølger presser elprisen i vejret – især mellem klokken 17 og 21.

Elprisen topper omkring klokken 20 og når over 6 kroner pr. kilowatt-time.

Forbrugere opfordres til at udskyde tøjvask og opladning til billigere tidspunkter.
Af: Michael Ehrhorn

01-07-2025 11:16
Voldsom brand: Efterslukning og store skader

På Poppelvangen stimlede mange mennesker mandag aften sammen, da de pludselig kunne se en kraftig røgsøjle stå op fra en villa.

Beboerne nåede selv ud af bygningen heldigvis, men huset stod ikke til at redde.

Branden nåede at sprede sig minimalt til naboerne på begge sider. Efterslukningen fortsatte helt ind i dagen i dag.
Af: Michael Ehrhorn

01-07-2025 11:15
Fængslet for bedrageri mod ældre

En 34-årig mand fra Vejle er dømt syv måneders fængsel for at have narret smykker og betalingskort fra ældre borgere.

I alt stod han bag syv bedragerier i Sønderborg, Vejle, Kolding og omegn.

Politiet fandt blandt andet stjålne smykker i mandens bil.
Af: Michael Ehrhorn

01-07-2025 11:02
Et nyt lyskryds skal lette trafikken ved Venusvej og Vejlevej

Et nyt lyskryds skal lette trafikken ved Venusvej og Vejlevej i det nordlige Kolding.

Ombygningen skal sikre bedre flow for de cirka 3500 biler, der dagligt bruger Venusvej.

Projektet koster 5,7 millioner og skal også give nemmere adgang til det voksende erhvervsområde.
Af: Michael Ehrhorn

01-07-2025 11:00
Nye skilte skal lede bilister uden om Ribe centrum

Fra 30. juni opstilles tydeligere vejskilte, som skal lede trafikken uden om bykernen og mod tre større parkeringspladser.

Initiativet skal mindske trafik og gøre det lettere at finde parkering.

Skiltningen er en del af et sommerforsøg og skal evalueres efterfølgende.
Af: Michael Ehrhorn

01-07-2025 08:42
Sundhedsstyrelsen: Brug mindst faktor 30

Sundhedsstyrelsen minder os om at bruge solcreme med mindst faktor 30 denne sommer.

UV-indekset er højt, og huden skal beskyttes.

Hud- og modermærkekræft rammer over 20.000 danskere om året, men ni ud af ti tilfælde kan forebygges med solhat, skygge og solcreme.
Af: Michael Ehrhorn

01-07-2025 08:31
3F jubler over aftale

Fagforeningen 3F kalder en ny certificeringsaftale for en sejr for både lønmodtagere og danske arbejdspladser.

Aftalen skal sikre ordnede forhold for udenlandske ansatte.

Man fremhæver især adgang til arbejdspladser og lønoplysninger, der skal beskytte mod social dumping.
Af: Michael Ehrhorn

01-07-2025 08:25
Billig strøm: Rekord for anden måned i træk

I juni måned blev der målt hele 182 timer med negative elpriser i Danmark – en ny rekord.

Særligt her lokalt var der mange billige timer at hente.

Hvis tendensen fortsætter, kan 2025 blive året med flest negative eltimer nogensinde.


Af: Michael Ehrhorn

01-07-2025 08:17
Møbelfirma konkurs igen

Møbelfirmaet Flexa er igen gået konkurs – denne gang efter to år med store underskud.

225 ansatte verden over er berørt, og det er anden gang firmaet kollapser, efter første konkurs i 2010.

Flexa er især kendt for børnemøbler og havde tidligere en omsætning på over en milliard kroner.
Af: Michael Ehrhorn

01-07-2025 08:16
Stemningen er trykket: Forældre mødte op med opbakning

Stemningen blandt lærerne på Nordre Skole i Bramming er trykket og præget af mistillid til ledelsen.

Forældre mødte op før ferien med bolsjer og opbakning – en gestus, som rørte flere ansatte dybt.

En større arbejdsmiljøundersøgelse starter efter sommerferien, mens flere lærere har sagt op eller søgt orlov.
Af: Michael Ehrhorn

01-07-2025 08:15
30 unge lægger til i Sønderborg og Aabenraa

30 unge fra hele landet sejler denne sommer med Blå Kors’ træskib Agape, hvor to af turene lægger til i Sønderborg og Aabenraa.

Turen giver unge med svære opvækstvilkår en pause fra hverdagen.

Lejrchef Joakim Rex Blankschøn, der selv er fra Sønderborg, ser frem til at lægge til ved sin hjemby. Han beskriver det som et stolt øjeblik, når skibet sejler ind forbi Sønderborg Slot.


Af: Michael Ehrhorn

01-07-2025 08:02
Føtex Food har i dag klippet de røde snore i Vestre Ringgade

Føtex Food har i dag klippet de røde snore i Vestre Ringgade i Kolding – i de lokaler, hvor SuperBrugsen tidligere lå.

De første kunder blev budt på gratis kaffe og kanelsnegle, og dagen byder på smagsprøver og konkurrencer.

Butikken åbner som følge af en handel mellem Coop og Salling Group tidligere på året.
Af: Michael Ehrhorn

01-07-2025 08:01
Esbjergs Bypark gør klar til stor indvielse

Esbjergs Bypark har fået en ny scene og en poetisk kunstrute – og det hele indvies den 5. august.

Programmet byder på musik, dans og poesi, med Frederik Knudsen som vært og borgmester Jesper Frost Rasmussen som åbningstaler.

Scenen er en del af et større løft af parken og er skabt i samarbejde med lokale fonde og aktører.
Af: Michael Ehrhorn

01-07-2025 08:00
Leder efter Claus fra Sønderborg

Organisationen Missing People har startet en ny eftersøgning efter den 58-årige Claus Henrik Dethlefsen, der har været forsvundet fra Sønderborg siden sidste uge.

Han beskrives som spinkel, cirka 175 cm høj, med mørkblondt til gråt hår og muligvis skægstubbe.

Han kan virke desorienteret, og eftersøgningen tager udgangspunkt fra Skolehjemmet på Søndre Landevej.
Af: Michael Ehrhorn

01-07-2025 07:41
Varmen spidser til

Og netop varmen spidser til tirsdag og onsdag, hvor temperaturer over 30 grader er i vente.

Onsdag kan det blive op til 35 grader i dele af landet, især over Fyn, Sjælland og Lolland-Falster.

Varmen ventes dog at aftage igen onsdag aften.
Af: Michael Ehrhorn

01-07-2025 07:35
Livredderne fik travl start

I weekenden havde livredderne masser at lave, da danskerne søgte mod stranden.

Trygfonden melder om over 3.000 indsatser – heraf 85 med førstehjælp.

De forventer travlhed de kommende dage, hvor varmen tager til.
Af: Michael Ehrhorn

01-07-2025 07:20
Vigtig opfordring fra Patienterstatningen

Patienterstatningen oplyser, at man ikke kan få erstatning for bivirkninger fra medicin købt i udlandet.

Det gælder også køb via udenlandske hjemmesider. Kun godkendt og udleveret medicin i Danmark er dækket af loven.

De opfordrer derfor til, at man altid bruger danske apoteker.
Af: Michael Ehrhorn

01-07-2025 07:15
LEGOLAND med rekord

Legoland i Billund har sat rekord med en omsætning på næsten 884 millioner kroner i 2024. Det er det bedste år nogensinde for parken.

Især salget af overnatninger er steget og har bidraget til den store fremgang, viser det nye regnskab.

Ifølge ledelsen ser fremtiden også lys ud med endnu flere internationale gæster.
Af: Michael Ehrhorn

01-07-2025 07:02
Klar opfordring til unge ved Landsstævnet

DGI Landsstævnet er skudt i gang i Vejle med sol og 23 grader. Over 24.000 deltagere ventes de næste dage.

Førstehjælper Orla Wulff opfordrer deltagerne til at søge skygge og drikke rigeligt i varmen.

Indtil nu har fire fået mindre skader – men hjælpen er tæt på med frivillige og beredskab klar overalt.
Af: Michael Ehrhorn

01-07-2025 07:01
Røgudvikling over Esbjerg: Brand på Poppelvangen

I går kunne man se en del røg over Esbjerg.

Røgen kom fra Poppelvangen, hvor der var brand i et hus, det skriver politiet på X.

Ingen personer kom til skade, og branden kom hurtigt under kontrol, mens man fik forhindret den i at sprede sig.
Af: Michael Ehrhorn

30-06-2025 14:45
Facebook vil bruge dine billeder

Facebook vil bruge dine mobilbilleder til AI-træning, medmindre du selv siger nej.

Funktionen aktiveres, når du laver en Facebook-historie – og mange opdager det ikke.

Vil du undgå det, skal du slå “cloud processing” fra i Facebooks indstillinger.
Af: Michael Ehrhorn

30-06-2025 14:30
Børns læselyst skal have et løft

Kulturministeren afsætter 24,4 mio. kr. til at styrke børns læselyst via bibliotekerne.

20,4 mio. kr. går til bøger og læseinitiativer for børn og unge, og 4 mio. til digital biblioteksudvikling.

Målet er at vende en bekymrende læsekrise – og der er flere initiativer på vej, lover ministeren.
Af: Michael Ehrhorn

30-06-2025 14:26
Fantasyfestivalen i Esbjerg udvider

Fantasyfestivalen i Esbjerg udvider i 2025 og varer for første gang tre dage – fra 19. til 21. september.

Fredagen byder på en ny og mørk start med episke quests og festivaltemaet Skurke, før de klassiske aktiviteter åbner lørdag.

Festivalen lover en weekend fuld af magi, helte og mørke kræfter – med markedsplads, forfattere og foredrag midt i Esbjergs gader.
Af: Michael Ehrhorn

30-06-2025 14:25
Skole- og patientkørsel i Vejen Kommune bliver 100 % fossilfri

Fra 1. august 2025 bliver al skole- og patientkørsel i Vejen Kommune 100 % fossilfri.

Det sker, efter Vojens Taxi Selskab vandt et EU-udbud med elbiler til samme pris som i dag.

Tiltaget er en del af kommunens mål om at være klimaneutral i 2035.
Af: Michael Ehrhorn

30-06-2025 14:17
KIF forlænger med ung komet

KIF Kolding har forlænget kontrakten med den unge højrefløj Sebastian Bertelsen frem til sommeren 2027.

Bertelsen, der har sin håndboldopvækst i KIF Håndbold og senere har været en del af klubbens akademi, har i den forgangne sæson taget vigtige skridt i sin udvikling som seniorspiller.

Både klubben og Sebastian selv glæder sig over aftalen.
Af: Michael Ehrhorn

30-06-2025 14:16
Esbjerg Kommune har på fem år reduceret CO2-udledningen med 20,1 procent

Esbjerg Kommune har på fem år reduceret CO2-udledningen med 20,1 procent – især energitiltag trækker ned.

Borgere har taget godt imod grøn pulje og elcykel-lån, som nu er fuldt booket for 2025.

En opdateret klimaplan er på vej, og alle kan komme med input i løbet af sommer og efterår.
Af: Michael Ehrhorn

30-06-2025 14:15
Ladepark på vej ved Kliplev

OK er i fuld gang med at opføre ladeparker til det stigende antal elbilister på vejene.

Nu er turen kommet til Kliplev, hvor 12 elbiler kommer til at kunne oplade samtidigt.

Ladeparken får seks lynladere, og beliggenheden tæt ved grænsen ventes at blive temmelig populær.
Af: Michael Ehrhorn

30-06-2025 14:00
26-årig dømt i forfærdelig sag

Vestre Landsret har i dag kendt den 26-årige Simon Kofoed Larsen skyldig i en omfattende groomingsag.

Han idømmes forvaring, og dermed stadfæstes den dom, han også fik i Byretten.

Simon Kofoed Larsen er dømt for at have krænket 20 piger mellem 11 og 15 år seksuelt. Flere af sagerne er lokale.


Af: Michael Ehrhorn

30-06-2025 13:45
Vejret bliver vildt onsdag

Den ekstreme varme fra syd sætter nu tydelige spor i de danske vejrmodeller for på onsdag.

De viser udbredte temperaturer over 30 grader.

Lokalt kan man måske komme op og snitte 35 grader, og det er tæt på dansk rekord.
Af: Michael Ehrhorn

30-06-2025 13:31
Webshop bliver straffet

Kosmetik-webshoppen Flipsu.dk har vildledt forbrugere til at købe skjulte abonnementer.

