Kim Hansen
![]() |
Kim Hansen er vores journalist og nyhedsvært. Sammen med Michael Damsgaard leverer han Syd- og Sønderjyllands bedste og mest aktuelle lokale nyheder, suppleret med de mest aktuelle inden- og udenrigsnyheder.
Kim elsker: Mad, hjemlig hygge, besøg af gode venner og, sidst men ikke mindst; sin hund.
Kim har lavet radio siden 1997, hvor han gennem en praktikplads på Nærradioen i Kolding (NIK) fandt ud af, at det var her, han hørte til.
Dette har ført mange ting med sig. Han har været med til at få en del radioer i Danmark med på moden inden for computerafvikling og meget mere.
Kim kan ”opleves” til diverse private og offentlige fester rundt om i Syd- og Sønderjylland - men mest som manden bag pulten. Resten af den sparsomme fritid går med hunden.
Freddy Fey
|
Freddy har "påtaget" sig den vansklige opgave med at stå tidligt op om morgenen, og dermed gi' dig den perfekte start på dagen!
Freddy er idé mand og kreatør på morgenshowet "Vækkelsesprædikanten & Hans Disciple".
Freddy er 41 år, og har i mere end 25 år beskæftiget sig med radiomediet og musik i alle dens former og afskygninger.
Det hele startede i 1986, hvor Freddy sammen med et par andre fik ideen til det nu tidligere Radio Holsted.
Herefter er det gået stærkt for Freddy, med bl.a. en fem årig pladekontrakt og et pænt sommerhit i 1994 med "King Lion - I love the melody" som Freddy har skrevet tekst og musik til, sammen med de to kammerater Brian Reinholdt og Holger Madsen. Det var også i midt halvfemserne Freddy sammen med Brian og Holger havde bandet "Optical Illusion".
I slut firserne og starten af halvfemserne turnered Freddy landet rundt som en af Danmarks bedste og mest efterspurgte Dj's.
Det er også blevet til jobs på flere af landets lokalradioer, men mit hjerte banker nu engang for det syd og sønderjyske og en lille smule vestjylland...
"I må gerne kalde mig musik-nørd", for det er det jeg er!
Freddy er bl.a også konferencier, foredragsholder og Dj. Du kan kontakte Freddy ved at klikke på nedenstående mail adresse, eller på tlf. 22 80 69 90, for at indhente tilbud. Tjek www.lejendeejay.com
Foredraget omhandler narkomisbrug, og er en gribende fortælling om Freddy's til tider, lidt for spændende liv!
Be and think positive..................
Søren Klinkby
![]() |
Søren er manden der hver morgen kan høres som discipel i programmet "Vækkelsesprædikanten & Hans Disciple"
Desuden er det også ham, der som musikansvarlig sørger for, at det er den rigtige musik der kommer ud gennem højtalerne på
Radio Globus.
I weekenderne kan Søren som regel opleves live, når han ruller sig ud
som DJ på et af landets mange diskoteker, blandt andet på Dronning Louise i Esbjerg.
Men en hyggeaften sammen med kæresten (hvis der er en) og et par sjusser sammen med vennerne står Søren heller ik' tilbage for:-)
Anders Bock
|
Bock er den faste discipel i Vækkelsesprædikanten & Hans Disciple hvor han altid har højt humør og en kommentar til alting.
Bock er at finde i byen i hele syd- og sønderjylland hvor han altid nyder et par øl - eller hvor mange der nu skal til!
Han elsker musik, men har ikke så meget forstand på det. Dog er specielt rap hans største musikalske kærlighed. Bock er et positivt menneske der elsker at se andre folk smile og grine.
Hans passion til radio startede i november 2004 hvor han startede som praktikant og han har været på Radio Globus lige siden. På grund af at Bock har oplevet at være praktikant på radioen, så er det også ham praktikanter kommer til at stifte mest bekendtskab med. Kunne du tænke at komme i praktik på Radio Globus, så klik her.
Skriv en mail til Bock her:
Katrine Lyhne
Katrine kom til Radio Globus i august 2009 og er dermed seneste skud på Radio Globus stammen - og ind til videre også eneste kvindelige vært. Katrine gør hvad hun kan for at holde drengerøvshørmen nede, men trods tøsetime, tøseting, blomster og Emma Gad 'Sådan gør man ikke!', så er det noget nær en umulig opgave.
Katrine startede radiorejsen i 2007 som nyhedsjournalist og vært i et studiejob på Radio2 og The Voice i Århus, og da muligheden for et journalist- og værtsjob bød sig på Vejle Lokal Radio, sprang hun til - og siden har radiomediet bidt sig godt fast.
Udover radioen bruger Katrine sin tid på sin franske bulldog Botto, sin kæreste Thomas og hus og have (og når man hader havearbejde er en have på 1500m2 IKKE sjov). Derudover synger Katrine i PlainLiveband og er derfor jævnligt at finde sammen med bandet til forskellige arrangementer rundt omkring. Katrine underviser også i musical på Vejen Ungdomsskole OG så er der også lige tid til en revy her og der. Når der lige melder sig en friaften, kan du i sommermånederne finde Katrine i en firer-inrigger på Jels Sø.
Skriv til Katrine her: katrine@radioglobus.dk