Det har Retten nu afgjort.

Virksomheden får en stor bøde, mens deres fortjeneste på 1,6 millioner kroner konfiskeres.
Af: Michael Ehrhorn

30-06-2025 13:22
Nordea-kunder har haft problemer med netbanken i dag

Nordea-kunder har haft problemer med netbanken i dag.

Der kan være problemer med at se sine konti, betalinger og overførsler.

Det skriver TV2.
Af: Michael Ehrhorn

30-06-2025 13:17
Ewii tager stort skridt

Den lokale energigigant Ewii tager et stort skridt ud i Europa.

Sammen med japanske Tokyo Gas vil man bygge to vindmølleparker i Finland, hvilket skal skabe grøn energi i Europa.

Noget der er rigtig mange milliarder og stort potentiale i.
Af: Michael Ehrhorn

30-06-2025 13:16
Opråb fra Esbjerg Havn

Der mangler et effektivt beredskab, hvis olieudslip driver ind mod kysten, advarer Esbjerg Havns direktør.

Havnecheferne frygter en miljøkatastrofe i Vadehavet og efterlyser både udstyr og støtte fra staten.

Ministeren lover nye miljøskibe – men havnene efterlyser handling nu, før uheldet er ude.
Af: Michael Ehrhorn

30-06-2025 13:15
Storkene skal kunne klare sig selv

Vores mange lokale storke skal kunne klare sig selv uden hjælp med mad og reder.

Storkene.dk ser den grøn trepart som en gylden mulighed for at skabe levesteder, så storken kan brødføde sig selv.

I Tyskland klarer storkene sig rigtig fint, og man kan bruge erfaringerne derfra.
Af: Michael Ehrhorn

30-06-2025 13:02
Uheld på uheld

Billisterne fik sig en træls start på ugen flere steder i Trekantsområdet, hvor der var uheld på uheld tidligere i dag.

Blandt andet var der problemer mellem Kolding V og afkørsel 63 Bramdrupdam, hvor et uheld skabte op mod 30 minutters forlænget rejsetid.

Mellem Vejle og Horsens var der også to uheld, der skabte grå hår og kødannelser.
Af: Michael Ehrhorn

30-06-2025 13:01
Energy-spiller forlænger

Den 27-årige canadiske back Gordie Ballhorn er klar til endnu en sæson for Esbjerg Energy.

“Gordie er en moderne tovejsforsvarsspiller, der er meget vigtig for os i det defensive spil, og som er rigtig dygtig til at trække straffesituationer på modstanderen.

Sidste år havde han sin bedste sæson i Danmark offensivt, og jeg tror, han har løftet sit spil yderligere nu, hvor han har tilpasset sig europæisk ishockey,” fortæller cheftræner Markus Åkerblom fra Esbjerg Energy.

Af: Michael Ehrhorn

30-06-2025 13:00
Forfærdelig brand i Aabenraa: Det var en af byens mest markante bygninger

Det var en af Aabenraa ældste og mest markante bygninger, som i morges udbrændte totalt på Sønderport.

Huset blev bygget i 1722 og fredet i 1921 og var dermed én af Aabenraas ældste bygninger.

Den er nu totalt pulveriseret, heldigvis kom ingen til skade.
Af: Michael Ehrhorn

30-06-2025 11:45
Vild med Dans lukker og slukker

Det populære TV2-program Vild Med Dans lukker og slukker.

Efter 20 år og 22 sæsoner venter en sidste svingom til efteråret, men det bliver den sidste udgave.

TV2 begrunder det med, at programmet favner mindre bredt i de her år, hvor man vil satse på andre formater.

Værter og dommere bliver de samme som sidste år, og det hele slutter med en stor finale i Horsens.
Af: Michael Ehrhorn

30-06-2025 11:35
Forsvaret mangler folk og lemper helbredskravene

Forsvaret mangler folk og lemper helbredskravene.

Det skriver DR.

Personer med blandt andet adhd, diabetes og knæproblemer får dermed mulighed for både at aftjene værnepligt og søge faste stillinger.
Af: Michael Ehrhorn

30-06-2025 11:25
Problemer i svine- og kvægbesætninger

Fødevarestyrelsen var sidste år på kontrol i 1386 svine- og kvægbesætninger.

Og det stod ikke ret godt til, skriver TV2.

Der blev givet sanktioner i 429 tilfælde - svarende til 30 procent af de tjekkede besætninger.
Af: Michael Ehrhorn

30-06-2025 08:55
Åbne WIFI kan blive en dyr fornøjelse

Mere end halvdelen af danskerne bruger åbne wifi-netværk på ferien – men det kan blive en dyr fornøjelse.

Ifølge IDA kan hackere oprette netværk, der ligner caféens eller hotellets og stjæle personlige oplysninger fra brugerne.

Derfor lyder rådet fra IDAs it-ekspert: Brug mobildata i stedet – det er langt mere sikkert, men pas på i udlandet, for der kan det blive megadyrt.
Af: Michael Ehrhorn

30-06-2025 08:37
Udsigt til vigtigt pensionsplus

Danske pensionsopsparere kan glæde sig over plus på kontoen efter et svingende halvår.

Hos Sampension ligger afkastet foreløbigt på 2,4 procent – hos PFA er det 1,9 procent for en typisk kunde.

Det betyder, at det tabte fra forårets uro nu er hentet – og mere til.
Af: Michael Ehrhorn

30-06-2025 08:28
Lays-chips tilbagekaldes

Chips-poser med Lay’s Bugles Original og Lay’s Bugles Nacho Cheese med bedst før dato 22.11.25 tilbagekaldes.

Det oplyser Royal Unibrew i en pressemeddelelse.

Tilbagekaldelsen skyldes, at der ved en fejl er brugt olie, der ikke er godkendt til fødevarer, under produktionen af chipsposerne.
Af: Michael Ehrhorn

30-06-2025 08:15
Region Syddanmark investerer millioner i grønne løsninger

Region Syddanmark investerer nu over 5,5 millioner kroner i to nye klimaprojekter på sygehusene.

Pengene går blandt andet til at udskifte engangsprodukter med flergangsudstyr og til at teste en selvkørende robot, der skal mindske spild på patientstuer.

Målet er at nedbringe CO2-udledningen fra regionens forbrugsvarer – og robotten forventes at kunne reducere spild med over 80 procent.
Af: Michael Ehrhorn

30-06-2025 08:07
Stor brand i Aabenraa

En stor brand hærger i det centrale Aabenraa i dag.

Det er et ældre hus på Sønderport, der brød i brand tidligt i morges, og det så ganske heftigt ud.

På et tidspunkt styrtede gavlen sammen - Der er ikke umiddelbart kommet nogen til skade.
Af: Michael Ehrhorn

30-06-2025 08:02
Nyt plejehjem oplever stor interesse - også udefra

Det nye plejehjem Alba Marie i Kolding åbner snart og oplever stor interesse – også fra andre kommuner.

Ældre fra blandt andet Odense, Silkeborg og Fredericia flytter ind for at komme tættere på pårørende.

Plejehjemmet får plads til 80 beboere, og indflytningen sker gradvist.
Af: Michael Ehrhorn

30-06-2025 08:01
Efter næsten seks år er Postgaarden i Bramming endelig solgt

Efter næsten seks år er Postgaarden i Bramming endelig solgt.

Det er offshore-virksomheden Allset Industries fra Esbjerg, der overtager og omdanner stedet til Bed & Breakfast med 17 værelser.

Primært bruger man stedet til egne medarbejdere, det skriver jv.dk.


Af: Michael Ehrhorn

30-06-2025 08:00
Konkurs rammer 28 ansatte

Maskinfabrikken JVJ Maskinteknik i Ragebøl er blevet taget under konkursbehandling.

Man har forsøgt sig med en redningsplan for virksomheden, men det er desværre slået fejl.

Konkursen rammer 28 ansatte, der mister deres arbejde.
Af: Michael Ehrhorn

30-06-2025 07:48
Romkugler tilbagekaldes grundet muselort

Chokoladeproducenten Selected Gourmet tilbagekalder trøffel-romkugler.

Konkret er det dem med "bedst før"-dato fra 20. juli 2025 til 27. august 2025.

Det skyldes fund af museekskrementer hos virksomheden, fy for den!
Af: Michael Ehrhorn

30-06-2025 07:35
Danskere vaccineres mod frygtet sygdom

Antallet af danskere, der lader sig vaccinere mod flåtoverført hjernebetændelse er på to år firedoblet.

Det skriver Politiken.

91.755 personer blev sidste år vaccineret, og eksperter mener, at det har taget overhånd, skriver TV2.
Af: Michael Ehrhorn

30-06-2025 07:25
App skal gøre hverdagen lettere for os

En ny app er på vej til os, oplyser Digitaliseringsministeriet.

Det vil være en form for digital tegnebog, der indeholder en lang række identitetsbeviser.

I første omgang vil den kunne bruges som legitimationsbevis, hvis man eksempelvis skal hente en pakke – eller som aldersverifikation i supermarkedet. App'en forventes udrullet i 2026
Af: Michael Ehrhorn

30-06-2025 07:15
Region Syddanmark skal spare 22,8 millioner kroner

Region Syddanmark skal spare 22,8 millioner kroner på administration i 2026 som led i en national spareplan.

Besparelsen rammer sundhedsområdet og fordeles mellem regionshus og sygehuse – også den kliniknære administration.

To regionsrådsmedlemmer stemte imod, og flere tog forbehold ved vedtagelsen.
Af: Michael Ehrhorn

30-06-2025 07:02
Loppesupermarkedet Børneloppen har sat ny rekord

Loppesupermarkedet Børneloppen har sat ny rekord i 2024 med næsten 180 millioner kroner i indtjening til børnefamilier.

Over fem millioner genbrugsvarer blev solgt i kædens 19 butikker i Danmark og udlandet.

Børneloppen oplever stor fremgang i en ellers presset detailbranche.
Af: Michael Ehrhorn

30-06-2025 07:01
Betændt sag ruller videre

En betændt sag om muligt overgreb på en treårig pige ruller videre i Esbjerg.

Byrådspolitiker Ulla Koman-Mejer føler sig ført bag lyset efter møde med forvaltningsdirektøren og kræver nu en ekstern undersøgelse.

Direktøren vil ikke kommentere sagen, som ventes at blusse op igen efter sommerferien.
Af: Michael Ehrhorn

30-06-2025 07:00
Mange brande i Padborg: Politiet undersøger

Udbrændte skraldespande, sorte mure og et delvist nedbrændt hus.

Padborg var i weekenden ramt af mange brande, og det er næppe tilfældigt.

Det er politiets formodning, at brandene er påsat, og derfor er man i fuld gang med at undersøge sagen.
Af: Michael Ehrhorn

27-06-2025 14:51
Der kommer fuld skrald på sommerhusudlejningen

Danske sommerhuse ser ud til at blive et stort hit i år, selvom sidste års våde sommer ikke var den bedste reklame.

Udlejningsfirmaet Sol & Strand spår ifølge TV2, at antallet af overnatninger i år vil stige med mere end en kvart million.

Hovedparten af sommerhusene går til tyskere men med danskere på en andenplads.
Af: Marianne Thorø

27-06-2025 13:14
Aftale klar om udenlandsk arbejdskraft

Arbejdsgivere og lønmodtagere er blevet enige om en aftale, der sikrer mere udenlandsk arbejdskraft til Danmark.

Det erfarer TV 2

Regeringen vil med den nye aftale sikre, at udenlandsk arbejdskraft fra 16 udvalgte lande udenfor EU kan komme til Danmark og arbejde.

Beløbsgrænsen sættes i aftalen kraftigt ned fra de nuværende 514.000 kroner om året til 300.000 kroner om året.
Af: Marianne Thorø

27-06-2025 13:11
Dansker havde 11.500 dåseøl stående hjemme

En dansk mand havde over 11.500 dåseøl stående, da politiet og Toldstyrelsen forleden dukkede op på hans adresse.

Manden havde krydset grænsen gentagne gange og overskred langt det tilladte for, hvad man må tage med hjem fra Tyskland.

Det enorme øl-lager udløser nu en afgift på over 8.000 kroner og en bøde på omkring 20.000.
Af: Marianne Thorø

27-06-2025 13:05
34-årig snød sig til smykker og betalingskort

En 34-årig mand fra Vejle har fået en straksdom på syv måneders fængsel for såkaldt kontaktbedrageri.

Manden blev anholdt i onsdags og sigtet for at have snydt - eller forsøgt at snyde - syv personer ved at udgive sig for at være fra ofrenes bank og på den måde lokke dem til at udlevere deres kreditkort - og i nogle tilfælde også smykker.

Forholdene blev begået i Sønderborg, Vejle, Fredericia, Børkop og Kolding her i juni måned.
Af: Marianne Thorø

27-06-2025 13:02
58-årig mand idømt fængsel for indbrud, indbrudsforsøg samt tyveri

En 58-årig mand fra Varde Kommune er ved retten i Esbjerg idømt syv måneders fængsel for flere indbrud og tyverier.

19 forhold er begået på adresser i Varde, mens 1 forhold er begået i Esbjerg - alle mellem februar 2024 til marts i år hvor han blev anholdt.

Han har siddet varetægtsfængslet siden anholdelsen og blev sendt tilbage bag tremmer efter domsafsigelsen.
Af: Marianne Thorø

27-06-2025 12:40
Anklage: DJ-battle under Suset er politisk propaganda

En DJ-battle mellem to Venstre-folk under festivalen Suset er blevet for meget for Michael Harbøll, der kæmper for at blive socialdemokraternes borgmesterkandidat i Esbjerg kommune.

Det er faldet ham for brystet at borgmester Jesper Frost Rasmussen og kultur- og fritidsudvalgsformand, Jakob Lose, stiller op som et festlig indslag på Suset, som de to var med til at sikre 24 mio kroner til over ti år.

Det er politisk propaganda i et valgår, lyder det ifølge jv.dk fra Michael Harbøll.
Af: Marianne Thorø

27-06-2025 12:33
Stress øger risikoen for tidlig tilbagetrækning

En ny analyse viser, at stress øger risikoen for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet med 50 procent.

Det får nu politikere, fagbevægelse og arbejdsgivere til stormøde i HK’s forbundshus.

Forbundsformand Anja C. Jensen kalder det afgørende at sikre bedre forebyggelse og behandling – og peger på, at stress koster samfundet 55 milliarder kroner om året.
Af: Marianne Thorø

27-06-2025 12:18
DSB køber tog for mere end 20 mia kroner

DSB har gjort det største togindkøb i Danmarks historie med købet af yderligere 50 elektriske IC5-tog.

Det skriver DSB i en pressemeddelelse og begrunder udvidelsen med at flere kunder ønsker at tage toget.

Aftalen lyder nu på i alt 150 IC5-togsæt - en samlet investering på over 20 milliarder kroner.
Af: Marianne Thorø

27-06-2025 12:03
Havnesalg sikrer sikkerhedsnet til kommunen

En potentiel økonomisk katastrofe for Fredericia Kommune er blevet afværget.

Et delvist salg af det kommunale havneselskab ADP A/S har nemlig tilført selskabet 700 millioner kroner – og halvdelen kan ende i kommunekassen.

Hvis det lokale selskab Ørsted vinder en verserende skattesag mod staten, skal Fredericia kommune betale 350 mio kroner tilbage - noget der kunne have slået et stort hul i velfærden lokalt.

Men med det delvise salg af ADP er der spændt et sikkerhedsnet ud under kommunen, skriver TV SYD.
Af: Marianne Thorø
Kilde: TV SYD

27-06-2025 11:53
Skal du på bilferie i elbil: Forbered dig grundigt

Skal du på bilferie i elbil? Så planlæg ruten grundigt, især syd for grænsen, hvor ladestandere er færre.

SOS International anbefaler et værkstedstjek før afrejse – og husk skygge, oplader og fysiske dokumenter.

Sidste sommer fik over 9.000 danskere brug for vejhjælp i udlandet – flest i Tyskland.
Af: Michael Ehrhorn

27-06-2025 11:32
Lavindkomstfamilier rammes hårdest

En ny analyse viser, at lavindkomstfamilier rammes hårdest af EU’s kommende CO2-afgift på boligopvarmning og transport.

Det vil især gå ud over dem med oliefyr, gasfyr og stort kørselsbehov, lyder det fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

De opfordrer derfor til, at midler fra EU’s Sociale Klimafond målrettes de mest sårbare husholdninger.
Af: Michael Ehrhorn

27-06-2025 11:24
Dankortet bliver nu styrket

Dankortet bliver nu styrket med en ny politisk aftale.

Den skal være til glæde for både butikker og forbrugere i hele Syd- og Sønderjylland.

Flere funktioner er på vej, bl.a. saldokontrol for unge og mulighed for erhvervsdankort – og det kan være en gevinst for lokale butikker og mindre virksomheder i området.
Af: Michael Ehrhorn

27-06-2025 11:15
Øger den grønne støtte

Regeringen øger støtten til grøn omstilling i industrien – især for CO2-tunge virksomheder og færger.

Puljen vokser med over 200 millioner kroner og kan gavne aktører i vores lokalområde, hvor både industri og færger spiller en rolle.

Nye regler træder i kraft fra 15. juli – og ansøgningsfristen rykkes frem til 30. september.
Af: Michael Ehrhorn

27-06-2025 11:00
Jobcentrene rammes af ny reform

En stor reform af beskæftigelsesindsatsen betyder, at også vores sydjyske landsdel står over for store besparelser – og færre hænder i jobcentrene.

Det kan give mere frihed og mindre bureaukrati – men også færre tilbud til ledige og færre rettigheder, lyder det fra kritikere.

De lokale kommuner er i gang med at kigge på, hvor man kan sætte ind.
Af: Michael Ehrhorn

27-06-2025 09:45
Hæver klimabudgettet

Torsdag blev knap 200 lande enige om at hæve FN's klimabudget med ti procent.

Det skriver Reuters.

Det giver et samlet budget på 81,5 millioner euro for 2026 og 2027. Især Kina og USA skal betale.
Af: Michael Ehrhorn

27-06-2025 09:30
Affald presser dyrelivet

Festivaler og udendørsarrangementer efterlader store mængder affald – og det er livsfarligt for vilde dyr.

Sådan lyder advarslen fra Dyrenes Beskyttelse.

De kan for eksempel spise affaldet samt vikle sig ind i plastik eller andet skrald, hvilket betyder, at de ikke kan spise eller bevæge sig frit
Af: Michael Ehrhorn

27-06-2025 09:15
Helikopterne var oftere i luften sidste år

De fire helikoptere fra Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning var sidste år i gennemsnit på vingerne 11,6 gange i døgnet.

Man havde i alt 4.244 flyvninger på et år, og det er lidt flere end året forinden.

Det er fortsat især i yderområderne af Danmark, at der er brug for den hurtige hjælp fra lægehelikopterne.
Af: Michael Ehrhorn

27-06-2025 09:00
Tæt ferietrafik venter i dag

Landets skoleelever går i dag på sommerferie.

Derfor forventes ferietrafikken at give ekstra trængsel på vejene denne weekend.

Vejdirektoratet varsler mest pres på vejnettet fra klokken 14 til 18 fredag. Lørdag er der størst risiko for kø, særligt mellem klokken 11 og 15. Søndag mellem klokken 12 og 16.

Det er særligt Trekantsområdet, fynske motorvej, Rute 11 langs vestkysten og ved grænsen, det kan blive tæt.
Af: Michael Ehrhorn

27-06-2025 08:13
Lægehelikoptere på vingerne over 11 gange om dagen

De fire helikoptere fra Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning var sidste år i gennemsnit på vingerne 11,6 gange i døgnet – eller 4244 flyvninger på et år.

Det er en smule flere end året før, viser en netop offentliggjort årsrapport fra ordningen.

Det er fortsat især i yderområderne af Danmark, at der er brug for den hurtige hjælp fra lægehelikopterne.

206 flyvninger gik til Thisted, hvilket var den kommune med flest flyvninger i 2024.
Af: Marianne Thorø

27-06-2025 08:00
Hver fjerde dansker ved ikke hvad de skal gøre ved drukneulykker

Hvert år er omkring 16.000 personer tæt på at drukne i Danmark, men hver fjerde dansker ved kun lidt eller slet ingenting om, hvad de skal gøre, hvis de bliver vidne til en drukneulykke.

Og dét er bekymrende, mener man hos Codan Fonden, der har fået lavet undersøgelsen.

Derfor har fonden taget initiativ til en række WaterSmart Events langs de danske kyster, hvor deltagerne lærer om vandsikkerhed.

Det sker blandt andet ved Sønderstrand i Aabenraa den 3. august fra kl. 13-16.
Af: Marianne Thorø

27-06-2025 07:44
Ni grønne organisationer med opfordring til Regeringen

Ni grønne organisationer opfordrer regeringen til at bruge det danske EU-formandskab i 2025 til at ændre landbrugsstøtten i en grønnere retning.

De foreslår bl.a. at halvere den direkte indkomststøtte og i stedet belønne klimatiltag, biodiversitet, økologi, plantebaseret produktion og dyrevelfærd.

Organisationerne mener, at Danmark bør tage ansvar og vise grønt lederskab i EU – og dermed sikre en bæredygtig fremtid for fødevaresystemet.
Af: Michael Ehrhorn

27-06-2025 07:24
Andel Energi fusionerer: Vil sætte tempo på udfasning af gas

Andel Energi fusionerer datterselskabet Enova Energy for at styrke indsatsen med at udfase gas til fordel for varmepumper hos 130.000 gaskunder.

Målet er at tilbyde et klimavenligt og billigt alternativ til gas, især fordi mange fjernvarmeprojekter er blevet droppet siden 2022.

Fusionen betyder øget fokus på varmepumper, og Andel lover, at ingen gaskunder efterlades uden en brugbar løsning.
Af: Michael Ehrhorn

27-06-2025 07:15
Der er store forskelle på, hvor mange pædagoger der er i daginstitutionernes stuer

Der er store forskelle på, hvor mange pædagoger der er i daginstitutionernes stuer – i nogle kommuner står én pædagog ofte alene med hele ansvaret.

Det går ud over børnenes trivsel og kvaliteten af det pædagogiske arbejde, advarer BUPL, som kræver mindst to pædagoger per stue.

Løsningen er flere uddannede pædagoger – bl.a. gennem meritforløb for medhjælpere – samt bedre arbejdsvilkår, så flere vil blive i faget.
Af: Michael Ehrhorn

27-06-2025 07:00
Kvaliteten skal løftes på erhvervsuddannelserne

Et bredt partnerskab med regeringen, arbejdsmarkedets parter og erhvervsskolerne har givet håndslag på at løfte kvaliteten af erhvervsuddannelserne markant.

Aftalerne sikrer bedre rammer, frihed og økonomi til skolerne, med fokus på flere faglærte til sundhed, ældrepleje og grøn omstilling.

Parterne forpligter sig til at følge op og sikre, at investeringerne på omkring én milliard kroner frem mod 2030 giver konkret værdi for elever og samfund.
Af: Michael Ehrhorn

26-06-2025 14:51
Flügger i Kolding undersøges for sanktionsbrud

Flüggers malingfabrik i Kolding er kommet i vælten efter DR har afsløret at fabrikken stadig sælger og markedsfører maling i Rusland – på trods af EU's sanktioner.

I russiske videoer nævnes fabrikken direkte, og maling i det nye design bliver udbudt online og i butikker over hele landet.

Flügger siger, de er blevet ført bag lyset og har nu opsagt samarbejder og indledt juridiske skridt.

Eksperter vurderer, at sagen kan ligne et brud på sanktionerne.
Af: Marianne Thorø

26-06-2025 14:16
Vi er mest søvnige på motorvejen

Motorvejen er det sted hvor øjenlågene er tungest hos danske bilister - noget, der i sidste ende kan føre til uheld

Det mener 40 procent af respondenterne i en ny undersøgelse fra GF Fonden.

Det får GF Forsikring til at advare om risikoen for ulykker og opfordrer feriebilister til at holde pauser, skiftes ved rattet og holde afstand i trafikken.
Af: Marianne Thorø

26-06-2025 14:10
Forhøjet trusselsniveau mod rumsektor

Trusselsniveauet for cyberspionage mod den danske rumsektor er "meget høj".

Det fremgår af en trusselsvurdering fra Styrelsen for Samfundssikkerhed - dét der før hed Center for Cybersikkerhed.

Af vurderingen fremgår det, at "cyberspionage mod rumsektoren er både økonomisk og sikkerhedspolitisk motiveret"

Det er første gang, at der udgives en trusselsvurdering for rumsektoren, skriver TV 2.
Af: Marianne Thorø

26-06-2025 13:38
Global kokainhandel sætter nye rekorder

Produktionen og brugen af kokain slog rekord i 2023.

Ifølge FN’s narkotikakontor blev der produceret over 3700 tons kokain – en stigning på 34 procent på ét år.

Det gør kokain til det hurtigst voksende illegale stofmarked i verden.

Stigningen skyldes især mere kokaindyrkning i Colombia.

Antallet af brugere er samtidig steget til 25 millioner globalt.
Af: Marianne Thorø

26-06-2025 13:13
Tyve gik efter kabler fra ladestandere

To tyve forsøgte i nat at stjæle ladekabler fra tre ladestandere på Strevelinsvej i Fredericia.

Ifølge SYD Avisen blev de opdaget af en opmærksom borger, der alarmerede politiet.

Tyvene stak af i en VW Caddy med tildækkede nummerplader, inden politiet nåede frem.

Seks kabler blev forsøgt stjålet, og gerningsmændene var iført mørkt tøj og elefanthuer.
Af: Marianne Thorø

26-06-2025 13:10
Skræktal er kun blevet værre

Esbjerg Kommunes børn mistrives mere end nogensinde før. Det skriver jv.dk.

Nye tal viser, at der i 2024 blev sendt over 4.100 underretninger – svarende til 11-12 hver eneste dag.

Det er det højeste antal nogensinde og værre end i næsten alle andre store kommuner.

Socialrådgivere advarer om, at systemet ikke griber børnene godt nok – særligt i Esbjerg, hvor familieområdet har været præget af alvorlige fejl.
Af: Marianne Thorø

26-06-2025 13:01
Sigtet for hærværk mod festival allerede inden start

En 54-årig mand fra Haderslev er sigtet for hærværk mod Kløften Festival, der indledes i dag.

Manden blev træt af larmen fra en generator, der skulle holde mad og drikke til festivalen koldt og valgte derfor at slukke for maskinen.

Heldigvis blev den slukkede container opdaget inden indholdet for ca 400.000 kroner tog skade.

Af: Marianne Thorø

26-06-2025 12:45
Lille pige fundet alene ved købmand er nu genforenet med forældre

En lille pige blev i formiddag fundet alene ved Rema 1000 på Simmerstedvej i Haderslev - kun iført leggings.

Den ca 3-årige pige blev efterfølgende afleveret på politigården i Haderslev, som efterlyste hendes familie.

Ved 12-tiden kunne politiet så melde ud på X at pigen var blevet genforenet med sine forældre.
Af: Marianne Thorø

26-06-2025 11:45
Lønmodtagere har 12 milliarder stående i feriepenge

Lønmodtagere har 12 milliarder stående i feriepenge.

Det skriver ATP ifølge DR.

Pengene står bare og venter, så hold øje med, om du har noget til gode. Mange danskere aner nemlig slet ikke, at der er penge til dem.
Af: Michael Ehrhorn

26-06-2025 11:22
Foreslår at betale for prepping til udsatte

Myndighederne og statsministeren har bedt danskerne om at "preppe" og forberede sig med et lille forråd af dåsemad, vand og en radio i tilfælde af en omfattende krise.

Men det kan være en dyr omgang.

Derfor foreslår Socialdemokratiet og Røde Kors nu, at staten bør betale for "prepping"-kasser til samfundets mest udsatte borgere. Det skriver Jyllands-Posten.
Af: Michael Ehrhorn

26-06-2025 11:15
Travlhed på vejene

Når skoleklokkerne ringer ud for sidste gang inden ferien, og danskerne pakker bilen for at drage mod sommerhus, strand og sydlige himmelstrøg, er der også udsigt til nogle af årets travleste dage på de danske veje.

Lokalt bliver det særligt slemt på E45 ved Trekantsområdet samt på strækningen mod grænsen. Over Fyn kan også blive et mareridt,hvis der sker uheld.

Vestpå på rute 11 ventes der også tæt trafik.

Vejdirektoratet anbefaler derfor, at man planlægger sin rejse i god tid, og at man så vidt muligt kører uden for de mest trafikerede tidsrum. Tag desuden højde for vejarbejde i Tyskland.
Af: Michael Ehrhorn

26-06-2025 11:02
Alvorlig arbejdsulykke

En 52-åring mand faldt to meter ned og slog hovedet, da han var i gang med at male et vindmøllerør.

Det melder Sydøstjyllands Politi overfor TV Syd.

Manden er stabil, men i kritisk tilstand.


Af: Michael Ehrhorn

26-06-2025 11:01
Kørt ned på sti: Skole og politi holder øje

7-årige Sigga blev påkørt af en scooter på vej til skole – og hendes mor håber stadig at komme i kontakt med drengen og hans forældre.

Pigen fik hudafskrabninger og er stadig mærket af oplevelsen, men hun får støtte af familien.

Skolen og politiet holder nu øje med farlig kørsel og ulovlige elcykler på skolens stier.
Af: Michael Ehrhorn

26-06-2025 11:00
Ankestyrelsen skal undersøge Fole-sag

Indenrigsministeriet har bedt Ankestyrelsen undersøge Haderslev Kommune, efter et lokalt byrådsmedlem har rejst bekymring over manglende vandregulativ for Fole Bæk.

Fole har i flere år været plaget af oversvømmelser, og nu skal det undersøges, om kommunen har forsømt sit ansvar.

Liberal Alliance har rejst sagen, og Ankestyrelsen vurderer nu, om der er grundlag for at gå videre.
Af: Michael Ehrhorn

26-06-2025 08:50
Et bredt flertal i Folketinget vil have sat en stopper for fænomenet med såkaldte deepfakes

Et bredt flertal i Folketinget vil have sat en stopper for fænomenet med såkaldte deepfakes.

Det er hvor manipulerede billeder eller falske videoer af personer kan cirkulere frit på internettet.

Det er AI, der er det store problem i den forbindelse, og politikerne vil ændre ophavsretsloven og indføre to beskyttelser.
Af: Michael Ehrhorn

26-06-2025 08:28
Udbredt regnvejr på vej

Et udbredt regnvejr er på vej mod os i dag.

Det melder både DMI og TV2 Vejret.

Det er dog meget forskelligt, hvor meget der kommer, men lokalt kan der falde mellem seks og ti millimeter regn.

De næste dage ser heldigvis bedre ud.
Af: Michael Ehrhorn

26-06-2025 08:15
Politiet efter aktioner: Vi fandt ikke noget

Politiet var i går massivt til stede flere steder i forbindelse med drabssagen fra Københoved.

Politihunde ledte på både land og i vand, men fandt man så noget?

Ikke rigtigt:

- Eftersøgningen ved Brørup i dag med hunde samt dykkere i forbindelse med drabsefterforskning er nu afsluttet uden fund af interesse for politiet. Vi har ikke yderligere kommentarer til dagens eftersøgning af hensyn til den igangværende efterforskning, skriver politiet i et opslag.
Af: Michael Ehrhorn

26-06-2025 08:02
69-årig fundet død

En 69-årig mand, der forsvandt under en dykkertur i Lillebælt lørdag, er nu fundet død.

Det bekræfter Sydøstjyllands Politi.

Der blev efter hans forsvinden sat en stor redningsaktion i gang, men det lykkedes desværre ikke at finde manden.
Af: Michael Ehrhorn

26-06-2025 08:01
Skandaleramt laksevirksomhed præsenterer massivt overskud

Trods alvorlig fødevareskandale og politianmeldelser går det økonomisk ret godt for Polar Salmon Hjerting Laks.

Det skriver jv.dk.

De nævner et tocifret millionoverskud i regnskabet, som der ikke er meget krise over.
Af: Michael Ehrhorn

26-06-2025 08:00
Akut sporarbejde stopper midlertidigt tog mellem Sønderjylland og Tyskland

Akut sporarbejde stopper midlertidigt tog mellem Sønderjylland og Tyskland.

Det drejer sig konkret om strækningen mellem Tinglev og Flensborg.

Af DSB's hjemmeside fremgår det, at der ikke kører tog mellem cirka klokken 07 og 10.
Af: Michael Ehrhorn

26-06-2025 07:40
Over 400.000 danskere lever i dag med eller efter kræft

Over 400.000 danskere lever i dag med eller efter kræft – det højeste antal nogensinde.

Mange har alvorlige senfølger som træthed, smerter og angst. Derfor oprettes senfølgeklinikker i alle regioner som del af Kræftplan V.

Kræftens Bekæmpelse kalder det et vigtigt skridt – men understreger, at målsætningerne skal blive til konkret hjælp i hverdagen.
Af: Michael Ehrhorn

26-06-2025 07:25
Strengere straffe for natur-kriminalitet

SF har været med til at sikre strafskærpelser for naturkriminalitet i den nye strafreform.

Bøderne fordobles i forhold til i dag – og i grove sager kan der nu gives fængselsstraf.

Retsordfører Karina Lorentzen kalder det en vigtig sejr for naturen.
Af: Michael Ehrhorn

26-06-2025 07:15
Millioner til kultur

Et bredt flertal i Folketinget fordeler 313 mio. kr. til kulturen via årets kulturelle aktstykke.

Pengene går blandt andet til jazz, folk- og metalfestivaler samt projekter der bringer kunst ud til socialt udsatte og almene boligområder.

Samtidig støttes initiativer som fællessang, børnekultur, dansk design og kulturhuse.
Af: Michael Ehrhorn

26-06-2025 07:00
Opfordrer til nabohjælp

Sommerferien er højsæson for indbrud – også i vores lokalområde.

Alligevel glemmer halvdelen at aftale feriehjælp med naboerne.

Nabohjælp kan stoppe hvert fjerde indbrud – især når der er liv og blik på vejen.

Brug Nabohjælps app og få huset til at se beboet ud, mens du er væk. Det kan være at fylde hinandens skraldespande eller parkere bilen i naboens indkørsel.
Af: Michael Ehrhorn

26-06-2025 05:50
Feriepenge ligger og venter til sommerferien

Danskerne har stadig omkring 12 milliarder kroner stående i feriepenge, viser nye tal fra ATP, der administrerer FerieKonto.

Ud af 19,5 milliarder kroner optjent i år, er kun 7,5 milliarder udbetalt.

Dermed kan 1,6 millioner danskere stadig nå at bestille deres feriepenge op til sommerferien.
Af: Mike Forde
Kilde: TV2

26-06-2025 05:27
Eftersøgning med hunde og dykkere gav intet nyt i drabssag

Hunde og dykkere var i går involveret i en stor eftersøgning omkring Brørup.

Det skete som en del af efterforskningen af drabet på en 42-årig polsk mand, der tidligere i år blev fundet ved Københoved.

Syd- og Sønderjyllands Politi indstillede i går aftes eftersøgning uden at finde noget af interesse.

Det fremgår af et opslag X.
Af: Mike Forde
Kilde: TV2

25-06-2025 14:23
En ny lægefordelingsmodel risikerer at svigte syge og ældre lokalt

En ny lægefordelingsmodel risikerer at svigte syge og ældre i Syd- og Sønderjylland, advarer Region Syddanmark.

Modellen sender læger til Fyn – selvom behovet er størst i Jylland, hvor mange kapaciteter står tomme.

Regionen kræver en justering, så lægerne havner der, hvor manglen reelt er størst.
Af: Michael Ehrhorn

25-06-2025 13:30
Tour de France-hold i problemer

Et Tour de France-hold er kommet i alvorlig knibe.

Arkéa-B&B Hotels skriver, at deres to hovedsponsorer har meddelt, at de stopper ved udgangen af denne sæson.

Holdet er et mindre fransk hold, som dog råder over store navne som Arnaud Démare og Kévin Vauquelin.
Af: Michael Ehrhorn

25-06-2025 13:29
28-årig mand fra Kolding er sigtet for vold mod politiet

En 28-årig mand fra Kolding er sigtet for vold mod politiet efter en fest i Bjert.

Han nægtede at oplyse navn og slog en betjent to gange i ansigtet.

Betjenten kom ikke alvorligt til skade – manden blev løsladt senere på natten.
Af: Michael Ehrhorn

25-06-2025 13:28
Kommune køber forfaldent hotel: Vil rive det ned

Haderslev Kommune har købt det forfaldne Hotel Gram med henblik på nedrivning.

Bygningen er bevaringsværdig, men i så dårlig stand, at den ikke kan reddes.

Grunden skal bruges til nye projekter, der skal styrke udviklingen i Gram.
Af: Michael Ehrhorn

25-06-2025 13:25
Vil give os bedre internet

Over 30.000 danskere – især i vores landsdel – mangler stadig lynhurtigt internet.

Landdistrikternes Fællesråd kalder det uambitiøst, hvis ikke alle får 1 Gbit/s-forbindelse senest i 2028.

De opfordrer regeringen til at sikre fuld dækning – også via nye finansieringsmodeller.
Af: Michael Ehrhorn

25-06-2025 13:17
Varde Kommune ansætter Karoline Klaksvig som ny kommunaldirektør.

Varde Kommune ansætter Karoline Klaksvig som ny kommunaldirektør.

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Karoline Klaksvig har været konstitueret i stillingen som kommunaldirektør siden april, så hun kommer ikke ind uden erfaring.
Af: Michael Ehrhorn

25-06-2025 11:47
Stor bilfremgang i Danmark

Der blev solgt 1,6 procent flere nye biler i EU i maj – og 23 procent flere i Danmark.

Elbiler står nu for over 15 procent af EU’s nyregistreringer – i Danmark er det hele 61 procent.

Mobility Denmark kalder tallene positive og ser stabilitet i bilsalget på tværs af Europa.

Direktør Mads Rørvig efterlyser lavere afgifter for at fastholde elbilernes fremgang.
Af: Michael Ehrhorn

25-06-2025 11:25
Jobpatruljen rykker ud

Jobpatruljen rykker ud og tjekker unges arbejdsvilkår i Sydjylland fra 30. juni til 4. juli.

Nye regler giver 13-årige flere jobmuligheder – men sikkerhed og rettigheder skal følge med.

Fagbevægelsen rykker ud for 46. gang, og hver gang er der noget at komme efter.
Af: Michael Ehrhorn

25-06-2025 11:17
Kolding-succes vil erobre udlandet

Nowocoat i Kolding tredoblede sit resultat sidste år og er tilbage i plus efter to års milliontab.

Virksomheden udvider direktionen og gør klar til international vækst med ny direktør ved roret.

Lakproducenten satser grønt – 90 procent af produkterne er bæredygtige, og eksporten buldrer frem.
Af: Michael Ehrhorn

25-06-2025 11:16
14-årig påkørt af bus

Det kunne være gået helt falt, da en 14-årig dreng på elcykel blev påkørt af en bus på Tjæreborg Stationsvej.

Drengen kom ikke slemt til skade, men det gjorde elcyklen til gengæld.

Uheldet skete, da bussen skulle sætte i gang fra et stoppested.
Af: Michael Ehrhorn

25-06-2025 11:15
Kløften Festival hiver en overraskelse ud af ærmet

Kløften Festival hiver en overraskelse ud af ærmet kort før start.

Man holder nemlig pladsen åben en time længere for, at Sømændene kan komme og give den gas.

Man har arbejdet for at få en række tilladelser på plads, og det er ny lykkedes.
Af: Michael Ehrhorn

25-06-2025 11:00
Politiet sætter ord op aktioner

I Brørup kan man møde en del politi i dag.

Det i forbindelse med drabssagen fra Københoved tidligere på året.

”Vi eftersøger på lokationer i det nordlige Brørup, da der i vores foreløbige efterforskning er indikationer på, at der på stederne kan være elementer af interesse for os i forbindelse med drabsefterforskningen.

"Vi søger både i vand og på land med henholdsvis vores vandsøgshunde og almindelige politihunde,” siger vicepolitiinspektør Brian Skovrup Christensen, Syd- & Sønderjyllands Politi.
Af: Michael Ehrhorn

25-06-2025 10:48
Rekordmange timer med negative elpriser

Nye tal for første halvår viser store udsving i elprisen og rekordmange timer med negative elpriser.

Det melder OK.

Det gør timingen vigtigere end nogensinde for at spare på strømmen, og man bør følge med i, hvilke timer, der er billige.
Af: Michael Ehrhorn

25-06-2025 10:34
Vigtigt topmøde i dag

I dag er der topmøde i den hollandske by Haag.

Her skal det diskuteres, hvad NATO-landene skal bruge på forsvar.

Der er lagt op til store stigninger, og det behager næppe alle lande.
Af: Michael Ehrhorn

25-06-2025 10:22
Kør med de unge selvom de snart må køre selv

Fra på tirsdag må 17-årige med et kørekort køre bil i dagtimerne, uden at der sidder en voksen bilist på passagersædet.

Det skal gøre det lettere for unge at komme rundt i områder af landet, hvor der ikke er gode, offentlige forbindelser.

Fra Rådet for Sikker Trafik lyder opfordringen til forældrene dog stadig at køre med som passager for at bidrage til at de unge bliver mere sikre bilister.
Af: Marianne Thorø

25-06-2025 10:17
Godt nyt til Meny-handlende

De handlende i Meny-butikken på Galgebjergvej i Kolding får nu adgang til Aarstidernes økologiske sortiment.

Det sker når måltidskasseleverandøren rykker ind i endnu seks af Dagrofas supermarkeder.

Det skulle egentlig først ske i uge 42, men man er allerede klar nu.
Af: Michael Ehrhorn

25-06-2025 10:16
Energy henter canadier

Esbjerg Energy knytter den 28-årige canadiske forward Todd Winder til truppen i den kommende sæson.

- Todd har allerede høstet en del erfaring fra Metal Ligaen med to gode sæsoner i Frederikshavn hos White Hawks. Han er en talentfuld spiller, og fra mit perspektiv tror jeg, at vi kan få endnu mere ud af Todd, end han viste i de seneste to sæsoner, fortæller cheftræner Markus Åkerblom fra Esbjerg Energy.
Af: Michael Ehrhorn

25-06-2025 10:15
Campingplads opnår flot hæder

Campingpladsen ved Genner Bugt er som den første i regionen blevet certificeret med EU Ecolabel.

Det er et EU's officielle miljømærke, og det skaber stor stolthed.

Pladsen arbejder nemlig målrettet med bæredygtighed.

Af: Michael Ehrhorn

25-06-2025 10:00
Politiet til stede på flere adresser

Politiet har i dag været massivt til stede på flere forskellige lokationer i det nordlige Brørup.

Det har man som led i efterforskningen af drabet på en 42-årig polsk mand, som den 23. marts blev fundet afdød i Københoved.

Man har blandt andet haft hundepatruljer afsted, og resultaterne vil indgå i efterforskningen.
Af: Michael Ehrhorn

25-06-2025 05:54
Er det lovligt at læger opkræver penge for hurtig konsultation?

Er det lovligt når praktiserende læger tilbyder patienter konsultation samme sg - mod en betaling på 750 kroner?

Det vil Socialdemokratiet nu have undersøgt, ifølge DR.

Det er virksomheden Lægerne Danmark, der har indført ordningen hos praktiserende læger i Esbjerg og København, og den forventes at blive udvidet til andre byer.

Patientforeningen Danske Patienter kalder det "en meget bekymrende udvikling, som strider imod princippet om lige adgang til sundhedsvæsnet."
Af: Marianne Thorø

25-06-2025 05:51
Arne-pensionen lider nyt knæk

Arne-pensionen rammer langt under forventningerne.

En ny fremskrivning viser, at kun 6.800 personer ventes at modtage den i 2030 – mod oprindeligt estimeret 16.500.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen fastholder, at ordningen stadig er relevant, men hun vil ifølge Ritzau ikke sætte tal på, hvor langt tallet skal ned, før ordningen ikke længere er relevant.
Af: Marianne Thorø

25-06-2025 05:39
Hærværkspar skal genskabe naturen

Et hærværksdømt ægtepar fra Vester Nebel ved Kolding har fået påbud om at genskabe en lille del af det område ved Donssøerne, som de har ødelagt.

Parret har blandt andet ødelagt en over 100 år gammel, beskyttet mose af typen hængesæk i søen lige foran deres ejendom.

Men nu skal de inden 1. oktober føre den ulovligt ændrede natur tilbage til sin oprindelige tilstand, skriver jv.dk.

Parret fik også for nyligt påbud om at rive en stor terrasse med spabad ned, der var opført uden tilladelse.
Af: Marianne Thorø

25-06-2025 05:31
Aldrig har så mange levet efter kræftsygdom

Aldrig har så mange levet efter kræftsygdom

Ved udgangen af 2024 var der 407.888 personer i Danmark, som levede med kræft, eller som tidligere har fået en kræftdiagnose, og i dag er kræftfri.

Det er cirka 11.000 flere end året før og det højeste antal nogensinde.

Den udvikling kan læses i nye tal fra Cancerregistret.
Af: Mike Forde
Kilde: TV 2

25-06-2025 05:30
Forældre sender støtte til lærere

Forældre til børn på Nordre Skole i Bramming er dybt bekymrede for, om lærerne vender tilbage efter sommerferien.

I protest mod ledelsens tavshed og syv læreropsigelser ud af 50 ansatte har forældrene startet en støtteaktion med 1800 slikæsker og personlige erklæringer.

Ifølge forældregruppen er uvisheden så stor, at mange ansatte risikerer at forlade skolen permanent, men skoleledelsen vil først handle efter ferien, skriver jv.dk.
Af: Marianne Thorø

25-06-2025 05:24
Flertal vedtager kommuneplan om boliger i stedet for Vejenhallen

Trods over 100 høringssvar og stor borgerprotest vedtog et næsten enigt byråd i Vejen i går Kommuneplan 2025-2037 – uden at ændre et komma.

Planen åbner for boligbyggeri ved Vejenhallen, hvilket mange borgere ellers havde kæmpet imod, skriver jv.dk.

SFs Allan Thomsen stillede ellers forslag om at tage området ved Vejen Hallen ud af kommuneplanen, men dét blev nedstemt..

Borgmester Frank Schmidt Hansen understreger, at det ikke er en endelig beslutning, men en tilkendegivelse af, at et stort flertal ønsker at udnytte området til noget andet.
Af: Marianne Thorø

25-06-2025 05:10
Fole Bæk skal ændres for at undgå oversvømmelser

Politikerne i Haderslev Kommune vil ændre forløbet af Fole Bæk for at stoppe gentagne oversvømmelser i landsbyen Fole.

Det kræver dog ekspropriation af jord fra seks lodsejere i området.

Indgrebet sker i et følsomt naturområde, og derfor inddrages nu også naturfredningsforening, fiskere og lokale borgere.

Kommunen håber på en løsning, der både beskytter byen og naturen, skriver TV SYD.
Af: Marianne Thorø

24-06-2025 14:19
Region Syddanmark vil forbedre psykiatrien

Region Syddanmark vil forbedre psykiatrien med nye ADHD-klinikker og flere psykiatriske ydernumre.

Tiltagene skal nedbringe ventetider, hvor 8 ud af 10 børn i dag ikke får hurtig nok hjælp.

Samtidig hæves honorarer til psykiatere, så flere patienter kan komme til behandling.
Af: Michael Ehrhorn

24-06-2025 14:16
Rasende Donald Trump: De ved ikke hvad fuck de laver

Donald Trump tabte i dag totalt besindelsen foran pressen i forbindelse med krigen mellem Iran og Israel.

Han tordner mod begge lande, der har brudt våbenhvilen, og det gjorde han med ordene.

"They dont know what the fuck they are doing!"
Af: Michael Ehrhorn

24-06-2025 12:34
Iran ser krigen som afsluttet

Mens Israel lige nu truer med massive angreb på Teheran efter et påstået våbenhvilebrud, omtales krigen i iranske statsmedier mest som afsluttet.

Det skriver TV2.

Iran afviser at skal have brudt våbenhvilen og mener, at der er tale om spin og falske rygter.
Af: Michael Ehrhorn

24-06-2025 12:31
Landmænd tager ansvar i grøn trepart

Lokale landmænd tager ansvar i den grønne trepart.

SÅdan lyder det fra Landbrud og Fødevarer, der melder om optimisme i forløbet.

Lokalt har mange landmænd budt ind med konkrete forslag til, hvilke arealer på deres egen jord, der kunne blive til natur, skov eller vådområder.
Af: Michael Ehrhorn

24-06-2025 12:29
Tre stærke musikalske navne melder klar til Tall Ships Races

Tre stærke musikalske navne melder klar til Tall Ships Races i Esbjerg.

Det er Scarlet Pleasure, Carpark North og Queen Machine, der lægger vejen forbi.

De kommer til at sætte et festligt punktum for hver deres aften ved arrangementet, der kommer til at trække tusindvis af besøgende fra nær og fjern.
Af: Michael Ehrhorn

24-06-2025 12:28
Hjælp for pårørende til psykisk sårbare i Tønder Kommune

Nu er der hjælp at hente for pårørende til psykisk sårbare i Tønder Kommune.

Kommunens nye pårørendevejleder, Wencke Jørgensen Frimor, er klar til at støtte, lytte og guide pårørende, der ofte står med store bekymringer og mange spørgsmål.

Målgruppen er voksne pårørende over 18 år – det kan være forældre, ægtefæller, samlever, børn, bedsteforældre eller nære venner
Af: Michael Ehrhorn

24-06-2025 12:26
KIF henter landsholdsspiller

KIF Kolding styrker truppen på højrefløjen med tilgangen af Andreas Aagreen, som skifter til klubben fra Skanderborg AGF Håndbold.

Den unge, venstrehåndede fløjspiller er i øjeblikket en del af det danske U21-landshold, som deltager ved VM-slutrunden i Polen.

Med tilgangen af Aagreen tilføres holdet yderligere fart og talent, og skiftet vækker glæde hos begge parter.
Af: Michael Ehrhorn

24-06-2025 12:22
Stjålne crossere fra Sdr. Omme spottet ved Rødding

En patrulje fra Syd- og Sønderjyllands politi spottede i aftes to crossere på Vestermarksvej ved Rødding, som de gerne ville se nærmere på.

Men de to personer i nærheden af køretøjerne valgte at stikke af sammen på den ene - en orange crosser - mens den anden crosser blev efterladt på stedet.

De to crossere - både den der forsvandt og den der blev efterladt - blev i weekenden stjålet ved et indbrud på en landejendom ved Sdr. Omme.

Det melder migogvejen.dk
Af: Marianne Thorø

24-06-2025 11:50
Sommerferien giver trængsel på vejene

Sommerferien er for manges vedkommende lig med sommerhusture, charterrejser.

Og det giver trængsel på vejene - også lokalt.

Du bør undgå de mest trafikerede tidspunkter, og så skal du være opmærksom på omfattende vejarbejde, hvis du skal gennem Tyskland.
Af: Michael Ehrhorn

24-06-2025 11:33
Tandlægebekymring trods ny uddannelse

En splinterny tandlægeuddannelse på Fyn kommer ikke til at sikre os flere lokale tandlæger.

Sådan lyder advarslen nu fra Tandlægeforeningen.

Aftalen skærer nemlig samtidig på de øvrige uddannelser rundt omkring, og det er ikke optimalt.
Af: Michael Ehrhorn

24-06-2025 11:22
Våbenhvilen brudt - melder Israel

Våbenhvilen mellem Israel og Iran nåede ikke at holde i ret mange millisekunder.

Den er nemlig allerede brudt, melder Israels forsvarsminister.

Han har beordret militæret til på kraftfuld vis at svare igen på Irans overtrædelse af våbenhvile og angribe mål i "hjertet" af Teheran.
Af: Michael Ehrhorn

24-06-2025 11:15
Billund Lufthavn advarer om statsstøtte til konkurrent

Billund Lufthavn advarer nu staten om at putte penge i Aarhus Airport, hvis det fører til skattefinansieret konkurrence.

Lufthavnsdirektør Jan Hessellund åbner dog for statsstøtte, hvis Aarhus begrænser sig til f.eks. indenrigsruter og chartertrafik.

Billund Lufthavn er i dag ejet af seks kommuner: Billund, Fredericia, Hedensted, Horsens, Kolding og Vejle.
Af: Marianne Thorø

24-06-2025 11:01
Politiet lukker sag om kvindes død

Politiet har nu afsluttet den langvarige efterforskning af en 38-årig kvindes død i Esbjerg.

Hun blev fundet i en bolig på Lyngvej i Esbjerg den 27. februar 2024.

Der er ikke fundet bevis for, at kvinden har været udsat for en forbrydelse.
Af: Michael Ehrhorn

24-06-2025 11:00
Togpassagerer i knibe

Togpassagerer i hele Syd- og Sønderjylland må i dag regne med aflysninger og forsinkelser.

Det skyldes en nedrevet køreledning ved Lunderskov.

DSB ventes at komme med en melding ved 13-tiden, men det er ikke sikkert, at tingene kører normalt endnu der.
Af: Michael Ehrhorn

24-06-2025 10:52
Det tager vi med på festivalerne

Festivalsæsonen er i fuld gang, men hvad pakker du egentlig i tasken, når du skal langs?

En ny undersøgelse viser ifølge Gjensidige, at solcreme, vandflasker og smertestillende medicin hitter.

Bøllehatte, ørepropper, myggespray og kondomer er også populære at tage med.
Af: Michael Ehrhorn

24-06-2025 10:24
Våbenhvile bekræftet

Tingene udvikler sig hurtigt i Mellemøsten i disse timer.

I nat annoncerede Donald Trump en våbenhvile, og den har Iran og Israel nu accepteret.

Først vil Iran afholde en total våbenhvile i 12 timer, hvorefter Israel vil gøre det samme i 12 timer.
Af: Michael Ehrhorn

24-06-2025 10:17
Nedrevet køreledning skabte problemer

En køreledning er tirsdag morgen blevet helt eller delvist revet ned mellem Kolding og Lunderskov.

Noget der skaber udfordringer for togpassagerer i området.

Det ene spor mellem Kolding og Lunderskov blev spærret, heldigvis blev ingen passagerer fanget derude.
Af: Michael Ehrhorn

24-06-2025 10:16
Stor brand i Oksbøl: Luk døre og vinduer

Der er i øjeblikket stor røgudvikling i forbindelse med en brand i en villa i Oksbøl.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X.

Politiet opfordrer borgere i området til at lukke vinduer, døre og slukke for ventilationsanlæg.
Af: Michael Ehrhorn

24-06-2025 10:15
To sønderjyske landsbyer i finalen om Årets Landsby

To sønderjyske landsbyer er blandt de tre finalister om at blive Årets Landsby.

Agerskov i Tønder Kommune og Holbøl i Aabenraa Kommune skal dyste om den hæderfulde titel sammen med nordjyske Sennels.

I år er dommerne på jagt efter en landsby, hvor der er ‘fællesskab for fremtiden’.
Af: Marianne Thorø

24-06-2025 10:01
Museumsinspektør: Forbrydelse betaler sig

Museumsinspektør Mette Slyngborg fra Museum Vest kalder sagen om det nedrevne skipperhus i Hjerting ved Esbjerg dybt bekymrende.

Kort fortalt har et grundejerpar revet et bevaringsværdigt hus på Plantagevej ned - og nu fået tilladelse af kommunen til at bygge en kopi.

Men det svarer til at forbrydelse betaler sig, mener Mette Slyngborg ifølge jv.dk.

Hun frygter, at sagen kan skabe en præcedens, der betyder, at det i praksis vil kunne betale sig at rive bevaringsværdige bygninger ned fremfor at bevare dem.
Af: Marianne Thorø

24-06-2025 10:00
Rødding Højskole får historisk løft

Danmarks første højskole Rødding Højskole får et historisk løft til restaurering og nyindretning af spisesal og køkken.

36 millioner kroner får man fra AP Møller Fonden, og det betyder enormt meget.

LYD
Siger forstander Mads Rykind Eriksen.
Lyt her
Af: Michael Ehrhorn

24-06-2025 06:06
Hver anden vil sænke promillegrænsen for bilister

Fra 1. juli må nye bilister maksimalt have en promille på 0,2 når de sætter sig bag rattet - mod de 0,5, der gælder for alle i dag.

Den nye promillegrænse gælder de første tre år for nye bilister, og den bakker otte ud af ti op om ifølge en ny Voxmeter-undersøgelse.

Men samtidig mener omtrent hver anden, at promillegrænsen på 0,2 procent bør gælde alle bilister - og ikke kun de nye.
Af: Marianne Thorø

24-06-2025 05:54
Unge skal lettere kunne starte egen virksomhed

Det skal være lettere for unge under 18 at starte deres egen virksomhed.

Det mener erhvervsminister Morten Bødskov, skriver DR Nyheder.

Som reglerne er i dag, kan børn og unge under 18 år ikke stifte eller drive et aktie- eller anpartsselskab, men de kan med tilladelse fra Familieretshuset oprette enkeltmandsvirksomheder.

Nu har regeringen så kigget mod Norge og Sverige og vil undersøge muligheden for at unge kan oprette virksomheder som en del af et uddannelsesforløb.
Af: Marianne Thorø

24-06-2025 05:37
Grundejere politianmeldt efter nedrivning af bevaringsværdig hus

Et af Hjertings ældste huse er blevet jævnet med jorden – uden tilladelse.

Det 155 år gamle skipperhus på Plantagevej er ifølge Esbjerg Kommune ulovligt revet ned - og sagen er nu meldt til politiet.

Parret der ejer grunden har ifølge jv.dk forklaret kommunen, at det ikke var deres mening at rive huset ned, men at murene faldt sammen i forbindelse med renoveringsprojektet.

Ejerne har fået lov til at bygge en kopi, men kommunen kalder sagen alvorlig og ønsker en markant bøde for forseelsen.
Af: Marianne Thorø

24-06-2025 05:22
Ny miniatureudstilling i LEGOLAND

I LEGOLANDS Miniland kan man opleve berømte bygninger i miniformat lavet i Lego.

I går åbnede en ny udstilling, der forestiller Femern-forbindelsen, som lige nu er ved at blive bygget mellem Danmark og Tyskland.

Miniformatet af Femern-forbindelsen breder sig over 250 kvadratmeter og består af 800.000 klodser.
Af: Mike Forde
Kilde: TV2

24-06-2025 05:19
Trump: Våbenhvile imellem Israel og iran

Israel og Iran har indgået en aftale om en våbenhvile.

Det meddelte den amerikanske præsident, Donald Trump, på sit sociale medie Truth Social ved midnatstid dansk tid.

Våbenhvilen er struktureret i tre faser, hvor kampene gradvist bliver nedskaleret.

Hvis begge parter stopper angrebene, vil krigen mellem de to lande stoppe efter 24 timer, skriver Trump ifølge DR.
Af: Mike Forde
Kilde: Reuters

24-06-2025 05:03
Klar til at ofre flagermus for vindmøller

Vejle Byråd er klar til at ofre de fredede flagermus i Ammitsbøl Skov for at få grøn strøm.

Der tegner sig et stort flertal for at sige ja til fem kæmpevindmøller tæt på Ammitsbøl Skov – selvom eksperter advarer mod det.

Danmarks Naturfredningsforening bakker dog op, selvom møllerne forventes at koste flagermus livet.

Kommunen kalder det ifølge TV SYD et nødvendigt kompromis for klimaets skyld.
Af: Marianne Thorø
Kilde: TV SYD

23-06-2025 13:32
Fjernvarmeselskab går imod strømmen

Der er godt nyt på vej til fjernvarmekunder i Genner, Hovslund og Hellevad — fra 1. juli sænker GHH Fjernvarme prisen markant.

Et gennemsnitligt parcelhus kan spare næsten 1000 kroner om året — varmeprisen falder fra 750 til 695 kroner pr. megawatttime.

Baggrunden er flere varmekilder og en mild vinter — og nogle kunder kan også se frem til at få penge tilbage.
Af: Michael Ehrhorn

23-06-2025 13:31
Fanø øger badesikkerheden

Fanø øger badesikkerheden med 20 nye redningsbrætter — såkaldte LifeBoards — fra Fanø Bad til Rindby Strand.

LifeBoards kan bruges af almindelige strandgæster til at hjælpe i nødsituationer, indtil professionel hjælp når frem.

Projektet sker i samarbejde med Codan Fonden og LifeBoard — målet er færre drukneulykker og større tryghed på stranden.
Af: Michael Ehrhorn

23-06-2025 13:29
23-årig mand dømt efter knivstikkeri

En 23-årig mand er mandag idømt halvandet års fængsel for grov vold, efter at han i maj sidste år deltog i et overfald på en 27-årig mand i Frodesgade i Esbjerg.

Voldsofferet blev stukket i maven med en kniv.

Da den dømte mand, som førte kniven, blev anholdt, var der allerede to fængslet i sagen, mens yderligere syv var sigtet.
Af: Michael Ehrhorn

23-06-2025 13:27
Dødsårsag klar: Politiet advarer

To unge mænd på 24 og 26 år døde den 3. april i år på bostedet Nova i Fredericia.

I rummet, hvor de to unge blev fundet livløse, fandt politiet såkaldte ''frimærker'' med narkotisk indhold. Og nu giver Sydøstjyllands Politi så den endelige dødsårsag.

Retskemiske undersøgelser har vist, at de to personer døde efter at have indtaget det syntetiske opioid N-Desethyl-isotonitazen, og det får politiet til at advare
Af: Michael Ehrhorn

23-06-2025 13:25
De første boligejere får nu deres endelige 2022-vurdering

De første boligejere får nu deres endelige 2022-vurdering. Masseudsendelsen sker efter sommerferien.

Boligpriserne er steget siden 2020, og derfor vil mange opleve højere vurderinger — og muligvis højere boligskat.

Vurderingsmodellen er forbedret, men der kan være ændringer. Man kan klage, og skatterabatten beskytter stadig boligejerne.
Af: Michael Ehrhorn

23-06-2025 13:16
12 idrætsforeninger og haller i Kolding Kommune får nu i alt 2,3 millioner

12 idrætsforeninger og haller i Kolding Kommune får nu i alt 2,3 millioner kroner til energiforbedringer og renovering.

Pengene skal blandt andet gå til nyt basketballudstyr, solceller, isolering og nye varmeanlæg, som skal styrke foreningslivet.

– Rammerne skal følge engagementet, siger udvalgsformand Birgitte Kragh.


Af: Michael Ehrhorn

23-06-2025 12:44
Dømt i uhyggelig sag

En 27-årig mand overlevede med nød og næppe et brutalt knivstik i Esbjerg sidste år. Han mistede en nyre og fik 50 blodtransfusioner.

Fire unge mænd er nu dømt for overfaldet. Kun én fik fængsel for selve knivstikkeriet — de andre for slag og spark.

Baggrunden for overfaldet er stadig ukendt. Offeret kæmper med angst og mareridt og får 45.000 kroner i erstatning.
Af: Michael Ehrhorn

23-06-2025 12:44
FCK tæt på salg til FC Barcelona

Det er ikke hver dag, at en dansk fodboldklub sælger en spiller til selveste FC Barcelona.

Det er dog tæt på at ske, for FCK er tæt på at sælge Roony Bardghji til de spanske mestre.

Det skriver den anerkendte transfer-journalist Fabrizio Romano.
Af: Michael Ehrhorn

23-06-2025 12:42
Kongen kommer til Vejle

H.M. Kongen besøger DGI Landsstævne i Vejle.

DGI Landsstævne samler omkring 22.200 idrætsudøvere til aktive og festlige dage med over 30 idrætter og 300 aktiviteter.

Det hele finder sted fra den 3. til den 6. juli.
Af: Michael Ehrhorn

23-06-2025 11:48
Vent med hækklipningen til september

Pak hækkeklipperen væk indtil september – og red liv i din have.

Sådan lyder en opfordring fra Dyrenes Beskyttelse.

Hver sommer ødelægges tusindvis af fuglereder nemlig når hækkeklipperen svinges over hæk og buske - og samtidig forsvinder livsvigtige fødekilder for havens insekter.
Af: Marianne Thorø

23-06-2025 11:35
Lærerne gider ikke folkeskolen

En ny undersøgelse fra Lærerstuderendes Landskreds skaber overskrifter.

Den viser nemlig, at over halvdelen af landets lærerstuderende forsøge at få job andre steder end folkeskolen, når de er færdige med uddannelsen.

- Noget af årsagen ligger i dårlige erfaringer med praktikperioder i folkeskolen, melder Danmarks Lærerforening ifølge Ritzau.
Af: Michael Ehrhorn

23-06-2025 11:23
Benzinpriserne stiger efter angreb

Hvis du skal tanke benzin på bilen, så skal du have flere penge op af lommen i de her dage.

Priserne er nemlig steget markant, efter at USA har angrebet Iran.

Iran producerer olie, og spændingerne i Mellemøsten kan bestemt godt mærkes.
Af: Michael Ehrhorn

23-06-2025 11:15
Højskolerne og pølsevogne topper

Vores lokale højskoler, pølsevogne og håndboldklubber får mulighed for at komme på UNESCOs liste over levende kulturarv.

Højskolen vandt en afstemning snert foran pølsevognen, efter at næsten 60.000 har agivet deres stemmer.

Foreningslivet og tillidssamfundet er også højt placeret.
Af: Michael Ehrhorn

23-06-2025 11:01
Esbjerg-back forlænger

Esbjerg Energy-backen Oliver Gatz Nielsen er klar til sin anden sæson i den gule trøje.

Det bekræfter klubben i en pressemeddelelse.

"Oliver er med sin erfaring en vigtig spiller for os. Han er inde i de bedste år af sin karriere, og vi forventer, at han kommer til at spille sin hidtil bedste sæson i Metal Ligaen, fortæller cheftræner Markus Åkerblom fra Esbjerg Energy.
Af: Michael Ehrhorn

23-06-2025 11:00
To skoler i Vejen Kommune stryger til tops i en ny trivselsmåling

To skoler i Vejen Kommune stryger til tops i en ny trivselsmåling.

Askov Malt og Føvling Skole topper, hvor man har fokus på fællesskab og stærke værdier.

Generelt ligger skolerne lokalt tæt på landsgennesnittet, når det kommer til trivsel.

Af: Michael Ehrhorn

23-06-2025 10:45
Vigtige råd til Skt. Hans

Alm Brand Forsikring er nu ude med en række gode råd til Skt. Hans Aften.

Brug kun tørt og rent træ, og tænd ikke bålet med benzin eller sprit.

Hav vand i nærheden, og sluk bålet grundigt, før du forlader det. Hold også børn og dyr i sikker afstand.
Af: Michael Ehrhorn

23-06-2025 10:38
Minkavl forbydes fra 2027: En vigtig sejr

EU har sat mink på sin invasivliste.

Det betyder et forbud mod minkavl fra 2027.

Det møder stor glæde hos Dyrenes Beskyttelse, der kalder minkavl for dyrefjendsk.
Af: Michael Ehrhorn

23-06-2025 10:25
ignorerede advarsler i 14 år: Ikke godt nok

Igennem mindst 14 år har miljøministeriet fået advarsler for, at man ikke har indført grænseværdier på en række miljøfarlige stoffer i muslinger, fisk og havbund.

Alligevel er intet sket, og det er ikke godt nok, erkender minister Magnus Heunicke.

Miljøfarlige stoffer er blandt andet tungmetaller og kemikalier såsom nikkel og PCB, der kan være noget gevaldigt hø for vores vandmiljøer.
Af: Michael Ehrhorn

23-06-2025 10:17
Ung mand slog vagt ved festival

En 19-årig mand er sigtet for vold efter weekendens Give Open Air.

Den unge mand så sig af uvisse årsager sur på en vagt på stedet og knaldede ham en knytnæve i venstre side af hovedet.

Vagten kom ikke synderligt til skade og sagen blev anmeldt til politiet.
Af: Marianne Thorø

23-06-2025 10:15
Uddannelse får boost og overlever

Laborantuddannelsen på UC Syd i Esbjerg overlever aligevel, selvom den var lukningstruet i september sidste år.

Det skyldes blandt andet et samarbejde med firmaet Eurofins fra Vejen.

Det er simpelthen lykkedes at booste uddannelsen, så den igen er blevet populær.
Af: Michael Ehrhorn

23-06-2025 10:02
Rockergruppe viser interesse i Hedensted

Sydøstjyllands Politi har erfaret, at rockergrupperingen Comanches MC har vist tegn på at ville etablere sig i Hedensted Kommune.

Og de er bestemt ikke velkomne.

Ordensmagten vil gøre alt, hvad lovgivningen tillader, for at forhindre bande- og rockergrupperinger i at begå kriminalitet og skabe utryghed.
Af: Michael Ehrhorn

23-06-2025 10:01
Esbjerg Festuge med rekordopbakning

Esbjerg Festuge 2025 er afsluttet efter ni dage med høj sol, store smil og en by fuld af liv.

Man trak tusindvis af gæster til, og de kom ikke kun fra Esbjerg men også udefra.

Opbakningen satte rekord, og det glæder arrangørerne.
Af: Michael Ehrhorn

23-06-2025 10:00
Gaslækage: Beboere måtte evakueres

To boligopgange blev tidligt i morges evakueret på Æblegade i Sønderborg.

Her var der nemlig pludselig en luft af gas.

Gaslækagen havde vist sig at stamme fra en gasflaske, der var opbevaret i en baggård.
Af: Michael Ehrhorn

23-06-2025 05:54
Oliepriserne steg efter Trumps angreb på Iran

Det amerikanske angreb på Iran i weekenden sendte olieprisen i vejret.

Da handlen åbnede efter weekenden steg priserne ifølge nyhedsbureauet AFP med mere end fire procent på både den europæiske Brent-olie og den amerikanske WTI-olie.

I første omgang nåede priserne det højeste niveau siden januar i år, men siden er de faldet en smule igen.
Af: Marianne Thorø

23-06-2025 05:34
Kun fire ud af ti lærerstuderende vil søge mod folkeskolen

Over halvdelen af landets lærerstuderende vil forsøge at få job andre steder end folkeskolen, når de er færdige med uddannelsen.

Det viser en ny undersøgelse lavet af Lærerstuderendes Landskreds.

Her svarer blot fire ud af ti lærerstuderende, at deres førsteprioritet er at søge et job i folkeskolen.

En del af forklaringen skal ifølge Danmarks Lærerforening findes i dårlige erfaringer med praktikperioder i folkeskolen.
Af: Marianne Thorø

23-06-2025 05:30
Nyt strakspåbud til Vonsild skoles specialcenter

Vonsild Skoles specialcenter i Kolding har for anden gang på under tre år fået et strakspåbud fra Arbejdstilsynet.

Det melder jv.dk.

Centret skal sikre bedre beskyttelse af ansatte mod vold fra elever – særligt gravide.

Ifølge tilsynet udsættes medarbejdere dagligt for slag, spark og bid.

Skoleleder Peter Nordby erkender problemet og lover forbedringer, men understreger, at arbejdet allerede er i gang.
Af: Marianne Thorø

23-06-2025 05:26
Slut med særlige HF-forløb for elever med diagnoser

Esbjerg Gymnasium dropper sit særlige HF-forløb for elever med diagnoser.

Tanken var ellers god nok: en HF-linje med fast mentor og støtte i det tre-årige forløb.

Og det begyndte da også rigtig godt med 22 ansøgere for fire år siden, men i år kom der kun 10 ansøgere.

Det er ikke økonomisk forsvarligt og derfor lukkes linjen nu ned, skriver jv.dk.
Af: Marianne Thorø

23-06-2025 04:48
Heunicke: Ja, ministeriet har brudt reglerne

Miljøministeriet har i årevis brudt både danske og EU-regler ved ikke at fastsætte grænseværdier for miljøfarlige stoffer i havet.

Det erkender miljøminister Magnus Heunicke nu, efter interne dokumenter afslører gentagne advarsler fra ministeriets egne embedsmænd siden 2011.

Det skriver DR Nyheder.

Konsekvensen er, at alvorlig forurening med blandt andet PCB og arsen har været skjult.

Juridiske eksperter advarer om, at Danmark risikerer en sag ved EU-Domstolen.
Af: Marianne Thorø

20-06-2025 13:58
Bus beslaglagt efter vanvidskørsel

Syd- & Sønderjyllands Politi har beslaglagt en passagerbus efter et færdselsuheld i Tønder tidligere på året.

Da politiet blev tilkaldt, havde bussen været involveret i to uheld, og buschaufføren viste sige at have en promille over det tilladte, lyder det.

Hvis det er det, der har udløst, at der er tale om vanvidskørsel, har promillen været på mindst 2,0.

Af: Michael Ehrhorn

20-06-2025 13:30
EU vil investere mere i Afrikas infrastruktur og grønne energi

EU vil investere mere i Afrikas infrastruktur og grønne energi.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Meldingen kommer forud for et stort møde i Rom, og aftalerne skal handle om investeringer i grøn energi, infrastruktur og uddannelse.
Af: Michael Ehrhorn

20-06-2025 13:27
Konkurs: Over 300 jobs kan være tabt

Brintvirksomheden Green Hydrogen Systems i Kolding er på vej i konkurs.

Mere end 300 job står til at gå tabt, efter at selskabet har kæmpet med millionunderskud og svigtende efterspørgsel.

Dermed ser 1,5 milliarder kroner i investeringer og et grønt erhvervseventyr ud til at være slut.
Af: Michael Ehrhorn

20-06-2025 13:26
Legehelter cykler langvejs fra til Kolding

Lørdag den 28. juni cykler velgørenhedsholdet Legeheltene Riders forbi Kolding Sygehus.

De 25 ryttere samler penge ind til Legeheltene, der skaber leg og bevægelse for indlagte børn på landets hospitaler.

Holdet cykler 600 kilometer fra Aalborg til København — og håber at slå sidste års indsamling på 200.000 kroner.
Af: Michael Ehrhorn

20-06-2025 13:24
Derfor blinker lamperne ved landingsbanen

Politiet fik senest et usædvanligt opkald fra en borger ved Esbjerg Lufthavn.

Bilister undrede sig over, at de røde lamper ved landingsbanen blinkede langt oftere end normalt.

Forklaringen var simpel: Lufthavnen har ændret procedurerne, så lamperne nu blinker, når der er lufttrafik i nærheden, skriver jv.dk.
Af: Michael Ehrhorn

20-06-2025 13:23
Syd- og Sønderjyllands Politi etablerer et midlertidigt militært område på Esbjerg Havn

Syd- og Sønderjyllands Politi etablerer et midlertidigt militært område på Esbjerg Havn fra 22. juni til 16. juli.

Området skal bruges til at håndtere militært materiel fra allierede styrker, som sejles til Esbjerg og transporteres videre ud i Europa.

Soldater fra Hærhjemmeværnet vil stå for bevogtningen, og der kan i perioder ventes øget trafik ved havnen.
Af: Michael Ehrhorn

20-06-2025 13:20
Kløften i fuld gang med opbygning: Det er noget helt unikt

Festivalpladsen til Kløften i Haderslev er lige nu i fuld gang med at blive bygget op.

Bag det arbejde står en masse frivillige, og det er en helt særlig stemning, der er på pladsen.

LYD
Siger Driftleder ved Kløften Nete Kaasen.
Lyt her
Af: Michael Ehrhorn

20-06-2025 11:45
Er du blevet brugt i stort forsøg: I dag kommer der svar

I dag får 140.000 helt uvidende danskere svar på, om deres blod er blevet brugt i forsøg.

Det er Aarhus Universitet, der har brugt hælblodprøver fra nyfødte i forbindelse med forskningsprojektet iPsych.

Projektet har kørt i mere end ti år og skal blandt andet finde årsageren til psykiske lidelser som autisme, adhd, skizofreni, bipolar lidelse og depression.
Af: Michael Ehrhorn

20-06-2025 11:26
Russisk laks skaber problemer lokalt

I 1950'erne satte Rusland pukkellaksen ud, og det får nu betydning her i vores lokale åer og vandløb.

Der kan vente et rekordår med pukkellaks i Danmark, og det er ikke sådan alletiders godt.

Den er nemlig invasiv og kan nemlig presse vildlaksen, der i forvejen er i så lav bestand, at den ikke må tages med hjem. I Norge har man også haft store udfordringer.
Af: Michael Ehrhorn

20-06-2025 11:15
Sikkerhedsstyrelsens kontrolkøbere har været flittige her i lokalområdet

Sikkerhedsstyrelsens kontrolkøbere har været flittige her i lokalområdet, hvor de har uddelt bøder for mange tusinde kroner.

Det skriver TV Syd.

Butikkerne har siden 1. juli 2024 skullet være ekstra opmærksomme på unge mennesker, der stiller sig ved disken og beder om et stykke med tobak, snus eller alkohol.

I mange tilfælde bruges der børneagenter, og den metode har flere gange mødt kritik fra butikkerne.
Af: Michael Ehrhorn

20-06-2025 11:01
Energy-profil fortsætter

Forwarden Phillip Schultz trak første gang i den gule Energy-trøje i sommeren 2021.

Nu forlænger han, og han er dermed klar til sin femte sæson som Esbjerg-spiller.

- Vi er meget glade for, at Phillip vender tilbage og er klar til endnu en sæson i Esbjerg. Phillip er en af lederne på holdet og en pålidelig pointscorer, forklarer cheftræner Markus Åkerblom fra Esbjerg Energy.
Af: Michael Ehrhorn

20-06-2025 11:00
Tysk virksomhed vil overtage dele af Green Hydrogen Systems: Kræver grønt lys

Green Hydrogen Systems går konkurs, men dele af virksomheden kan måske overleve.

Den tyske industrikoncern thyssenkrupp nucera vil nemlig gerne overtage dele af virksomhedens aktiver.

En aftale skal dog igennem kurators og kreditorers godkendelse, før den kan træde i kraft.
Af: Michael Ehrhorn

20-06-2025 10:49
Beskæftigelsen fortsætter i vejret

Beskæftigelsen fortsætter i vejret.

Den steg med 5400 personer i april, oplyser Danmarks Statistik.

Der var dermed 3.055.700 lønmodtagere i Danmark.

Af: Michael Ehrhorn

20-06-2025 10:37
Danmark vil styrke EU's dyrevelfærd

Danmark vil styrke EU's dyrevelfærd med reformer.

Det står i hvert fald meget højt på dagsordenen, når Danmark overtager EU-formandskabet.

Der skal blandt andet fokus på moderniseringer, dyretransporter og kæledyrene, skriver Dyrenes Beskyttelse.
Af: Michael Ehrhorn

20-06-2025 10:25
Børns Vilkår anmelder Snapchat til Forbrugerombudsmanden

Børns Vilkår anmelder Snapchat til Forbrugerombudsmanden.

Snapchat opsnapper informationer fra særligt børn og bruger det til at målrette kampagner og annoncer.

Og det bliver ikke oplyst i tilstrækkelig grad, mener altså Børns Vilkår.
Af: Michael Ehrhorn

20-06-2025 10:17
Kolding Kommune vil styrke samarbejdet med pårørende til mennesker med demens

Kolding Kommune vil styrke samarbejdet med pårørende til mennesker med demens.

Indsatsen er en del af det kvalitetsløft i ældreplejen, som Byrådet vedtog i budgettet for 2025-2028.

Seniorudvalget har afsat 650.000 kroner, og de pårørende skal selv være med til at forme forløbene.
Af: Michael Ehrhorn

20-06-2025 10:16
Populær butik rykker i Kongensgade

Der har været stor mystik omkring den populære butik Hallums flytning fra Torvegade efter 95 år.

Nu står det klart, at den nye adresse bliver Kongensgade 21, det skriver jv.dk.

Her holder Boutique Trine netop nu ophørsudsalg.
Af: Michael Ehrhorn

20-06-2025 10:15
Thomas Nørgaard bliver ikke AGF-træner

Sønderjyske Fodbolds cheftræner Thomas Nørgaard har været rygtet til AGF efter en flot sæson senest.

Men nu kan de lyseblå fans ånde lettede op.

AGF ansætter nemlig i stedet Viborg-træner Jakob Poulsen, som man nu officielt har købt fri.
Af: Michael Ehrhorn

20-06-2025 10:01
Drabssag del af kedelig tendens

Politiet er i fuld gang med at efterforske en drabssag i Esbjerg, efter at en 71-årig kvinde blev fundet død og kvalt på Kingosvej.

Og den sag er en del af et ubehageligt mønster her i 2025.

Det er den 12. drabssag i år, og det er helt vildt. Sidste år var der tre sager, og i 2023 var der nul.
Af: Michael Ehrhorn

20-06-2025 10:00
Green Hydrogen Systems er gået konkurs

Green Hydrogen Systems er gået konkurs.

Konkursbegæringen vil blive indleveret til Skifteretten i Kolding snarest muligt.

Virksomheden har haft nogle turbulente måneder, og trods redningsforsøg må man altså nu kaste håndklædet i ringen.
Af: Michael Ehrhorn

20-06-2025 06:53
23 pct af lærerne undgår kontroversielle emner

Næsten hver fjerde lærer i Danmark undlader at undervise i emner som muhammedkrisen, Israel–Hamas-konflikten og kønsidentitet - af frygt for egen eller familiens sikkerhed.

Undervisningsminister Mattias Tesfaye kalder udviklingen bekymrende, men hos Danmarks Lærerforening er man ikke så pessimistiske.

Formand Regitze Flannov peger på, at langt de fleste lærere føler sig fagligt klædt på til at undervise i kontroversielle emner, og at det kun er en mindre andel, der undlader kontroversielle emner på grund af en udefrakommende trussel.


Af: Marianne Thorø

20-06-2025 06:10
Samlet opposition kræver svar om Løkke

En samlet opposition fra både rød og blå blok vil have undersøgt Lars Løkke Rasmussens tilbud om penge til Mike Fonseca.

Partierne kræver svar på, hvorvidt det var lovligt, at Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne tilbød Fonseca 370.000 kroner for at trække sig fra Folketinget og overdrage sit mandat til Moderaterne.

Der er ifølge Danmarksdemokraternes gruppeformand Peter Skaarup tale om en principiel sag og et forsøg på at bryde med grundlovens ånd.
Af: Marianne Thorø

20-06-2025 05:55
Vejle og Haderslev får frivilligbusser

Vejle og Haderslev Kommuner har fået tilskud til frivilligbusser, der skal styrke transporten i landdistrikterne.

Vejle får over 500.000 kroner til en ny bus for lokalrådene, mens Haderslev modtager næsten 900.000 kroner til leasing af to busser, der skal køre i Vojens og omkringliggende landsbyer.

Midlerne kommer fra regeringens landdistriktsudspil.
Af: Marianne Thorø

20-06-2025 05:33
Skallingen er under pres

Skallingen ved Vadehavet er under pres fra både natur og menneskelig aktivitet.

Stormfloder og et stigende hav æder af kysten, mens uddybning af sejlrenden til Esbjerg Havn fjerner sand, der ellers ville styrke kysten.

Det bekymrer ifølge jv.dk sommerhusejere, som frygter at miste deres huse indenfor få årtier.

Som kompensation skal havnen nu sandfodre området med 75.000 kubikmeter årligt.

Der er i området ikke planer om kystsikring, og holdningen er at naturen skal gå sin gang.
Af: Marianne Thorø

20-06-2025 05:32
Ung kvinde varetægtsfængslet og indlagt efter flere røverier

En 20-årig kvinde er ved Retten i Sønderborg blevet varetægtsfængslet i fire uge.

Hun er sigtet for flere røverier i denne uge– blandt andet mod Matas i Perlegade i Sønderborg og flere supermarkeder på Als.

Hun erkender tyverierne, men nægter, at det var hendes hensigt at begå røveri, skriver jv.dk

Kvinden kæmper stofmisbrug og psykiske problemer - og blev derfor indlagt på psykiatrisk afdeling i varetægtsfængslingen.
Af: Mike Forde
Kilde: jv.dk

20-06-2025 05:25
Lavere priser på flybilletter skal lokke rejsende til USA

SAS sænker nu priserne på flyrejser til USA.

Det sker for at lokke flere passagerer til, efter nye tal viser, at færre europæere – især danskere og tyskere – rejser over Atlanten.

Ifølge Reuters er antallet af rejser fra Vesteuropa til USA faldet med 4,4 procent.
Af: Mike Forde
Kilde: TV2

20-06-2025 04:42
57-årig varetægtsfængslet for stribe af bedragerier

En 57-årig mand blev i går varetægtsfængslet i fire uger - sigtet for svindel mod flere ældre borgere - blandt andet i Esbjerg.

Manden agerede som såkaldte falsk bankbud i ni tilfælde, hvor han franarrede og forsøge at franarre hævekort, kontanter og i nogle tilfælde smykker fra borgere i et større geografisk område i Jylland.

Tre af dem fandt sted i Esbjerg i mandags.
Af: Marianne Thorø
Jørgen Hansen Biler - Komplet